Lær at bekymre dig – på den gode måde

[envira-gallery id=”258182″]

 

Vi gør det alle sammen: Bekymrer os. Vi bekymrer os om alt muligt, og det er en ganske naturlig del af vores liv, og vores hjerner er skruet sådan sammen, for at vi har kunnet overleve som art. Imidlertid er mange af bekymringerne helt ubegrundede. Vores hjerne er programmeret til at bekymre sig først og tænke senere. Med andre ord: Vores følelsessystem og især vores cerebrale amygdala er den første til at spotte en trussel, og derved aktiveres straks en masse systemer og følelser forbundet med denne ”trussel”.

 

Af Lene Pilegaard

 

Bekymring er en vigtig del af vores liv, for at vi kan tage stilling til og løse problemer, men behøver ikke være ødelæggende eller nedbrydende.

Faktisk skal du ikke holde op med at bekymre dig. Det handler mere om at lære at bekymre sig på den gode måde.

 

Hvad er bekymring?

Bekymring er en tankerække, som er ladet med negative følelser uden for din umiddelbare kontrol. Bekymringer opstår, når du mentalt forsøger at løse et problem og skabe sikkerhed, hvor der ingen sikkerhed er. Bekymringen indeholder en eller flere mulige negative udfald/scenarier og er tæt forbundet med angst og tvivl, usikkerhed og behov for kontrol. 

Bekymringer udspringer af tanker og kan betragtes som tankernes svar på angst. Kroppen kommer i alarmberedskab, og hvis du samtidigt føler dig magtesløs, så kan disse tanker tage overhånd og skabe utryghed og måske en følelse af kaos. Din hjerne er ikke god til at skelne mellem en hændelse, som du forestiller dig, eller som har fundet sted i det virkelige liv. Den reagerer med at udløse samme form for stress, som hvis hændelsen virkelig fandt sted.

 

Bekymring har et vigtigt formål

Når vi bekymrer os, henledes vores opmærksomhed på, at der er noget, vi måske skulle gøre eller forberede os på eller forhindre, og det giver os motivation til at gøre noget ved det.

Det kan føre til nogle vigtige valg. Hvis du bekymrer dig om en bilulykke, bruger du sikkerhedsselen, hvis du bekymrer dig om hudkræft, bruger du solcreme. Tankerne bag bekymring får dig til at handle og gøre noget; det kan være ubelejligt og ubehageligt, men beskyttende.

Det får dig også til at forberede dig: Hvis du bekymrer dig om fx et jobinterview, bruger du mere tid på at forberede dig. Bekymringstankerne sørger for, at du opfatter en situation som vigtig, og dine bekymringstanker forbliver aktive, indtil du foretager dig noget.

 

Det er ubehageligt

Når vi bekymrer os, er det ret naturligt, at vi ønsker at ”lukke ned”. Vi forsøger at skubbe de dystre tanker fra os (”tænk nu på noget andet!”), fordi de er så ubehagelige. Men det pudsige er, at bekymringerne kun er ubehagelige, så længe vi ikke forholder os til dem. Når vi først får identificeret, hvad der ligger bag, viser det sig ofte, at bekymringerne rent faktisk bare er tanker, og så holder de op med at være så ubehagelige, og deres magt over os forsvinder.

En af vejene til at blive ”bedre til at bekymre sig” er at forstå, hvordan vores hjerne reagerer på tanker, der munder ud i at være bekymret.

 

Sådan begynder du at bekymre dig bedre

Undgå den usunde slags

Hvis bekymringer forstyrrer dit liv, så du ikke kan fokusere og koncentrere dig, ødelægger din livsglæde, får dig til at udsætte ting, fordi du er så bekymret for, hvordan tingene vil gå, og hvis du bruger alt for meget af din tid på at bekymre dig om det samme igen og igen og ikke kan lægge det til side, vil det være mere skadeligt end godt og ikke særligt løsningsorienteret.

Hvis du har katastrofetanker om en situation – eller dvæler ved de værst tænkelige scenarier, der kan ske – vil det bare få dig til at føle dig endnu mere ængstelig og hjælpeløs og faktisk gøre situationen værre.

 

Hav fokus på løsninger

Bekymring betyder at fokusere på fremtidige negative begivenheder, som du kan forvente eller forberede dig på. Det får dig til at få fokus på muligheder og løsninger. Man kan godt have en tendens til at gentage tanker, og de kører i ring, når man bekymrer sig – det er kun med til at gøre situationen værre. Prøv i stedet at tænke konstruktivt og løsningsorienteret. Det er ok at tænke på fremtiden, men forsøg at undgå at køre i samme tankespor.

Hvis du bliver ved med at køre i ring og dvæle ved tidligere begivenheder og fejl i stedet for at kigge fremad, er det også en usund tankesløjfe, der i sidste ende kan ende med at blive til en depression, og er ikke med til at få dig til at finde løsninger.

 

Forbered en tjekliste

Spørg dig selv: “Er der noget, jeg kunne gøre for at sikre eller øge sandsynligheden for et godt resultat?”

Hvis ikke: “Er der noget, jeg kunne gøre for at forberede mig på et dårligt resultat, hvis det sker?”

Hvis du har udtømt alle disse muligheder, er alt, hvad du kan gøre at distrahere dig selv. Hvis det ikke lykkes, skal du prøve at trøste dig med, at uanset hvad der sker, behøver du i det mindste ikke bekymre dig mere om det, når resultatet kommer til at ske. Vores hjerner kan ikke lide tvetydighed, de foretrækker sikkerhed, og alene tanken om en form for vished giver noget ro i tankemylderet.

 

Begræns den tid, du bruger på at bekymre dig

Forsøg at etablere “bekymringsperioder” – eller bestemte tidspunkter, hvor du har lov til at bekymre dig i 15 minutter. Når du begynder at bekymre dig, skal du prøve at tvinge dig selv til at udsætte det til et bestemt klokkeslæt. På den måde kan du få lidt mere kontrol, og du træner dig selv kun til at bekymre dig på bestemte tidspunkter.

 

Prøv at tage afstand fra tankerne

Bare fordi du tror, ​​at noget vil ske, betyder det ikke, at det vil ske. Spørg dig selv: ”Er dette sandt?” ”Nyttigt?” Få en vis afstand fra dine tanker, og øv opmærksomhed. Prøv at få forbindelse med dine sanser i det øjeblik. Mærk din krop i stolen, gå barfodet udenfor, eller nævn tre ting i rummet.

 

Hvad gør du, hvis du ikke kan få pause for bekymringstankerne?

Lad bekymring motivere dig, men hvis du finder det uproduktivt, så prøv at engagere dig i andre aktiviteter: Fokuser på arbejde, gør noget behageligt, eller prøv noget, der får dig til at koncentrere dig om andre ting; fx en stressaflastende farvebog til voksne. Du kan ikke bekymre dig og fokusere på at få en opgave udført på samme tid. 

  • Analyser dine irrationelle tanker. Tro det eller ej, cirka 80 pct. af dine bekymringer er ude af proportioner og ulogiske.
  • Tal om dine følelser. Navngiv dem, frigør dem, og bring dem frem i lyset.
  • Tag ikke beslutninger baseret på dit humør. Før du tager beslutninger og handler efter dem, skal du roligt evaluere hver enkelt af dine tanker. Ja, følelser er vigtige, men hvis de er parret med bevidst og fokuseret ræsonnement, har du en større chance for at få succes.

 

Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget.

Mark Twain

 

Afslutningsvis kan du være mere proaktiv ved at vide mere om, hvordan bekymring påvirker hjernen. Undgå at falde i de smertefulde cyklusser, og brug en sund og fornuftig tilgang. Hvis du ikke kan gøre det på egen hånd, kan du søge professionel hjælp.

Læs eventuelt mere i artiklen: Guide til at få styr på dine tanker og bekymringer, som du finder på sund-forsknings hjemmeside.

 

Guide til at få styr på dine tanker og bekymringer

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *