Naturens håndsrækning til dig med forhøjet stofskifte

skjoldbruskkirtel

 

Graves’ sygdom, hvor stofskiftet kører i alt for højt tempo, er en autoimmun tilstand, som oftest rammer kvinder. Forskning viser, at mineralet selen med fordel kan integreres i den medicinske behandling.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Fem gange så mange kvinder som mænd bliver ramt af Graves’ sygdom, som er en autoimmun lidelse, hvor stofskiftet kører i alt for højt gear. Symptomerne omfatter rastløshed, træthed, øget tendens til gråd  samt hjertebanken og bliver let forvekslet med stress. Behandlingen består typisk af medicin, radioaktiv jod eller operation.

 

Selen virker markant forbedrende

Forskning i mineralet selen viser interessant nok, at stoffet kan hjælpe, når det bliver kombineret med den medicinske behandling. I en såkaldt meta-analyse, hvor en gruppe forskere fra Soochow University i Jiangsu, Kina, så nærmere på syv randomiserede, kontrollerede undersøgelser af medicinsk behandling suppleret med selentilskud, observerede de, at supplerende behandling med selentabletter havde en markant forbedrende indvirkning på stofskiftefunktionen.

 

Normaliserer stofskiftet

Ved Graves’ sygdom danner kroppen antistoffer, som efterligner TSH-hormonet (thyroid-stimulating hormone), der normalt stimulerer produktionen af de to stofskiftehormoner, T3 og T4. Det får stofskiftet til at ryge i vejret. Men resultaterne af meta-analysen demonstrerede, at selen medfører et markant fald i såvel antistoffer som T3 og T4, hvilket er tegn på en normalisering af stofskiftet.

 

Vigtigt for skjoldbruskkirtlens funktion

Selen har en allerede veldokumenteret rolle i stofskiftet, eftersom stoffet er en vigtig del af skjoldbruskkirtlens normale funktion. Det er denne kirtel, som overordnet regulerer vores stofskifte og sørger for, at det kører, som det skal. Danske forskere fra Odense Universitetshospital har iværksat et forsøg (CATALYST), hvor stofskiftepatienter bliver tilfældigt inddelt i to grupper. En gruppe får 200 mikrogram selen (SelenoPrecise) dagligt i tolv måneder. Den anden gruppe får snydepiller. Formålet er at se, om selenbehandlingen kan have en positiv indvirkning på patienternes tilstand.

 

Patenteret selengær

Grunden til at forskerne har valgt SelenoPrecise, er præparatets dokumenterede optagelighed, som er en væsentlig forudsætning for et godt resultat. Der er tale om en patenteret selengær med over 20 forskellige organiske selentyper, hvilket svarer til den selenvariation, man vil få ved at spise en blandet kost med mange forskellige selenkilder.

 

Kilde: Reproductive Biology and Endocrinology, januar 2023

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *