Overgangsalder med stress og depressioner

shutterstock_130781543

 

Hvorfor betragtes det ofte som ”pinligt” at komme i overgangsalderen – er det et tabu? Nej for pokker! Det må aldrig blive et tabu eller en fallit erklæring. Og der findes løsninger, en af dem er hormon yoga.

 

Skrevet af Lisbeth Houmann

 

I flere år havde jeg kæmpet med min overgangsalder med forfærdelige hedeture, humørsvingninger, ondt i knoglerne. Jeg var endda tæt på at få en depression/stress. Nat efter nat kunne jeg ikke sove ordenligt på grund af hedeturene. Jeg lå søvnløs i min seng badet i sved, måtte skifte senge tøj og kunne stadig ikke sove. Min veninde beskrev en gang, hvor skønt det var ”at sove uden svømmefødder og dykkerbriller”, og det at hun nu kunne sove i samme seng som sin mand. Dette fordi hun brugte hormon yoga som behandling af sin overgangsalder.

 

Varme og stressende nætter

Nat efter nat uden søvn gav mig stress. Jeg vågnede træt og udmattet med flere hedeture. Det forværrede min travlhed og følelse af ikke at kunne overkomme alt det jeg skulle. Når jeg så igen kom for sent af sted til jobbet, blev jeg bare så ked af det og frustreret. Flere gange sad jeg i bilen på vej til mit arbejde og tudede over at være så frustreret, træt, med klasket vådt hår, drivende vådt ned af ryggen og bare være så ked af at komme for sent på arbejde, igen. Heldigvis har jeg nogle dejlige kollegaer og vidunderlige chefer, som bar over med mig og jeg prøvede at være åben og ærlig omkring min overgangsalder, men jeg følte mig ofte som en fiasko.

 

Ude af kontrol 

Hormonerne drønede rundt eller var det nærmere mangel på samme; det var i hvert fald meget ubehageligt, ikke at have kontrol over kroppen – hverken fysisk eller mentalt. Jeg lever sundt. Spiser nærmest vegetarisk, drikker meget lidt vin og ryger ikke. I mange år dyrkede jeg Asthanga yoga og spinning. Lige netop disse former for motion har jeg siden fundet ud af, ikke er en god ide, når man har så mange symptomer på overgangsalderen.

De sætter simpelthen energien op, giver kroppen alt for meget krudt og dermed også rigtig meget gang i hedeturene. Det fandt jeg ud af hen af vejen og da jeg stoppede med at gå til spinning og begyndte på en mere rolig form for yoga, blev det bedre. Men det blev hormon yoga, der blev mit vendepunkt. Men det kommer jeg tilbage til senere.

 

Sovemedicin, stress og overgangsalderen

Sideløbende med disse første år med overgangsalder begyndte jeg at observere flere veninder og bekendte, som gik ned med stress og måtte sygemeldes fra deres arbejde i længere tid. Nogen kom endda på antidepressiv medicin. Det undrede mig – for det var tydeligt, at det var overgangsalderen, der var skurken. Men de fleste ville ikke erkende det – det var jo en fallit erklæring, at komme i overgangsalderen.

Nu skal man jo ikke give overgangsalderen skylden for alt. Men det er dog tankevækkende, at netop en kvinde, som ikke vågner udhvilet om morgenen, styrter rundt for at blive klar til at tage på arbejde med en masse benspænd i form af drivende vådt hår, træthed, frustration over manglende overskud, tøj der ikke passer pga. vægtstigning etc. Det er tankevækkende, at det ofte er hende, der på vej til et møde, bryder sammen i frustration, over ikke at slå til, over at have mistet kontrollen over sit eget liv, uden at ane, hvad hun skal gøre.

Personligt tror jeg, at mange kvinder medio 40 – medio 50 års-alderen kunne hjælpes med alternativ behandling i stedet for, at det kaldes “stress” med en sygemelding og måske ligefrem får psykopharmaka, sove piller mm. Disse kvinder kan hjælpes på en anden måde. Jeg ville ikke have traditionel medicin i form af hormonpiller. Jeg prøvede meget kort noget salve, som gav mig hovedpine og da det var på sit højeste, måtte jeg kaste håndklædet i ringen. Min livskvalitet var så ringe, at jeg alligevel sagde ja til hormonpiller.

Jeg fik hovedpine af dem, og kunne simpelthen ikke leve med tanken om, at skulle tage kunstige hormoner, som ofte er årsag til kræft. Jeg var meget opmærksom på min kost og motion – men det viste sig, at der var mange områder i mit liv, der skulle ændres. Heldigvis har jeg en meget forstående og dejlig mand, som har bakket mig op og været utroligt forstående og tak for det.

På et tidspunkt spiste jeg også nogle bio-identiske hormoner, som jeg fik anbefalet og købte i Frankrig. Jeg synes de hjalp meget og tanken om, at der ikke var noget kemisk i dem, var vigtig for mig.

 

Naturlig hormonproduktion

Når kroppen på et tidspunkt i livet holder op med at producere et bestemt hormon, som vi har haft brug for hele livet og selv har været med til at producere, er det jo naturligt at supplere, så vi opretholder det, der skal til for, at vi stadig fungerer optimalt. Jeg prøvede disse piller i nogle år og stoppede så igen, selvom det var “naturlige” hormoner”. Jeg har også prøvet akupunktur, zoneterapi, kranio sakral og mange andre former for alternativ behandling for at afhjælpe mine symptomer.

En trist statistik viser, at mange kvinder bliver skilt i årene omkring overgangsalderen. Skyldes dette at de er frustrerede, er det fordi de er forvirrede, er det fordi deres mænd/kærester ikke har tålmodighed med dem, er det fordi de tror der er noget galt med dem, er det fordi sex lysten daler, at det gør ondt at have sex, at de ikke kan leve op til de krav der stilles til dem?? Spørgsmålene er mange.

 

Min redning blev HORMON YOGA

Hormon yoga kombineret med en sund livsstil og det at være tro imod sig selv. Acceptere at overgangsalderen nu engang ikke er én vi undgå, tror jeg har en stor betydning. Heldigvis er der mange former for overgangsalder og heldigvis kommer mange igennem uden ret mange symptomer.

Måske betyder det noget at have været gravid, født et barn eller ikke at have været igennem det? Måske er det vores livsstil, vores tidligere kostvaner eller vores gener. Forskerne kender nok mange flere årsager. I gamle dage blev kvinder indlagt som tossede, når de gik i overgangsalderen. De fik fjernet deres livmoder og blev fejlbehandlet pga. manglende viden. Heldigvis er vi kommet langt videre og blevet klogere og det ender måske endda med at overgangsalder ikke forbliver et tabu.

 

Hvad er hormonyoga?

Hormon yoga er en yogaform, som går ind og påvirker skjoldbruskkirtlen som er med til at stimulere mange af de organer, der producerer de hormoner vores krop har brug for. Metoden indeholder øvelser, der er relateret til hatha yoga, det er en energetisk yoga, blandet med kundalini yoga, samt tibetanske energiøvelser.

Øvelserne er dynamiske, med mange intensive åndedræts teknikker, samt visualiseringer. Det har en meget dybtgående virkning på hormonsystemet og livsenergien.

Det som Dinah Rodriques hormon yoga kan, er at skabe hurtig lindring og i nogle tilfælde helt fjerne irriterende kvalitetsforringende symptomer.

Det var efter min egen yogauddannelse, at jeg faldt over Dinah Rodriques hormon yoga. En kvinde på 84 år (i juni 2013), som stadig underviser og uddanner yogalærere i hormon yoga over hele verden. Jeg fandt ud af, at hun havde et kursus i Hamburg. En skøn oplevelse. Hård – men sjov og meget effektiv undervisning. En rigtig god form for yoga, som har givet mange kvinder, rundt omkring i verdenen, ro i deres hormonbalance – og ikke mindst et lettere liv i overgangsalderen.

 

Flere effekter ved hormonyoga

Hormon yoga kan ligeledes hjælpe kvinder med andre hormonelle forstyrrelser, fx kvinder, der har svært ved, at blive gravide.

Her i landet findes der få yogalærere, som har taget uddannelsen hos Dinah. Jeg kan personligt varmt anbefale Iris Schneider, som jeg selv går hos. Øvelserne laver jeg derudover også derhjemme. Selvom det kan være svært i starten, er det det hele værd, når resultatet er, at man bliver glad og tilfreds og medvirkende til at holde sig ung og frisk, smidig og energisk.

Dinah Rodriques er et lysende eksempel på dette da hun i en alder af 84 år er “still going strong”. Hun underviser over hele verden og er altid på farten rundt omkring i Europa, USA og eller Brasilien, hvor hun selv kommer fra. Jeg har været så heldig, at få Dinah til at komme til Danmark og undervise i sine teknikker, som stammer fra hendes eget koncept, sat sammen af bla. læger og gynækologer. Hun er den eneste i verden, som har udviklet denne form for yoga.

 

2 thoughts on “Overgangsalder med stress og depressioner

  • Wow, incredible weblog structure! How lengthy have you ever been running a blog for?
    you made blogging look easy. The total glance of your website is magnificent, as well as the content material!

    You can see similar here e-commerce

  • May I simply just say what a relief to find an individual who genuinely knows what they are talking about over the internet.
    You definitely understand how to bring a problem to light and make it
    important. More people have to check this out and understand this side of
    the story. I can’t believe you aren’t more popular because you most certainly possess the gift.

    I saw similar here: Sklep internetowy

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *