Probiotika, levende og biologisk aktive som en del af sundhedsbevarelsen hos ældre

Af Eva Lydeking

Ændringer i befolkningens alderssammensætning

I takt med at samfund udvikler sig, så en større andel af befolkningen har adgang til sanitet, uddannelse, rimelig ernæring og sundhedsydelser, ændres sammensætningen med hensyn til både alder og helbredsstatus.

Også historiske og makroøkonomiske trends har indflydelse på disse forhold og fordelinger. I øjeblikket stiger andelen af +65-årige i Danmark og resten af Europa, i høj grad fordi de store fødselsårgange, der blev født efter 2. verdenskrig, nu har nået pensionsalderen. 

I alt er der knap 1,2 millioner i Danmark, som er +65 år, og de udgør ca. 20 pct. af befolkningen.
Den danske befolkning øges med ca. en pct. om året, men andelen af ældre er steget med 30 pct. (antallet er præcist 254.132) over den sidste 10-årsperiode, så der er god grund til at gøre noget for at holde sig i en fornuftig helbredstilstand og funktionsglad, også i den sidste del af livet.
I nogle kommuner er det 25 pct., der er ældre, og i fem til seks kommuner helt op til 35-40 pct.

Allerførst husker vi lige på, at hvis alle danskere fik tilstrækkeligt D-vitamin, ville der kunne frigøres mere end 25 milliarder årligt, som går til at behandle følgeskader af D-vitaminmangel, en stor del hos ældre i form af knoglebrud, kræft, hjertekarsygdomme og skrøbeligt immunforsvar.

Hvad sker der med fordøjelsen ved den naturlige aldring

Det er meget forskelligt, hvor voldsomt aldersforandringer påvirker fordøjelsen, men det er normalt, at der forekommer:

• Forandringer i smags- og lugtesans
• Nedsat appetit og nedsat næringsindtagelse
• Ændringer i musklernes og bindevævets funktion og elasticitet med risiko for træghed og forstoppelse, forsinket tømning af mavesækken, som kan bidrage til lavt blodtryk og udmattelse efter måltiderne
• Ændringer i tarmfloraen med risiko for bakteriel overvækst og andre opportunistiske infektioner
• Svækkelse af tarmvæggen (musklerne og bindevævet) med svækkede lukkemuskler (sure opstød, refluks) og tyktarmsudposninger til følge og dermed risiko for (alvorlige) infektioner i disse udposninger (divertikulitis)
• Nedsat optagelse af næringsstoffer, eventuelt relateret til lav mavesyre og nedsat galdeproduktion (jern, D-vitamin m.fl.)
• Immunvævet (Peyerske Plaques m.m.) i tyndtarmsslimhinden skrumper og mister nogen funktion, så risiko for overvækst af opportunistiske bakterier og egentlige infektioner øges
• Leveren skrumper noget, og evnen til at håndtere afgiftningen af lægemidler kan mindskes, og da mange ældre i forvejen er overmedicinerede med vanskelige cocktails, er bivirkninger højt på listen over problemer

Samlet set er det ikke usædvanligt med oppustethed, smerter i maven/tarmene, alment ubehag, irritation og træthed relateret til fordøjelsen, ligesom der er aldersrelateret øget forekomst af kræftsygdomme i fx tyktarmen.

Nogle symptomer kan være relateret til, at mennesker, som hidtil har tålt mælkeprodukter, udvikler en grad af laktoseintolerance, da laktaseproduktionen aftager med alderen.

Hvad kan man gøre for at opretholde en effektiv fordøjelse og et balanceret immunforsvar, når man bliver ældre?

Figur 1, viser de aldersrelaterede forandringer i fordøjelsen og forslag til, hvad man kan gøre for at afbøde virkningerne af disse forandringer.

Spiserøret, oesophagus

• Muskelbevægelserne bliver langsommere/nedsat
• Lukkemusklerne mister tonus (sure opstød)
• Sørg for at maden er tilpas fugtig og tygget godt
• Undgå store, kraftige måltider før sengetid, vend kost-døgnrytmen, så proteiner er først på dagen, og kulhydrater og mild mad er aftensmaden

Næse og mund

• Nedsat smags- og lugtesans
• Problemer med tænderne/i mundhulen/tygge-synkebesvær
• Tjek på zinkstatus, D-vitamin og gode olier
• Passende madkonsistens og fugtighed samt tid til at spise

Mavesækken

• Nedsat elasticitet af muskelvæggen i mavesækken
• Nedsat bicarbonat-produktion og dermed risiko for syreskader
• Nedsat mavesyreproduktion og dermed risiko for mangelfuld protein- -og B12-fordøjelse
• Forsinket tømning og dermed risiko for nedsat appetit
• Collagen-tilskud NDS-serien, fx Ezy-Move, MultiCollagen Sport eller ProteXimun
• Syrlige drikke til måltiderne (vand med citron, ingefær, sure safter af aronia, tranebær o.l.
• Letfordøjelige proteiner som linser, æg, fisk, magre oste

Leveren og bugspytkirtlen

• Leveren mister et antal celler (skrumper, ikke at forveksle med alkoholbetinget skrumpelever)
• Nedsat medicin- og toxinhåndteringsevne
• Nedsat/ændret galdedannelse og dermed fedtfordøjelsesevne (essentielle fedtstoffer, ADEK-vitaminer)
• Bugspytkirtlen nedsætter produktionen af proteaser og lipaser
• Oprethold en god tarmflora med venlige bakterier
• Gennemgå medicinering med læge for dosisjustering, og om noget kan undværes?
• Bitre urter og fødevarer, fx en Fernet Branca til frokostsilden, marietidsel, tilskud af fordøjelsesstimulerende urter hjælper både leveren, galdeflowet og bugspytkirtlen

Tyndtarmen

• Immun-kapaciteten, som bor i tyndtarmsslimhindens 300 kvadratmeter store overflade, styrer en meget stor del af immunresponset, nedsættes med alderen. Dette kan føre til overvækst af ”forstyrret tarmflora”, oppustethed, smerter efter måltiderne (eller døgnet rundt) og nedsat næringsoptagelse af specielt jern (træthed, svimmelhed, faldtendens), kalk, magnesium, D-vitamin m.m.
• Syreneutraliserende midler er påvist at provokere bakteriel overvækst i tyndtarmen. Mange smertestillende NSAID-midler giver deciderede slimhindeskader og lægger grunden til egentlige diagnoser som inflammatoriske sygdomme, autoimmunitet og diabetes
• Oprethold en god tarmflora, der også sikrer flowtid ca. 24 timer for tømning af tyktarmen. Anvend fx NDS Probiolax (flowstimulerende), Classic (vedligeholdende) eller AAD (genoprettende), hvis der har været givet antibiotika.
• Sørg for at få D-vitamin, C-vitamin, mikronæringsstoffer og magnesium, fibre i kosten, væske nok og NDS Multi Collagen eller Multi Collagen Sport til at reparere bindevævsskader og opretholde funktion

Tyktarmen

• Peristaltikken bliver langsommere, det bliver sværere at tømme tarmen, risiko for hæmorroider og udposninger
• Nedsat reparationshastighed ved slimhindeskader
• Tarmfloraændringer med mindsket population af især bifidobakterier og flere forrådnelsesbakterier
• Oprethold en god tarmflora der også sikrer flowtid ca. 24 timer for tømning af tyktarmen. Anvend fx NDS Probiolax (flowstimulerende), Classic (vedligeholdende) eller AAD (genoprettende), hvis der har været givet antibiotika.
• Sørg for at få D-vitamin, C-vitamin, mikronæringsstoffer og magnesium
  Fibre i kosten, væske nok og NDS Multi Collagen eller Multi Collagen Sport til at reparere bindevævsskader

Venlige bakterier som kosttilskud, er pulver eller kapsler bedst?

Før kosttilskud blev tilgængelige, blev gavnlige bakterier altid indtaget i en eller anden form for mad, fermenteret med de bakterier, der nu “hørte til” det pågældende produkt i en given kultur.

Eksempler er

• Surkål, sauerkraut og andre typer mælkesyregærede grøntsager, hvor de naturlige bakterier, som findes på overfladen af (de økologiske) grøntsager, bringes til at fermentere under kontrollerede forhold med et passende lavt indhold af salt, typisk 1-2 pct.
• Mange forskellige syrnede mælkeprodukter, yoghurt, skyr, hytteost, diverse oste; de er tit mono-stamme-fermenterede
• Kombucha og kefir, der er blandingskulturer med både svampe og bakterier

Det er karakteristisk for alle disse madformer af probiotika, at bakterierne fermenterer de næringsstoffer, der er i pågældende fødevare, så næringsindholdet (fx sukkermængden) falder, samtidig med at der dannes forskellige metabolitter, eksempelvis organiske syrer, der giver karakteristisk duft og aroma.

Efterhånden som fermenteringen skrider frem, stiger bakterieantallet (mens der er næring nok) for så at falde igen, når forsyningen slipper op, eller pH bliver så lav, at bakterierne dør. Man ved altså ikke med sikkerhed, om det produkt, man indtager, mest består af metabolitter, eller om der også er klækkelige mængder af levende aktive bakterier med. Som regel er det også usikkert, hvad det egentlig er for bakterier, hvordan de virker, og om der er andre mikroorganismer med i pakken, som der er ved Kefir og kombucha.
Nogle kefirsvampe producerer så meget alkohol, at man kan blive påvirket af en enkelt portion på to til tre deciliter.

Det er helt fint at bruge probiotikaholdige madvarer, men har man brug for en sikker og specifik virkning, er det kun indikationsspecifikke tilskud, der er målrettet forskellige problemer, som virkelig dur.

Med NDS probiotika i pulverform får man fordelen ved madtypen, uden ulemperne, fordi:

Produkterne består ved indtagelsen af

Bakterierne selv. Alle NDS-produkter er multistamme-koncept, så der er en bredere og synergistisk virkning på alle tre virkningsniveauer, i forhold til enkeltstamme-produkter. Bakterierne er frysetørret, ligger i dvale (ligesom Snehvide i eventyret om De syv små dværge) for at kunne opbevares, indtil produktet skal indtages.


Bakterierne bliver vækket til live, når de kommer i forbindelse med væske: Fordøjelsesvæskerne er MEGET skrappe, og uanset om bakterierne kommer i mavesyre eller galde, er der tale om en afvigende surhedsgrad, som dræber mange af dem:

NDS-produkterne skal derfor opløses i lunt vand, som er en neutral væske, der giver de bedste betingelser for en blid opvågning fra bakteriernes dvale. Det er i orden at tilsætte lidt saft/smag, men ikke sure ting som juice.

• Når bakterierne vækkes, har de brug for mad: Den del af pulveret, som ikke er bakterierne selv, består af en lille smule kulhydrat, maks. 0,5 gram/dagsdosis: Maltodextrin, ris- eller majsstivelse, FOS og inulin i nogle. Der er brug for en lille smule kulhydrat under genoplivningsprocessen, så bakterierne kan vækkes fra deres sovestadie til at blive FULDT metabolisk aktive, gavnlige venner i tarmen.

Hvad er det så, der adskiller pulver og mad fra kapsler?

Når probiotika-bakterierne er opløst i vand og har stået 10-15 minutter samt indtages på tom mave, løber væsken direkte gennem mavesækken og ud i tolvfinger- og tyndtarmen.

Det er i tyndtarmen, det sker … hvis vi vil påvirke immunsystemet:

• Regulering af immunforsvar i forhold til infektioner, immuntolerance i forhold til allergier, peristaltik og afføringskonsistens (NDS Probiotic Classic, PANDA 2, Probiolax)
• Tolerance i forhold til miljø og allergiforebyggelse/behandling  (PANDA 1 og 2, Performance)
• Antiinflammatorisk effekt i forhold til eksem, psoriasis, ledproblemer, neurologiske og humørmæssige eller egentlige psykiatriske problemer (NDS Probiotic Barrier, S-60  og W-8)
• Antiinflammatorisk og beroligende effekt i forhold til autoimmune tarmsygdomme (NDS Probiotic ILD)

NDS Probiotika-serien er udviklet til at være:

• Indikationsspecifikke; der er ikke en one-size-fits-all-model, for mennesker er forskellige, og vores behov ændres over tid.
• Multistamme, så de virker ikke kun lokalt i tarmen (hæmmer uønsket flora og dennes toxiner),  men indvirker også i kommunikation med selve tarmslimhinden og dens mange funktioner samt påvirker dybere ind i kroppen, via kodningen af immunforsvaret i ønsket retning
• Aktive levende og fuldt metabolisk kompetente allerede i tyndtarmen, da det er i tyndtarmen, at størstedelen af de immunaktive celler og neurokommunikerende signalveje findes. Hvis man ønsker at påvirke disse dybere liggende processer i kroppen, skal man derfor vælge produkter, der er aktive, levende og funktionsdygtige i tyndtarmens meget store overflade. Til gavn for hele kroppen, energien, immunsystemet og musklerne, nervesystemet, dvs. hele mennesket.

Litteratur

https://www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/aeldre-i-tal/2020-nu-er-hver-femte-dansker-over-65-aar

Nigam Y, Knight J (2017) Anatomy and physiology of ageing 3: the digestive system. Nursing Times [online]; 113: 4, 54-57.

Sovran, B., Hugenholtz, F., Elderman, M. et al. Age-associated Impairment of the Mucus Barrier Function is Associated with Profound Changes in Microbiota and Immunity. Sci Rep 9, 1437 (2019). https://doi.org/10.1038/s41598-018-35228-3

Arthur J. Kastl, Jr.,1,∗ Natalie A. Terry,1 Gary D Wu,2 and Lindsey G. Albenberg1

The Structure and Function of the Human Small Intestinal Microbiota: Current Understanding and Future Directions Cell Mol Gastroenterol Hepatol. 2020; 9(1): 33–45.

Published online 2019 Jul 22. doi: 10.1016/j.jcmgh.2019.07.006

Asif Bhutto 1, John E Morley The clinical significance of gastrointestinal changes with aging Curr Opin Clin Nutr Metab Care. 2008 Sep;11(5):651-60.  doi: 10.1097/MCO.0b013e32830b5d37