Sådan undgår du drama i dine relationer

Når en du har kær får sagt noget til dig, som sårer dig, så vid at det typisk er fordi de får gnedet i et sår, der var der i forvejen. De fleste gange er det kun en lille sten, i forhold til det bjerg der var der i forvejen.

Af Mikkel Franklin

Det er således at hvert eneste lille bitte sår eller traume du fik som barn, fordi din mor overså dig, din far råbte af dig, eller din klasselærer var streng og hård, og du fik det dårligt, bliver aktiveret hver gang nogen får sagt noget forkert til dig den dag i dag.

Det er en god idé at arbejde med sig selv

Sådan er det, så længe dine underliggende temaer eller traumer ikke er bearbejdet og forstået. De bliver ved med at være der, så længe de stadig er uforløste. Derfor er det en god ide at arbejde med sig selv, enten for dig selv, eller hos en professionel terapeut, coach, kropsterapeut eller andet.

Jo mere møg og gammelt skidt af dit eget shit du får bearbejdet, jo mindre vil du blive ramt af andre den dag i dag, jo stærkere står du. Du er ikke afhængig af andres bekræftelse, og evt. kritik fylder ikke så meget for dig. Men bliver du ramt, og det gør vi alle til tider, så vid hvad der er på spil. Det er det gamle bjerg der er blevet aktiveret. Så snart du ved det, kan du også nemmere tage ansvar for dine egne følelser.

Det er vigtigt at du får sagt din mening de rigtige steder. F.eks. at du får sagt fra overfor chefen der er urimelig, så snart det sker – så det ikke går ud over børnene eller manden, når du er kommet sur hjem. Gør du ikke det, så vil din gamle vrede (bjerget) ryge ud et forkert sted, og det er meget uhensigtsmæssigt.

Når nogle får trykket på dine knapper og du måske bliver vred (det gamle bjerg) – det kan f.eks. være dine forældre. Her ligger der altid mange gamle bjerge – da de har opfostret dig. Så vid at det er noget gammelt der kommer op til overfladen. Hvis det ikke er hensigtsmæssigt at sige noget til dine forældre i den situation, så rum dine egne følelser fra tidligere tider. Du kan evt. lige gå for dig selv og tælle til 10, hvis det kræves :)

Når nogen kritiserer dig, så se det som feedback

Husk også at når nogen kritiserer dig, så se det som feedback. Det er feedback fra den person, der taler til dig. Det vil sige hvis de kritiserer noget du gør, så er det ikke nødvendigvis fordi du gør noget forkert. Det er måske blot, fordi det ikke passer ind i den anden persons verdensbillede.

Du bør naturligvis tage os smage på kritikken, og sige okay er der noget om snakken? Skal jeg tage det til mig og justere kurs her? Hvis ja, så juster kurs. Men hvis du synes du gør det rigtige, så hold fast i det, og vid at det som kommer fra den anden person, er noget den anden ikke kan lide, eller måske er nogle egenskaber den anden har sat i skyggen. Altså egenskaber den anden ikke har adgang til.

Hvis du f.eks. danser på bordet og en anden kritiserer dig, så er det måske fordi den person, synes det er pinligt selv at danse på bordet. Lad det ikke stoppe dig! Det er blot en andens feedback til dig, ud fra deres verdensbillede. Det har ikke noget med dig at gøre. Du skal bare være dig selv, med alt hvad du indeholder! <3 Det samme gælder med dine drømme, lad ikke andres kritik stoppe dig, med mindre det resonerer i dig.

Omvendt skal vi heller aldrig være for gode eller fine til at lytte til konstruktiv kritik. Det kan ske at vi er kommet på afveje, og ikke har villet acceptere feedback, fordi vi ikke er gode til at modtage kritik. Men hvis den kan ændre noget positivt i dig, så lad stoltheden falde, tag imod den og juster kurs :)

Når du ved at det er sådan tingene hænger sammen, altså at det tit er gammelt møg der bliver aktiveret i det nuværende øjeblik, så er det nemmere at undgå drama, og stille sig ovenpå. Det gør dig stærkere – når du er stærkere, er der mere overskud!

En af de vigtigste ting i livet er at kende sig selv, ens mønstre og ens begrænsninger. Når du gør det kan du også agere bedre i livet, og vide hvad der er på spil, når du bliver trigget. Herved undgår du nemmere drama i dine relationer.

Vores underbevidsthed guider os mod at møde mennesker, og situationer, der kan aktivere vores sår. Med andre ord tiltrækker vi dem – vi tiltrækker det og dem som vi har brug for at lære af. Det gør underbevidstheden, så vi kan få forløst de her gamle følelser og healet dem. De gamle følelser bliver aktiveret, så vi kan lytte til, og bearbejde dem. For alt de i virkeligheden vil er at høres, forstås og anderkendes <3

Derfor selvudvikling! :-)

Hvis du aldrig har forstået dine mønstre og handlemåder, typisk fra din opvækst, så vil du højst sandsynligt tiltrække en partner, der trigger alle de ting du har svært ved, eller ikke har forstået i dig – eller de sider af dig selv du ikke har villet anderkende, de sider du har sat i skyggen. Forlader du den partner, og finder en nu, uden at have arbejdet med og forstået dig selv, så vil du med stor sandsynlighed tiltrække en partner, der trigger dig på samme måde. Lorten flytter så at sige med dig. Derfor selvudvikling! :)

Smart at du nu ved at det er sådan det fungerer ikke :) Det gør at du nemmere kan stille dig ovenpå, og at du nemmere kan tage ansvar for dine egne følelser, og ikke kaste med skyld ud over gud og hver mand :) Husk, mennesker og situationer dukker op i dit liv for at lære dig noget, så sig tak til dem, for at vise dig noget om dig selv – det gælder også dem du synes er røvhuller af rang! Når du forstår at dine følelser handler om noget i dig, kan du nemmere forlade dramaet.

Mærk lige efter, hvordan du har det

Når vi fyldes med flere og større ubehagelige følelser, end det vi kan rumme, så begynder vi typisk at kaste med skyld på andre. Det er noget vi lærer allerede fra 1-2 års alderen, så det ligger ret instinktivt i os. Det er det som vi kalder projektion – altså man overfører sig eget psykiske indhold, over på andre. Her har dit ego overtaget – her står du svagt.

Så næste gang du skal til at kaste med skyld, så mærk lige efter hvordan du selv har det. Er du ked af det, bange, magtesløs eller andet? Så handler det om at rumme sig selv, i stedet for at kaste med skyld på andre. Det kan til tider være en svær manøvre, selv at skulle tage ansvar for ens følelser, men det er værd at gøre. Det skaber frihed, giver dig styrke og stiller dig ovenpå. Her står du stærkt!

Det er klart at hvis nogen gør noget rigtigt grelt mod dig, forsøger at slå dig ned helt umotiveret, er meget uforskammet, eller andet i den kaliber – så handler det ikke længere om hverken feedback, dine egne skyggesider, eller at du projekterer dit eget psykisk indhold over på den anden person. Så er det klart du bliver vred og med god grund! Her er den anden person bare et røvhul, og sådan er det! :) Ligeledes må det på ingen måde fraholde dig fra at sige din mening, hvis nogen opfører sig rigtigt dumt. Det handler om at kunne spotte forskel på de forskellige scenarier.

Hvis du bliver såret af f.eks. en forældre eller en partner, som du måske er blevet mange gange i dit liv, så vid at det stadig rammer dig, fordi der er noget der er ubearbejdet/uhørt i dig, noget som ikke er faldet på plads endnu. Det kan være hårdt at skulle tage ansvar for sine egne følelser på den måde (når nu du er ”offeret”), men vid at det er styrke, og det som i længden vil sætte dig fri.

Til tider, er det ikke altid nok at tage ansvar for sine følelser selv. Her kan det være nødvendigt og en god ide, at fortælle den anden part om sit “bjerg”, altså fortælle hvorfor man reagerer som man gør. F.eks. hvis man har været møg bange for afvisninger i sin barndom, eller har så svært ved at få kritik, eller hader at blive ignoreret, af frygt for at blive forladt. Det kan også være man må fortælle at man er jaloux eller andet.

Så længe man bliver på sin egen banehalvdel og fortæller hvor man har det svært, men selv tager ansvar for bjerget, og fortæller sin partner, at han/hun blot er stenen, så undgår man drama. Faktisk synes jeg mange gange man kommer tættere på hinanden, fordi man tør vise sine sårbarheder og følelser – man tør vise hvem man er.

Det skaber som oftest et tættere bånd imellem mennesker, når man tør vise hvem man er, og hvordan man har det inderst inde. Når man tør det, undgår man også at kaste med skyld, fordi din partner ikke forstår dig. Som oftest når vi kaster med skyld, så handler det om nogle steder i dig selv, hvor du har det svært. Når du tør at dele det, og forstår at din partner blot kaster lys på dit bjerg, så står du stærkt og I kommer tættere på hinanden.

Jeg tror at rigtigt mange relationer kunne reddes, hvis virkelig man snakker sammen, og ikke gemmer hvordan man har det inderst inde. Desværre gemmer vi mange gange vores sande og sårbare jeg. Måske har du endda glemt hvordan du har det inderst inde? Måske er det så længe siden at ærligheden har været der, og er gået helt tabt i meningsløse skænderier, konflikter og dramaer? Det er fordi vi glemmer at tale fra hjertet – og ja det er sårbart, men det bringer os tættere sammen.

Når du tager det ansvar for dine egne følelser, bliver du stærkere

Når du tager det ansvar for dine egne følelser, bliver du stærkere – det gør det nemmere at sætte grænser overfor andre. Når du lytter og handler på dine behov, så er det også nemmere at sige ja og nej, til det som føles rigtigt for dig.

Se dine følelser som det store bjerg, der højst sandsynligt er der fra din barndom. Trøst, rum og anerkend dem. Husk dine følelser er ikke farlige, selvom de kan være ubehagelige til tider. De vil dig det godt, de vil vise dig noget. Hvad vil dine følelser vise dig?

En lille meditation/mindfulness øvelse til dig der måtte have lyst til det

Jeg sætter mig et uforstyrret sted og mærker mine følelser. Jeg trækker vejret dybt ned i maven, og bliver ved med at trække det dybt, helst igennem en let åbnet mund. På vejen ned til maven møder mit åndedræt mit hjerte, her lægger jeg fokus, og møder det mest velmenende kærlige sted i mig. Når jeg puster ud, så slipper jeg alt luften (ligesom når man siger ahhhh :) )

Jeg trækker vejret dybt nogle gange. Min hjerne fokuserer på vejrtrækningen. Kommer der tanker er det okay, jeg giver dem ikke mit fokus. Mit fokus er på min vejrtrækning.  

Jeg accepterer hvad der måtte være i dette øjeblik. Måske er jeg glad, måske møder jeg svære følelser – jeg accepterer også dette. Jeg italesætter ikke det “negative”, jeg er bare sammen med det og reflekterer evt. over det bagefter eller samtidig.  

Jeg trækker vejret igennem følelserne, og møder den fra det allermest velmenende kærlige sted i mig – igen træk vejret igennem hjertet. Jeg bliver ved med at trække vejret og bare være med det, uden at analysere, placere skyld eller årsag. Der er ingen følelser der er forbudte. Det handler om at rumme dig selv.

Mærk efterfølgende efter om du kan rumme det hele selv, eller om der er noget du skal gøre eller handle på. Måske har du brug for at tale med en ven eller en terapeut. Måske har du brug for at tale med personen der har såret dig/det ikke kører med – men husk at blive på din egen banehalvdel, og altid tale ud fra hvordan du føler. Fortæl hvad du føler, og kast ikke med skyld til den anden. Her opstår der drama!

Det er ikke altid nemt det her, og kan kræve en del øvelse. Specielt i vores tætte relationer kan det her være en stor udfordring. Men øvelse gør mester :)