[envira-gallery id=”259423″]
Vil du kigge sund-forskning over skulderen for at se, hvordan vi arbejder, så følg med her. At kigge på forskning er måske også noget for dig?
Af Marianne Palm
Det hele begynder som regel med en nysgerrighed, og i det her tilfælde en lyst til at studere, om der er kommet nye muligheder mod blærebetændelse, siden jeg sidst var ude og lede efter ny eller gammel forskning. Eller måske så tilpas mange erfaringer, at vi kan stole på, at det hele ikke blot er en placeboeffekt, vi har fanget ind som behandlere. Tro og håb kan jo flytte bjerge, kan urter til blærebetændelsen det samme?
I min research faldt jeg over de sure kirsebær, og hånden på hjertet (som de måske også kan hjælpe på, men det er en helt anden snak), så vil jeg næppe blive daglig bruger af sure kirsebær (selvom de hjælper på at nedsætte blodtrykket, og det er også en helt anden historie). Men hvad er der skrevet om de smukke røde bær, hvad ved man, hvad ved man ikke, især i forhold til vores slimhinder, som er kroppens naturlige ydre værn, som skal sørge for, at farlige substanser ikke trænger længere ind i kroppen? Eller infektioner, der bliver ved med at irritere blæreslimhinden?
Man ved om de sure og de søde kirsebær, at der er i alt 29 kliniske studier, altså studier på mennesker, hvor 20 studier var på de sure kirsebær, syv på de søde og to, hvor man ikke har specificeret det nærmere.
Man ved også, at det bl.a. er deres indhold af de aktive stoffer, kaldet polyphenoler, der skaber effekten rundt om på karvægge og slimhinder. Problemet er, at når man kigger ind i de enkelte studier, så var nogle forsøg på ganske få timer, andre var på fem måneder, og det er meget svært at sammenligne på tværs af forsøgene. Det er faktisk noget af det, som videnskabsfolk har det allersværest med: At der bliver lavet mange studier i forskellige tidsintervaller med et svingende indhold af aktive stoffer, hvis ikke man på forhånd har standardiseret mængden af de aktive stoffer. Og det har man ikke, for i de 29 studier indgår der både friske, tørrede og ekstraherede kirsebær i alle mulige varianter.
Vælger vi alligevel at tage ja-hatten på, så viser studierne dog en sammenhæng. De peger alle på, at sure kirsebær kan:
- Skabe inflammationshæmmende tilstande på karvægge og slimhinder, fx i blæren. Især hvis man spiser dem hen over dagen eller tager et kosttilskud morgen og aften.
- De har en høj antioxidant-effekt, og det ved vi jo fra utallige andre røde bær, at det netop er farven, der er afgørende for mængden af polyphenolerne, som skaber ro på cellevæggene overalt i kroppen.
- Træner du hårdt, kan det gå ud over muskelmassen, og her har kirsebærrene også gjort en forskel, ligesom de også virker meget overbevisende mod slidgigt i led og inflammationer i musklerne.
- Faktisk virker de også på at forbedre søvnen.
Forsøgene er som nævnt af meget svingende karakter, og kigger man på ekstraktionerne, eller hvis det var juicer, som blev anvendt, blev der anvendt produkter svarende til at skulle spise mellem 45 og 270 kirsebær pr. dag! Det kan de færreste, og du vil sikkert få sur mave, før du får en sur urin, der hjælper mod blærebetændelse. Med andre ord: Når man ekstraherer med henblik på at bevare så mange polyphenoler som muligt, kan man godt komme op i en meget koncentreret dosis, svarende til en meget stor mængde kirsebær pr. dag.
Det er bl.a. et koncentrat af den kaliber, der har fundet vej til et af de danske produkter, nemlig Cran Berry. Her har produktudviklerne forbedret den tidligere formular af deres produkt, hvor du finder tranebær og tyttebær, to velkendte makkere, der nu er parret med de sure kirsebær. Sammen har de evnen til at holde bakterier i skak, så de ikke få lov til at hæfte sig på blærens slimhinde. Og nå ja, så får du altså også lige lidt til dine blodkarvægge i tillæg.
Også her handler det om inflammationer
Studier har vist, at den inflammationshæmmende effekt ligeledes hjælper de små fine blodkar, og når de får hjælp, vil det også regulere fx kolesterolniveauet i blodet. Det er et sidespring, men et af de vigtige: For kolesterol opstår netop, hvis der er inflammation i blodkarvæggene, og det er de selvsamme faktorer, der skal undgå inflammation i blærevæggens slimhinder. Så to fluer med et smæk, der dog stadig skal bakkes op af super sund kost med farverige grøntsager, frugter og nødder.
Når en blærebetændelse bliver af kronisk karakter, eller sådan mange gange om året, er det typisk et tegn på inflammation i kroppen, så der er alle mulige grunde til ikke kun at tænke lægeordineret medicin til selve infektionen, men også tænke hele kroppen ind i et forsøg på at minimere antallet af blærebetændelser.
Derfor er Cran Berry ikke kun til den akutte infektion sammen med lægens medicin, men også til perioderne mellem de meget sviende anfald.
Læs om inflammationshæmmende kost på www.sund-forskning.dk
Kig på pubmed.com – greenmedinfo.com – nutraingredients.com som nogle af mulighederne for at finde ud af, hvad der sker rundt om i verden af ny forskning.
Der er efterhånden også spændende forskning om sundhed fra de danske universiteter, her kan du søge på dansk.
