De fleste af os tænker altid på fordøjelsen som et organsystem, der i høj grad påvirker vores øvrige organer. Det er herfra, vi får vores næringsstoffer, og i det seneste årti har vi virkelig forstået, hvor vigtig vores mikroflora i tarmen er: Den hjælper resten af kroppens immunforsvar, den er med til at skabe en sund mikroflora andre steder i kroppen, og nye studier viser tilsyneladende, at der også er en klar forbindelse mellem en sund mikroflora og forebyggelsen af visse sygdomme i hjerne og nervesystem. Men det er faktisk også omvendt!
Vi har en af de allerstørste nerver, nervus vagus som begynder ved den tiende kranienerve og slutter i nogle forgreninger i bl.a. lunger, hjerte, mavesæk, galdeblære og nede i tarmene.
Derudover har vi en anden type nervesystem, som har mange forskellige måder at påvirke vores fordøjelse på. Det kaldes det enteriske nervesystem, i faglitteratur kaldet ENS og af mange kaldt vores ekstra hjerne. Vagusnerven og ENS arbejder sammen om at få vores fordøjelse til at fungere så optimalt som muligt. Og måske er det netop vigtigt, at du kigger på både dit nervesystem og din fordøjelse, når du vil opnå en optimal sundhed?
Kast dig ned i de mange sider om alle disse sammenhænge, følg bokse og pile, så du når om på siderne med nogle brugbare løsninger.
Af Marianne Palm
Den længste nerve i kroppen
Nervus vagus er én af de i alt 12 kranienerver, som er forbundet direkte til hjernen. Nerven har fået tilnavnet “den vandrende nerve“, fordi den som den længste af de 12 kranienerver har et vidt forgrenet netværk af nervetråde, og fra dens udspring i hjernestammen forgrener den sig bl.a. til vores hjerte, lunger og til vores fordøjelse.
Den er en del af det ”parasympatiske nervesystem”, som skal sørge for ro og hvile. Det er bl.a. den del af vores nervesystem, vi anvender om natten til at fordøje vores mad. Man ved i dag, at cirka 70 pct. af nervefibre fra nervus vagus anvendes til at sende besked op til hjernen om, hvordan vi har det. De kaldes klogt nok for de sensoriske nerver, fordi nerverne med deres neuroner sanser, hvad der sker i kroppen. De resterende 30 pct. af nervefibrene kaldes motoriske og bruges til at kontrollere fordøjelsen, og det ser ud til, at vagusnerven, ud over at være til stede både i mavesæk, tyndtarme og tyktarm, også har en særlig indflydelse på galdeblæren. Det giver jo god mening, når galdeblæren og tarmene er afhængige af bl.a. at kunne trække sig sammen og slappe af, når føden skal bearbejdes.
Men det er absolut ikke vagusnerven alene, der sørger for hele det her forhold mellem fordøjelse og nervesystem. Kroppen har udviklet det såkaldte enteriske nervesystem (ENS), der arbejder sammen med vagusnerven om at skabe gode betingelser.
Vores ekstra hjerne – ENS
Forskerne i dag kalder nervesystemet i fordøjelsen for vores ekstra hjerne. De kan måle og se på slimhinderne og i de forskellige lag af tarmvæggene, at nervesystemet er meget specialiseret i sine opgaver og har derfor overordentlig stor betydning for hele vores velvære. Det gælder lokalt i tarmen, og det gælder hele samspillet mellem fordøjelsen og centralnervesystemet, som ENS er en del af.
Viden om ENS er historisk set meget ny, men har for læger og forskere været vigtigt at få viden om, især pga. nogle meget sjældne og alvorlige tarmsygdomme, som man ikke har kunnet forstå eller hjælpe med. For at skabe den nødvendige medicin eller andre behandlingsmetoder har man været nødt til at kigge mikroskopisk på tarmvæggene, og her har man opdaget, at ikke mindre end 30 forskellige neuroner har betydning for tarmsundheden, og de er der i hundredtusindvis … Neuroner er nerveceller, som med mange typer af udløbere til andre nerveceller eller fx med små ”fødder” plantet ned i tarmvæggen sender besked mellem slimhinde, tarmvæg og tarmvæggenes blodkar og immunforsvar om at reagere så sundt som muligt på de påvirkninger, der fx kommer fra vores mad. ENS’ opgave er også at påvirke og holde øje med fx bugspytkirtlens og galdeblærens arbejde.
Mange årsager til en belastet vagusnerve
Nervus vagus er et interessant bekendtskab. Kigger vi mest på fordøjelsesproblemer, kan det meget vel være den manglende evne, et moderne menneske har til at slappe af, som skaber de største problemer for den vandrende nerve. Men det kan faktisk også være pga. afklemninger helt oppe ved kraniekassen, hvorfra den udløber. Fald, slag, gamle hjernerystelser eller operationer, fx i brystkassen, hvor arvæv kan genere dens forløb, kan skabe problemer.
Det samme kan vores mindset. På de følgende sider finder du nogle ideer til at skabe et bedre forhold til din kranienerve. Det kan handle om en tur rundt om en kraniosakralterapeut, en kiropraktor eller en osteopat, det kan være at læse en god bog i stedet for at styrte rundt og irritere nervesystemet med for meget træning. Det kan også være at bruge forskellige kosttilskud til både hjerne og fordøjelse, så signaler fra fordøjelsen bliver håndteret så let og elegant som muligt hvorved vi kan forblive i balance, uden at kroppen bliver tvunget til at skulle ty til abnorme foranstaltninger.
Alt i alt: At vi får skabt en hjerne og et nervesystem, som gennem hvile, meditation, yoga og kosttilskud får sat ro på fordøjelsen. Og en rolig fordøjelse får styr på nervesystemet.
Der er ikke kun én vej til sundhed, men mange. At inddrage de forskellige organsystemer og støtte dem så godt som muligt, er enhver komplementær behandlers største mission, så man får det hele til at spille så godt sammen som overhovedet muligt.
”Det kræver indsigt og bevidsthed, og ikke mindst overskud af viden hos behandleren og i din egen hverdag, at gøre det bedste for dig selv. Det er en proces, som ikke lige er klaret med et enkelt kosttilskud eller to timer på en yogamåtte. Du må hele vejen rundt og lade det være en rejse, du kan begynde nu og fortsætte i de næste mange måneder eller måske resten af dit liv.”
På de næste sider vil du bl.a. møde nogle diskussioner om, hvordan madens bitterstoffer kan påvirke vores mavesyreproduktion, når de lander på vores tunge. Sker det, fordi der er en slimhinderefleks mellem tunge, spyt og mavesæk, eller styres det via nervus vagus? Eller noget helt tredje?
Du kan blive klogere på nervus vagus, åndedræt og stress her:
https://totum.dk/blog/krop-og-psyke/aandedraet-stress-nervus-vagus/
Et kig ned i fordøjelsens hjerne
ENS, en forkortelse af det lidt besværlige navn, det enteriske system, viser, at ENS’ nerveforbindelser har mange forskellige opgaver:
Undervejs i fordøjelsen har ENS i særlige områder og mere eller mindre hele vejen igennem de forskellige organer, mavesæk, tyndtarme, tyktarm, bugspytkirtel og galdeblære, fire vigtige roller via nervetrådene: i punkt form ikke nødvendigvis med tal
- De sørger for en god mobilitet i organerne, så de reagerer med de rette bevægelser, når fx maden passerer forbi.
- De hjælper med, at stoffer, fx næringsstoffer, kan passere gennem cellevæggenes lag.
- De holder øje med, at der konstant er den rette blodgennemstrømning
- De sørger for, at det lokale immunsystem reagerer hensigtsmæssigt, fx ved fødeindtag.
Neuronerne har forskelligt udseende og arbejder forskelligt eller anvender flere forskellige metoder til at skabe en påvirkning eller opfange et signal. Derfor indgår der både elektriske impulser, kemiske signaler og mere funktionelle signaler, som er afhængige af bl.a. de sekreter, neuronerne møder fx på en tarmvæg. I en sund fordøjelse vil alle disse signalstoffer vide, hvornår de skal arbejde hurtigt eller langsomt og dermed får sendt den rette besked videre enten til det øvrige nervesystem, fx via nervus vagus, som man bl.a. kan se i samarbejdet mellem hjerne og galdeblærens sammentrækninger, eller får sendt den rette besked til det væv, neuronet er omgivet af, så vævet kan reagere på signalet. Neuronerne er ikke kun placeret på overfladen af tarmvæggen, men også i de forskellige lag, fx i slimhinden, i lagene i tarmvæggen og tæt på det lokale kredsløb.
For dig, der er vant til at læse fysiologi, er neuronerne i ENS opdelt i følgende:
Sensoriske neuroner, interneuroner, muskelmotorneuroner og sekretomotorneuroner. Sensoriske neuroner transformerer ændringer i stimulus til signaler kodet som aktionspotentialer. Interneuroner processerer den sensoriske information og kontrollerer motorneuronernes aktivitet og dermed effektorsystemerne. Alle disse neuroner er arrangeret i lokale, regionale og systemiske reflekser med nogle forskelle, afhængigt af segment og art.
Kilde: Meget spændende artikel for dig, der gerne vil studere ENS nærmere: Mark Berner Hansen, Oversigtsartikel på dansk:
https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2013-11/artikel_4576.pdf
