Tid til tanker, tid til te

Tid til tanker og te - urter, baldrian, humle, kamille

 

Måske mærker du i perioder i dit liv uro og tankemylder, en urolig søvn eller er ængstelig over for forestående situationer i dit liv. Årsagerne skal selvfølgelig findes, men det er lettere at få øje på, hvilke belastninger du har i din hverdag, hvis du kommer fra et mentalt overskud, og ikke er flad på dine følelsesmæssige batterier.

Naturen har et bud på lidt ro på vejen, tag imod det, mens du søger efter løsninger i dit liv.

Af Marianne Palm

I århundreder har man kloden rundt anvendt urter til at berolige krop og sind. Visse aktive stoffer trækkes let ud ved at overhælde dem med kogende vand og lade dem trække i 5 til 10 minutter, andre aktive stoffer skal man derimod spise, da de skal opløses af lidt fedt.

Kigger vi på nogle af de planter, der lettest lader sig lokke ned i en kop tre gange dagligt eller før sengetid, finder du bl.a. passionsblomst, kamille, baldrian, lavendel og humle. De indeholder alle aktive stoffer, der lander i vandet, og hvor du kan nyde smagen af dem.

Har du uro om dagen, kan du lave en kande om morgenen og drikke den koldt i løbet af dagen. Er det mest din nattesøvn, du er urolig for, så drik et par kopper i løbet af aftenen. Du må hjertelig gerne gøre det, mens du sidder ned og tager vare på dig selv med en god bog, lydbog i ørerne eller lidt beroligende musik. Det vil dit nervesystem elske dig for, og vælger du ovenikøbet en bog med blanke blade, hvor du kan skrive eller tegne dig ind og ud af dine tanker, får du måske sat endnu mere fokus på nogle løsninger. Tag dog aldrig store problemer op i timerne før sengetid, så hellere en rolig film, gerne med indbygget smil.

De fem droger finder du i Organic Blends Sleep Tight fra NATURE TEAM, de er alle økologiske, og sammen smager de godt. Se mere på www.natureteam.dk eller spørg efter de små pyramideformede tebreve i din helsekostbutik.

Du kan drikke dem hele året, pas godt på dig selv.

Baldrian - juni 2024
Humle 2 - juni 2024
Kamille - juni 2024
Passionsblomst - juni 2024
Lavendel - juni 2024