Urtegær vitaliserer cellerne

 
 
 
Gærceller, svampe, bakterier og vira har alle eksisteret fra før, der var dyr og mennesker. Gær kombineret med urter har vist sig at have særligt gode egenskaber i forhold til opretholdelse af vitalitet og livskraft.
 
 
Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – august/september 2016
 
 
 
Et af naturens små vidundere er den lille encellede organisme gær. Dens virke er stort og årsag til, at vindruejuice bliver til vin, at brød hæver, og vi er i stand til at brygge øl. Gærceller findes desuden i den menneskelige mikroflora. I Schweiz har man siden 1961 fermenteret gær af arten Saccharomyces cerevisiae sammen med forskellige urter. I processen optager gærcellerne nærings- og vitalstoffer fra urterne, og senere i processen nedbrydes cellevæggene, så stofferne frigives og bliver til produktet Bio-Strath. Gennem årene er der lavet meget forskning på den fermenterede urtegær, der viser sig at have mange helsebringende effekter, som rangerer fra immunstimulerende til mentale og indirekte knoglestyrke nde. Studier viser, at urtegæren er i stand til at øge mængden og vitaliteten af osteoblasterne, som er de knogleopbyggende celler. Det tyder på, at en kombination af knogleopbyggende behandling suppleret med urtegær kunne give en større effekt ved behandling af knogleskørhed.
 
 
Styrker immunforsvaret
Nogle af de stoffer, der frigives under fermenteringsprocessen, er immunstyrkende på forskellig vis. Nogle stimulerer makrofagerne, virker proinflammatoriske, bakteriehæmmende og er med til at stimulere T-lymfocytterne. Urtegæren har af samme grund været brugt meget til børn herhjemme, da produktet øger modstandskraften over for de mange infektionssygdomme, som florerer i institutionerne. Ørebørn samt bør n, som er kræsne eller af andre grunde ikke får en særlig varieret kost, har ligeledes stor glæde af urtegæren, som forsyner dem med vigtige vitalstoffer. Det er dog langt fra bare et børneprodukt. Voksne har også brug for at styrke immunsystemet og kan forebygge influenza og andre af vinterens onder med urtegær.
 
 
Urtegær til alderssvækkelse
Også de mere alvorlige sygdomme eller tilstande i kroppen kan have gavn af et tilskud med vitale næringsstoffer. To dobbeltblind-studier på henholdsvis 184 og 75 patienter med aldersbetingede sygdomme viste, at der efter tre måneder var forbedringer i forhold til symptomer vedrørende korttidshukommelsen, træthed, svimmelhed, mental årvågenhed, apati, følelsesmæssig stabilitet samt i ergonomiske tests.
 
 
Kilde:
Pelka R. B., Pre-geriatric study, results of a double-blind study with Bio-Strath® in patients with pre-geriatric problems, NOTABENE MEDICI, No. 3 and 4, 1990 Pelka R. B., Leuchtgens H., Pre-Alzheimer study, results of a double-blind study with Bio-Strath® in pre-Alzheimer patients, ARS MEDICI, No. 1, 1995
 
 
Hjælper ved rekonvalescens
Et andet studie på 40 cancerpatienter, som blev behandlet med kemoterapi, viste, at Bio-Strath kunne give patienterne øget livskvalitet under behandlingen ved at mindske nogle af bivirkningerne. Patienterne i forsøget blev holdt op imod kontrolpatienter, hvis alder, sygdom og behandling var meget lig deres egne. De , som fik urtegær, oplevede bedring ved seks ud af ni symptomer, som havde relevans for undersøgelsen. Blandt andet omkring utilpashed, træthed, søvn og appetitløshed.
 
 
Kilde 1:
Huber U., Joller P., Supportive treatment with an herbal yeast product during oncological systemic therapy; field trial in an oncology group practice regarding quality of life, Schweizer Krebsbulletin, No. 4, 2011
 
 
Kilde 2:
Schwarzenbach F. H., Brunner K. W., Natural food supplement during convalescence. Double-blind study with an herbal yeast product (Bio-Strath®) of 177 cancer patients receiving radiation therapy, Schweizerische Zschr. GanzheitsMedizin 1996; 8 (6): 266 – 273
 
 
Bedring hos børn med ADD og ADHD
Den almindelige behandling af ADD og ADHD er Ritalin og lignende præparater. Et lille studie på 18 børn med disse sygdomme konkluderede, efter at forsøget havde løbet over otte måneder, at urtegær kunne hjælpe børnene yderligere og dermed støtte op om den behandling, de allerede modtog. Det var især omkring opmærksomhed og impulsivitet, at børnene oplevede forbedringer. Der bør laves flere studier i forhold til ADD og ADHD, men indtil videre er resultaterne positive og giver håb om, at flere børn med disse diagnoser kan få et ekstra skub i en positiv udvikling med Bio-Strath.
 
 
Gær og mennesker har gener til fælles
Gær indeholder mere end 6000 forskellige gener, som er fordelt på 16 kromosomer. En tredjedel af disse gener er identiske med menneskelige gener. 
 
 
Bio-Strath til alle aldre
Bio-Strath indeholder 11 vitaminer, 19 mineraler / sporstoffer, 20 aminosyrer og 11 vigtige byggesten til kroppen. Produktet fås som dråber, eliksir og tabletter. Bio-Strath indeholder ingen farvestoffer, konserveringsmidler, arom
astoffer, gluten eller laktose.
 
 
Dosering dråber:
Voksne samt børn over 12 år: 30 dråber 3 gange før måltidet.
Børn under 12 år: 15 dråber 3 gange dagligt før måltidet.
 
 
Dosering eliksir:
Voksne samt børn over 12 år: 1 stor tsk. (5 ml) 3 gange dagligt før måltidet.
Børn under 12 år: ½ tsk. (2½ ml) 3 gange dagligt før måltidet.
 
 
Dosering tabletter:
voksne samt børn over 12 år: 2 tabletter 3 gange dagligt før måltidet.
Børn under 12 år: 1 tablet 3 gange daglig før måltidet.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *