Ernæring

Mavesår

Mavesår er sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde. Det er meget hyppigt bakterien, Helicobacter pylori, som er årsag til problemet, men ikke altid. Tobak og smertestillende midler med acetylsalicylsyre kan også skabe mavesår.

Lungebetændelse

Andre navne: Pneumonia Lungebetændelse opstår på grund af et bakterie- eller virusangreb i den ene eller begge lunger og begynder ofte som en almindelig forkølelse. Efter nogle dage opstår feber, og åndedrættet bliver besværet. Børn kan blive lettere blåligt på grund af den nedsatte lungefunktion.

Lever, udrensning

En belastet lever kan skabe et hav af problemer. Organet skal ikke kun sørge for bortledning af affaldsstoffer, men er også involveret i de fleste andre organfunktioner, idet leveren har indflydelse på hormonsystem, nervesystem og immunforsvar. Fungerer leveren ikke perfekt, kan der f.eks. ophobes overskydende østrogen i blodet med menstruationsproblemer og PMS til følge.

Lavt blodsukker

Lavt blodsukker viser sig ved en manglende evne til at opretholde et stabilt blodsukker. Når blodsukkeret falder, får cellerne ikke den nødvendige energi. Emnet er meget kontroversielt, og mange mennesker får ikke den rigtige diagnose eller behandling.

Kredsløbsproblemer

Da blodet bringer ilt og næringsstoffer ud til alle væv og organer, kan et dårligt kredsløb give mange gener og sygdomme. Desuden er kredsløbsssvigt årsag til de fleste dødsfald, så derfor kan det betragtes som en slags livsforsikring at passe og pleje sit kredsløb. Kostråd: Spis passende mængde mad og spis efter stofskiftetypen. Maden skal omsættes til energi og ikke til det farlige bugfedt eller til andre overflødige depoter. Der er ingen grund til at være ”fedtforskrækket”, men kvaliteten bør være i orden, og de animalske mættede fedtstoffer bør være i balance med de umættede fedtstoffer.

Knogleskørhed

Knogleskørhed (osteoporose) er en lidelse, der er karakteriseret ved svind af knoglevæv. Herved mindskes knoglernes styrke og elasticitet, hvilket øger risikoen for brud. Mange ældre får lårbensbrud, som kan være forbundet med varige gener, indlæggelse på plejehjem eller komplikationer med døden til følge. Så knogleskørhed er en alvorlig lidelse. Knoglemassen topper hos kvinder midt i trediverne. Derefter mindskes den med 3 % pr. årti. Fra overgangsalderen går det hurtigere, hvor kvinder taber ca. 9 % af knoglemassen pr. årti. Det kan dog variere meget fra kvinde til kvinde. Dårlig udvikling af knoglerne i den første del af livet kan medføre større risiko for knogleskørhed senere i livet. Det er muligt at forebygge knogleskørhed og styrke sine knogler gennem motion og sund levevis.

Klimakteriet

Klimakteriet er en betegnelse for kvindens overgangsalder og det tidspunkt, hvor menstruationerne ophører. Hedeture og nattesvedeture er de eneste symptomer, som udelukkende sættes i forbindelse med klimakteriet, og de optræder hos over 50 % af kvinderne i den vestlige verden. Der kan opstå pludselige anfald af varme, som stiger til ansigtet eller breder sig over hele kroppen. Om natten kan man vågne badet i sved, og det kan være nødvendigt at skifte det våde lagen. Problemet kan forstyrre nattesøvnen, så man er træt og uoplagt næste dag. Det er meget forskelligt, hvordan hedeturene opleves. For nogle er de ubetydelige, mens de for andre er meget ubehagelige og kan ledsages af rødmen, hjertebanken, trykken i hovedet og træthed.

Irritabilitet og vrede

Det kan være sundt at være vred. Faktisk er der rigtig mange mennesker, som i stedet for at blive vrede, skjuler det for sig selv og ikke mindst for omgivelserne. På sigt kan det være en stor indre stressfaktor. Vrede og irritabilitet kan også opstå på grund af et lavt blodsukkerniveau; hormonelle udsving i forbindelse med f.eks. PMS eller klimakteriet; samt intolerance over for fødevarer, fortrinsvist forårsaget af farvestoffer. Men en dårlig ernæringsstatus med for få vitaminer, mineraler blandet med de forkerte fedtstoffer kan også skabe ukontrolleret irritabilitet og vrede.