Hjerte og kredsløb

K-vitamin

Fakta K-vitamin blev opdaget af den danske biokemiker Henrik Dam i 1935. Der findes tre former for K-vitamin: K1 (fytylmenacinon), som forekommer i naturen, K2 (menakinon), som dannes i tarmfloraen, og K3, som er syntetisk. K’et står for koagulation. K-vitamin har afgørende betydning for blodets evne til at størkne, da det er forudsætningen for dannelse af protrombin og prokonvertin i leveren. K2-vitamin dannes af bakterier i den sunde tarmflora. Man kan ”styrke” sin tarmflora ved at spise mælkesyrebakterier og undgå overdreven brug af sukker, kaffe og alkohol samt brankede fedtstoffer og derved skabe så optimale vilkår for dannelse af K2-vitamin som muligt.

Q10

Co-enzym Q10 findes i cellernes mitokondrier, hvor det aktiverer enzymer, som styrer energiproduktionen. Mitokondrierne er cellernes kraftstation, som sørger for at nedbryde de forskellige næringsstoffer, så der skabes energi til cellen via molekylet ATP, der kan sammenlignes med et brændstof, og som derfor er nødvendigt for alle kroppens funktioner. Kroppen danner selv Q10, men ikke i tilstrækkelige mængder, og en del tilføres gennem kosten.

D-vitamin

Solskinsvitaminet. Afgørende for kalkoptagelse. Nødvendigt for knogleopbygning. Forebygger kræft og hæmmer kræftvækst. Forebygger og dæmper sygdomme som leddegigt og sclerose. Forebygger hjerte- karlidelser og styrker immunsystemet markant.

C-vitamin

En stærk antioxidant som forebygger aldring og kræft. Stærkt livsforlængende. Holder bindevævet sammen. Forebygger problemer med tandkød, slimhinder, hud, og øjne. Styrker immunforsvaret kraftigt. Optimerer hjernen og nervernes funktion. Har stor betydning for hjertet og blodkredsløbet. Er med til at sikre den psykiske balance.

D-vitamin

Der findes mere end ti forskellige stoffer i gruppen af D-vitaminer, og de er alle steroidhormoner, som har en hormonlignende effekt på kroppen, hvilket adskiller dem fra andre vitaminer. Vi kan selv danne D3-vitamin i huden via solens uv-stråler, så om vinteren har vi derfor særligt brug for tilskud. Men behovet for D-vitamintilskud kan sagtens være til stede ti måneder om året for personer, der ikke opholder sig i solen eller som f.eks. bærer tørklæde. Vitaminet regulerer blodets størkningsevne og styrker hjerte, kredsløb og immunsystem. D-vitamin beskytter også mod blyforgiftning.

B9-vitamin

B9, folinsyre forebygger rygmarvsbrok og læbe-ganespalte hos fostre. Meget vigtig for celle- og fostervækst. Nedsætter effektivt den skadelige aminosyre homocystein i blodet. Medvirker ved dannelsen af ”lykkehormonet” serotonin og har dermed betydning for det gode humør, samt for god appetit. Indgår i produktion af hvide og røde blodlegemer. Sammen med andre B-vitaminer har folinsyre betydning for mavesyre-produktion og for mave-/tarmfunktion. Styrker hårets vækst og hudens balance.

B6-vitamin

B6 er afgørende for energiproduktion og vitalitet samt stressforebyggelse, sammen med blandt andet B5. Vitaminet er immunstyrkende, celleopbyggende og cellebeskyttende, da B6 er en meget aktiv antioxidant. Beskytter også cellerne mod stråling. Sikrer en sund og stærk hud. Vigtig for omsætning af proteiner og fedtstoffer.

B3-vitamin

En god søvn og en stabil psyke har brug for B3-vitamin. Vitaminet har stor betydning for blodkredsløbet samt muskler og bindevæv. Vigtigt for celleenergi og -ånding. Nødvendig for kulhydrat-, fedt- og proteinstofskifte.En god søvn og en stabil psyke har brug for B3-vitamin. Vitaminet har stor betydning for blodkredsløbet samt muskler og bindevæv. Vigtigt for celleenergi og -ånding. Nødvendig for kulhydrat-, fedt- og proteinstofskifte. Mave-tarmfunktion er afhængig af B3-vitamin.

B1-vitamin

B1-vitamin har stor betydning for saltsyreproduktion og dermed for fordøjelsen. Har antioxidant virkning. Nervesystemet samt hjerte og kredsløb har brug for vitaminet. Vigtigt ved omsætning af kulhydrater. Regulerer lever- og bugspytkirtelfunktion. Hvor har vi brug for det?