Af Julie-Charlotte Plovst. Artiklen er bragt i magasinet //mig//, julen 2013
Sund og smuk: I dag er der rigtig mange, der er meget bevidste om, hvilke produkter de bruger. Nogle på grund af allergi, hos andre skyldes det miljøbevidstheden, og vi er vist også en del, der tænker på, hvad der er bedst for både vores hud og sundhed. Og kan æteriske olier og parfume indgå i den formel? Jeg vil her give nogle bud på, hvorfor svaret er både ja og nej.
JA! Som medicin kan æteriske olier også bruges. Jeg bruger selv kryddernellikeolie mod tandpine, som tandlægerne længe har brugt til at desinficere og bedøve med. Jeg kommer olien på en vatpind og dupper på det smertende område (pas på ikke at ramme tungen – det er meget stærkt). I løbet af 10 minutter plejer min tandpine at være væk – ja, endda før panodil ville have virket.
NEJ! Hvis du lider af parfumeallergi, skal du holde dig fra produkter med æteriske olier eller syntetisk fremstillede parfumer. Har du allergi eller psoriasis, kan jeg varmt anbefale Green Peoples ’No Scent’ hudplejeserie med produkter til ansigtet, kroppen og håret. Jeg er også rigtig glad for Juhldals Specialcreme no. 14 uden parfume, der lindrer rødme, kløe og svie. Rene olier er også yderst velegnet til den meget sensitive hud. Der findes selvfølgelig mange andre gode produkter uden parfume – vælg økologiske produkter fra en producent, du har tiltro til.
JA! De æteriske oliers duft påvirker os emotionelt – de kan fx virke beroligende eller opkvikkende. Kom fx lidt lavendelolie i kanten på hovedpuden, før du skal sove. I morgenbadet kan du bruge en showergel med lidt citrusolie i for at kvikke dig op.
JA! Har du ikke allergi over for parfume, kan du få meget gavn af de æteriske olier, der er i mange hudplejeprodukter. Tea tree olie er fx virkelig god mod akne, bylder, svamp, psoriasis og skæl og findes derfor i mange produkter, der netop er målrettede de problematikker. Så i stedet for at smøre dig med kemisk fremstillede produkter, der kan være svære at gennemskue, kunne det måske være en mulighed at prøve med æteriske olier først?
NEJ! Gravide skal passe på med brugen af de æteriske olier, da barnet i maven er meget følsom over for udefrakommende påvirkninger.
NEJ! Du kan risikere at få en allergisk reaktion, hvis du er disponeret for nogle af indholdsstofferne i produktet.
JA! Har du ondt i halsen? Snup en sugetablet med eukalyptus- og pebermynteolie i. Har du hoste og er forkølet? Lav et dampbad, hvor du inhalerer dampene fra fx pebermynte,- anis- eller timianolie.
NEJ! De æteriske olier kan indeholde biprodukter, der kan være miljøskadelige. Der er dog stadig ikke mange forskningsresultater på dette område.
Æteriske olier har været anvendt i mange tusinde år – det var datidens lægemiddel
Egypterne lod lægeplanter og blomster trække i mandelolie, til den æteriske olie var udvundet. Mandelolien blev på den måde beriget med den æteriske olies virksomme stoffer fra lægeplanterne og blomsterne. På den måde kunne man bl.a. behandle hudsygdomme, gigt og muskelsmerter. Den oprindelige grund, til at creme, olie og sæbe dufter, er altså, at det har en stimulerende og gavnlig virkning på huden – ikke fordi det dufter dejligt.
Og så kom den syntetiske fremstilling
Forskere opdagede, at de kunne udskille lægeplanters virksomme stof, og de lærte også at kopiere de naturlige stoffer og i stedet fremstille dem syntetisk. En langt billigere metode, der fik en helt ny industri til at blomstre op. Dengang vidste man bare ikke, at en æterisk olie indeholder forskellige kemiske bestanddele. Ved derfor kun at udskille enkelte dele, fik man ikke den æteriske olies oprindelige gavnlige og virksomme stoffer udvundet.
De cremer og olier, der tidligere indeholdt naturlige fedtstoffer og naturens egne æteriske olier, som var lægende for huden, blev nu til kosmetik, hvor olien var et billigt biprodukt og indeholdt kunstigt fremstillet duft med det formål at få huden til at fremstå flottere og sundere.
Allergi
En allergi opstår ved, at et allergifremkaldende stof, kaldet et allergen, trænger ind i huden og bliver optaget af immunsystemets præsenterende celler. De aktiveres og bevæger sig til den nærmeste lymfeknude, hvor allergenet præsenteres for T-celler (et hvidt blodlegeme) for at finde ”et match” – altså en T-celle, som genkender allergenet.
Findes en sådan ikke, sker der intet, og man kan tåle det pågældende stof. Omvendt vil en matchende T-celle aktiveres, dele sig mange gange og forlade lymfeknuden for at patruljere i kroppens væv; allergien er skabt. Herefter udspiller allergien sig. Næste gang allergenet trænger ind i kroppen, vil det igen blive mødt af de præsenterende celler.
Denne gang er der dog også T-celler i området, som matcher og frigiver en masse signalstoffer, som gør, at nærliggende blodkar udvider sig og lækker, flere T-celler tiltrækkes, og makrofager (immunsystemets kavaleri kunne man kalde det) træder op. Der udspiller sig en voldsom reaktion, som giver symptomerne på eksem: rødme, revnet hud, kløe, skældannelse og blærer.
Hygiejnehypotesen
Denne hypotese forklarer den øgede fremkomst af allergi i den vestlige verden som følge af øget hygiejne, vaccinationer og antibiotikabrug. Børn som vokser op i dette miljø, får ikke stimuleret deres immunsystem med reelle trusler fra bakterier og andet skidt, og systemet er derfor mere tilbøjelig til at jagte imaginære trusler, som i bedste fald ikke hjælper – men i værste fald giver allergi og autoimmune sygdomme.
Det bedste, man kan gøre, er at få omprogrammeret sit immunforsvar, så det ikke opfatter parfumestofferne som ‘fjender’. Det er selvfølgelig en individuel proces, som udføres bedst i samarbejde med en kvalificeret behandler. Parfumeallergi kan godt opstå som følge af, at der over længere tid har været andre belastninger af immunsystem og slimhinder i kroppen, også selvom man ikke opfatter huden som en slimhinde. Derfor er der set eksempler på, at en A-vitaminkur med zink kan gøre en forskel.
