Folsyre sænker risiko for tarmkræft med 19%

smiler

 

Vitaminet folsyre / folinsyre er nok bedst kendt for dets evne til at kunne forebygge medfødte misdannelser hos fostre i den tidlige graviditet. Nu viser data fra en stor undersøgelse, at en høj indtagelse af folsyre / folinsyre fra alle slags kilder også medfører en reduktion af tyk- og endetarmskræft på 19%.

Forskerne har gennemgået data fra næsten 100.000 mænd og kvinder og kan på denne baggrund konkludere, at indtagelse af folsyre uanset om den kommer fra en naturlig eller syntetisk kilde eller om den kommer fra fødevareberigelse eller fra kosttilskud, så har det samme gunstige virkning for sundheden.

Det skyldes, at når syntetisk folinsyre passerer tarmvæggen, ændres det til 5-methyltetrahydrofolat, som er den form vitaminet naturligt har i blodet.

 

Bekymring for folinsyre ubegrundet
Der har dog i nogle år været en bekymring hos nogle forskere for, at tilskud af folinsyre skulle kunne fremme udvikling af tyktarmskræft og endetarmskræft hos disponerede. Denne bekymring har vist sig helt uberettiget, idet folinsyre tværtimod beskytter mod denne kræftform.

Der har også været fremsat den teori, at det ikke var den naturlige, men kun den syntetiske udgave af vitaminet, der i høj dosering kunne øge risikoen for tarmkræft, men også denne påstand har forskerne nu tilbagevist.

 

Folsyremangel udbredt
Mangel på folsyre, tidligere betegnet vitamin B9 er udbredt. Det er årsag til at sundhedsmyndigheder i mange lande anbefaler tilskud af dette vitamin til kvinder der påtænker graviditet. Det var også folinsyremangel i befolkningerne der førte til, at der  i 1998 blev tilsat folinsyre til alle kornprodukter i USA og Canada.

 

Om tyk- og endetarmskræft
Tyk- og endetarmskræft kan opstå hele livet, men ses sjældent hos yngre mennesker.
Symptomerne er blodmangel og kan skifte mellem diarré og forstoppelse og en fornemmelse af ikke at kunne tømme tarmen helt ved toiletbesøg. Kendte årsager er overvægt, et højt alkoholforbrug og type 2 sukkersyge. I nogle tilfælde er sygdommen arvelig.

 

Referencer

  • Stevens VL, et al. High Levels of Folate, from Supplements and Fortification, are Not Associated with Increased Risk of Colorectal Cancer. Gastroenterology 2011. Epub ahead of print.
  • www.cancer.dk

 

3 thoughts on “Folsyre sænker risiko for tarmkræft med 19%

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *