Glucosaminsulfat har en dokumenteret effekt mod slidgigt
August 10, 2017

 

 

Glucosaminsulfat har en dokumenteret effekt mod slidgigt, men nu har franske forskere opdaget, at det også kan hjælpe huden med at holde sig fast og stram.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2017

 

Mange danskere med smerter i knæet, nedsat ledbevægelighed og andre symptomer på slidgigt anvender glucosa-minsulfat, fordi det i undersøgelser har vist at kunne dæmpe smerterne, bremse tabet af ledbrusk og til en vis grad genopbygge den ledbrusk, som er gået tabt. Men de færreste forbinder glucosaminsulfat med skønhed. Ikke desto mindre har franske forskere påvist, at præparatet kan hjælpe med at bevare huden ung og spændstig.

 

Bremser ældningen

Forskerne har udført to forsøg, som begge viste, at glucosaminsulfat har en gavnlig effekt på huden. I det ene forsøg tog de hudprøver fra en gruppe kvinder i alderen 32 til 50 år og udsatte prøverne for forskellige mængder af glucosaminsulfat. Dernæst kunne de ved hjælp af avancerede målemetoder få et indtryk af, hvordan glucosaminsulfatbe-handlingen indvirkede på hudens ældning.

 

I det andet forsøg gav forskerne glucosaminsulfat til en gruppe kvinder fra 50 år og opefter. Kvinderne havde alle været igennem overgangsalderen og tog ingen form for hormontilskud. De skulle tage glucosaminkapslerne hver dag i otte uger. Forskerne tog hudprøver før og efter behandlingsperioden for at se, hvordan deres hud var blevet påvirket.

 

Bevarer elasticiteten

Begge forsøg viste, at glucosaminsulfat gavner huden og hjælper den med at ældes langsommere. For eksempel fandt man, at glucosaminsulfatniveauet i kroppen påvirkede kroppens produktion af hyaluronsyre og collagen. Glucosamin-sulfat findes naturligt i kroppen og støtter blandt andet kroppens dannelse af glykosaminoglykaner, som sammen med elastin og collagen er hovedbestanddelene i vores hud og hjælper med at bevare hudens elasticitet og ungdomme-lighed.

 

Kilde:

Skin Pharmacol Physiol. 2017;30(1):36-41

Skriv en offentlig kommentar...

1 kommentar til "Glucosaminsulfat har en dokumenteret effekt mod slidgigt"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked

husk at glukosaminsulfat skal være af høj kvalitet (lægemiddelkvalitet) hvis man vil være sikker på en god effekt: http://www.helse.dk/helsedebatten/kun-glucosamin-i-laegemiddelkvalitet-virker/

wpDiscuz