Hormonforstyrrende stoffer
November 4, 2016

kemikalier

 Bragt i magasinet sund-forskning august 2015
 
Af Ansofi Amalieh Larsen

Emballagen til dit barns madpakke
Vores børn har madpakker med i vuggestue, børnehave eller i skole , og madkassen der indeholder de hjemmesmurte madder, følger ofte børnene igennem flere år. Men madkasser og drikkedunke kan indeholde kemiske stoffer, som hverken er sunde for de små eller store.
Her er nogle af de mest anvendte skadelige stoffer, du kan være uheldig at få med i købet af den nye plastikmadkasse eller drikkedunk.

Phthalater
Phthalater er en gruppe af kemiske stoffer, som blandt andet bruges til at blødgøre plastik, hvor stofferne let frigives. Phthalater mistænkes for at være fertilitetshæmmende for mænd, og for at kunne hæmme udviklingen af kønsorganer hos drenge i den gravide kvindes mave og i løbet af deres første leveår. Phthalater findes i alt fra madkasser, drikkedunke til skoletasker og regntøj.
Danmark er underlagt et forbehold fra EU, som gør, at vi endnu ikke har forbudmod de problematiske phthalater. 1)

Bisphenol A
Bisphenol A [BPA] er et hormonforstyrrende stof, som i EU blev forbudt at anvende i produkter til børn under 3 år i 2010. Derudover er der ved dyrefor søg fundet frem til, at BPA kan fremme forstadier til kræft i prostatakirtlen og brystkirtlen, og derudover gøre skade på nervesystemet. Typisk findes BPA i klare og brudstærke plastformer, og anvendes eksempelvis i drikkedunke. 2)

Per – og polyfluorede stoffer
Per – og polyfluorede stoffer findes i imprægneringsmidler, der anvendes til at overfladebehandle en lang række produkter. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kolesterolforøgende og kræftfremkaldende.
Det er et svært nedbrydeligt stof, som belaster natur og miljø. I køkkenet i mange danske hjem er stoffet at finde i mad
– og bagepapir, men det kan let undgås ved at vælge en svanemærket version. 3)

Men bare rolig
Heldigvis er flere producenter blevet opmærksomme på problemet, og du kan let finde både madkasser og drikkedunke, som ikke indeholder de skadelige stoffer. Det fremgår typisk kun af produktbeskrivelsen, hvis produktet er fri for et eller flere stoffer , og ikke altid hvis det indeholder dem. Derfor bør man gå efter produkter, hvor det er beskrevet, hvad det er fri for.
Vælg eksempelvis madkasser og drikkedunke fra Sistema, Free Water, BRIX eller Dopper.

 

Kilder:
1)
http://www.ecocouncil.dk/en/problematisek-stoffer/phthalater
2)
http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-info/stoffer/b/bisphenol-a
3)
http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-info/stofgrupper/fluorforbindelser/perfluorerede-stoffer
 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz