Slidsomme jobs kan ødelægge dine hofter
November 28, 2017

 

 

Jobs, der kræver, at man løfter tunge ting og går eller står meget, kan øge risikoen for slidgigt i hofterne. Til gengæld kan man gøre meget for ledbrusken ved at gå ned i vægt samt ved at tage kapsler med glucosaminsulfat.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2017/januar 2018

 

 

Tyske forskere har fundet en sammenhæng imellem fysisk hårdt arbejde og slidgigt i hoften. Det viser sig, at mænd med den slags arbejde, der forudsætter tunge løft igennem mange år, har en væsentligt større risiko for at få slidgigt i deres hofteled end mænd med andre jobs. Der er imidlertid ikke nok data til at drage en lignende parallel til de fysisk belastende jobs, som traditionelt varetages af kvinder, for eksempel sygeplejerske.

 

Dobbelt så stor risiko

Forskningen, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Deutsches Ärtzeblatt International, viser, at mænds risiko for slidgigt i hoften er dobbelt så stor, hvis de løfter og bærer tunge byrder igennem flere år. Risikoen stiger yderligere, hvis deres arbejde i øvrigt er fysisk hårdt eller kræver, at mændene står stille eller går meget af tiden på jobbet.

 

Overvægt også et problem

Slidgigt er en gradvis nedbrydning af ledbrusk, som de fleste mennesker fra 60-årsalderen eller derover har i større eller mindre grad. Det er hovedsageligt knæ og hofter, som angribes, hvilket har noget at gøre med, at det er disse led, som bærer hovedparten af kroppens vægt. Det er bestemt ikke overraskende, at de tyske forskere har fundet en sammenhæng imellem tunge løft og slidgigt, da man i forvejen ved, at overvægtige personer er mere udsatte. Derfor er det en god ide at dyrke motion for at holde sin vægt nede.

 

Glucosaminsulfat bremser slidgigt

Hvad flere og flere også gør som led i forebyggelsen af slidgigt er at tage tilskud af glucosaminsulfat. Det har vist sig at bremse tabet af ledbrusk og dermed standse den videre udvikling. Forsøg med glucosaminsulfat viser, at det virker smertelindrende og symptomforbedrende på linje med NSAID-præparater, men uden de samme bivirkninger.

 

Lægemiddel i Danmark

Pharma Nord, som var den første virksomhed til at lancere glucosamin i Danmark, fremstiller præparatet Glucosamin Pharma Nord, som er et lægemiddel til forebyggelse og behandling af let til moderat slidgigt i knæet. Med daglig brug af præparatet tilfører man kroppen glucosaminsulfat af farmaceutisk kvalitet, som indgår som en naturlig byggesten i ledbrusk.

Kilde:

Occupational strain as a risk for hip osteoarthritis—a systematic review of risk assessment. Dtsch Arztebl Int, September 2017

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz