Smerter: Når 1+2 bliver til 10, hvis man selv gør en indsats …
April 12, 2017

 

Alle sygdomme, om det så er smerter i knæet, hovedpine eller ondt i albuerne, har ikke kun én årsag. Der er altid flere belastende faktorer, der er gået forud for problemet, og en løsning er derfor ikke bare at sluge et par smertestillende piller. Heller ikke af den naturlige slags! Du skal i gang med at tjekke ud, hvad der egentlig er sket i dit liv, i tiden før de kroniske smerter påbegynder sit liv, der ikke kun gør ondt, men også tapper dig for energi og måske endog livsglæde og livslyst.

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i april 2017 udgaven af magasinet sund-forskning

 

De færreste har 100 % lige ondt hele døgnet rundt. Læg mærke til, hvad der gør dig mindre smertefuld, og dyrk det noget mere (glad samvær, et godt glas rødvin, en tur i skoven, shoppe, træne, en god film).

Du kan gøre meget for at minimere smerter, men du er nødt til at tage sagen i egen hånd. Langt de fleste smerteklinik-ker arbejder stadig med ideen om, at man med medicinske medikamenter skal finde den kombination af smertestill-ende medicin, der bedst lægger en dæmper på symptomerne. Det er meget forståeligt, at trangen til at blive smertefri er stor, og det er meget forståeligt, at lægerne gerne vil give deres patienter en håndsrækning med det. Men det er bare ikke nok, bl.a. fordi man er nødt til at ændre adfærd, altså få nye måder at bruge sig selv på, når livet er fyldt med smer-ter. Det har de mere tværfaglige smerteklinikker opdaget. Her forsøger de ikke kun at medicinere sig ud af problemet, men arbejder på tværs af faggrupper med fysioterapeut, psykolog og måske en socialrådgiver ansat.

Er du så heldig at få lov til at komme på en af de smerteklinikker, er du måske nået et stykke ad vejen. Men i langt de fleste tilfælde nytter det faktisk ikke at overgive ekspertisen til en klinik.

 

Du er nødt til at blive eksperten i dit eget liv
Begynd med at stille dig selv en række spørgsmål. Skriv dem gerne ned; der opstår ofte en aha-oplevelse – eller to – undervejs.

 

Hvornår blev du syg?
Og skete der nogen ændringer i året op mod de første smerter? Måske var du fortravlet, stresset, måske var du ked af det, måske fik du ikke motioneret nok og hånden på hjertet, passede du rigtig godt på dig selv? Og er der noget af det i dag, du så kan ændre på, fx ved at begynde at meditere, gå til psykolog, tale med en god ven eller se en vaskeægte tude-film, så sorgen kan lette? Og vidste du i øvrigt, at der bag ved vrede, måske vrede over smerterne, ligger der ofte en sorg? Hvordan bruger du dig selv i hverdagen? Ligger du i din seng om morgenen og synes, livet er træls? Så øv dig i positiv tænkning! Ved godt, det lyder som Leif Lalleglad på skovtur, men det virker rent faktisk. Hvis du siger til dig selv: ”Jeg vil ikke være syg” eller ”livet er noget skidt”, så hører hjernen to ord ”syg” og ”skidt”. Find i stedet blot TRE ting, der er positivt for i dag: ”Min datter kommer på besøg”, ”solen skinner”, ”jeg må ud og hilse på min søde nabo”.

Nedsæt dit forbrug af medicin, eventuelt i samarbejde med din læge. Tag en kold tyrker, og brug kun de smertedæmp-ende tabletter, når det er højst nødvendigt. Så skåner du din mavesæk og din lever for en masse bivirkninger.

Tjek sund-forskning ud for ideer til inflammationshæmmende kost. Din krop vil elske, at du rydder dine køkkenskabe for junk: kager, slik, sukker, pomfritter og anden branket mad, sodavand og alkohol.

 

Har du smerter, har du en inflammation
Uanset hvilken type smerte du har (med mindre du ligger meget alvorligt syg på hospitalet), så indebærer det, at du har en inflammation, som ikke skal have lov til at rase afsted, uden at du forsøger at gøre noget ved den. Og ja! Det kan man! En inflammation er som en blå bule et sted i kroppen: Vævet er ømt, hævet, rødt og irriteret, og det gør ondt. De fleste inflammationer opstår, fordi kroppen forsøger at passe på dig. De giver smerter, for at du skal undgå at overfor-bruge stedet og gøre det hele værre. Men inflammationerne er ikke sådan et lukket system.

Knæet er forbundet med muskler, sener, bindevæv og blodkar, som forsyner dit knæ og din ledvæske med nærings-stoffer og med de dele af dit immunforsvar, der forsøger at bekæmpe inflammationen. Alle disse organer og systemer rundt om dit knæ kan påvirkes!

Du kan strække musklerne, du kan gøre dine blodkar mere smidige, du kan sørge for så god en ledvæske som muligt. Selvom der måske er opstået noget slitage gennem årerne, er det ikke ”nu skal jeg opereres, og intet andet hjælper”. Du kan i den grad gøre noget ved smerterne og ved bevægeligheden, og der er masser af eksempler på, at ved den rette træning af kroppen (og ikke kun knæet, for det hele er jo forbundet!), kan du måske endog undgå operation.

Hvordan styrer man en inflammation, så den ikke får lov til at rase? Det gør du ved at sætte ind på alle områder på én gang, og det kræver en indsats.

 

Bevægelighed
Grib fat i de rette muskelterapeuter, som kan give dig de øvelser, der virker netop på dig. Selvom du ikke tænker, at knæet har med lænd og nakke at gøre, så hænger det rigtig meget sammen. Og hvor tit tænker du på, at dine mavemu-skler og de muskler, der skaber forbindelse mellem din rygsøjle og lår, har med dit knæ at gøre? Der findes faktisk et utal af øvelser, der kan hjælpe dine muskler og sener rundt om knæet ved at arbejde med hele kroppen, så du får færre smerter og blodkar, som med deres indhold af immunstoffer kan komme til at gøre deres arbejde inde i knæet. Det er meget sværere, hvis du blot er stillesiddende. Så bevægelse hver dag er absolut nødvendigt, men uden at overdrive, så vil inflammationen blot blive værre.

Men du kan få lavet en plan, hvor du fx hver anden dag træner selve kroppen uden at bruge musklerne direkte til knæet, og hver anden dag træner dine benmuskler. Her er der nævnt et knæ som eksempel, det kunne lige så godt have været nakke, fingre, hofter, ryg eller ude i bløddelene, fx ved fibromyalgi og andre bindevævssygdomme.

 

For at få energi til bevægelighed kan du få hjælp fra forskere, der har kigget på naturens skatkammer
I kammeret for gode droger finder du bl.a. Arctic Root. Det er et naturlægemiddel, og derfor er alle studier i en form, som lægemiddelstyrelsen synes om. Ekstraktionsmetoderne er i orden, og to små tabletter hver morgen er nok. Er du meget sportsaktiv, kan du supplere med et ginsengprodukt, men hold øje med, at du ikke byder din krop mere, end den kan holde til!

I kisten finder du også fiskeolierne, som tit er beskrevet her i sund-forskning. Du kan fx tage den flydende Eskimo-3, så du slipper for alt for mange kapsler. For i en kur på tre måneder bør du få XX mg svarende til 1 tsk. Eskimo-3 morgen og aften.

Skyldes dine smerter brusklidelser i tæer, knæ, hofter, ryg, skuldre, nakke, albuer eller fingre, er det værd at koble Avo-sol på kuren, også i tre måneder. Der er fine studier på den smertedæmpende effekt, som skyldes, at produktet går ind og hjælper med årsagerne til slitagen. Brusken kan ikke umiddelbart gendannes, men Avosol kan hjælpe med at stoppe nedbrydningen af brusken og lige så vigtigt at stoppe inflammationerne i ledvæske, ledkapsel og rundt om knæet. Skyldes dine smerter lidelser i bløddelene i kroppen, fx i dine muskler, skal du sørge for lige nøjagtig den motion, der passer til dig.

Du skal med andre ord blive ekspert i dit eget liv. Du må meget gerne lade dig inspirere og motivere til at gå et skridtet videre med de forslag, du får fra andre eksperter, eller andre med samme problem som dig. Men du ved, når du er gået over kanten med alt for mange smerter til følge. Og hånden på hjertet, så ved du også, når du har glemt at træne din krop, så den også gør ondt?

Når vi hver dag oplever smerter, skal binyrerne have hjælp fra styrkende urter. Det kan de bl.a. få fra Arctic Root. To små tabletter om morgenen er nok. Forskning viser, at har du oven i fået lette til middelsvære depressioner, kan du supplere med to stk. til frokost.

Eskimo-3 fås både i flydende form og i kapsler. De hører til blandt de fiskeolieprodukter, der er bedst undersøgt af for-skere for deres virkning på inflammationer. Og har du samtidig lidt problemer med kredsløbet, er det også et naturligt valg.

En muskelterapeut kan være en fysioterapeut, en Body-SDS, en (jannich ind her), en fitnesstræner med speciale i smer-ter, en manuel terapeut, en osteopat eller en kiropraktor.

Du kan udover Arctic Root, Eskimo-3 og Avosol få glæde af Glucosamin, hvis der er slidgigt, men ellers Q10, 100 mg tre gange daglig. Q10 hjælper de energistationer inde i cellen, der skal skabe energi til hele kroppen. Altså hver eneste cel-le. Hvor Arctic Root afbalancerer de små binyrer, så du lettere kan træne uden at stresse din hjerne og din krop, virker Q10 på celleplan.

Dit humør er afgørende for din smertetærskel. Er du sur, så stil dig foran spejlet, ræk tunge ad dig selv, og prøv at vende mundvigene opad. Og bliv ekspert i dit eget liv: Hvad er glæde for dig? Det er sikkert bl.a. at være smertefri, og brug din ekspertise til at gøre det bedste for dig. Hver dag. Året rundt. Med hjælp fra naturlige midler.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz