Tanacetum parthenium og migræne
February 24, 2011

migræne

 

Fakta indsamlet af biopat og phytoterapeut Lilian Dørge i 2003
Historien begynder i virkeligheden i 1973 med Anne Jenkins i Wales. På anbefaling fra en ven begynder Anne at tage nogle få blade frisk Tanacetum hver dag i et forsøg på at slippe af med nogle voldsomme og tilbagevendende migræneanfald. Efter 10 måneder forsvandt Annes hovedpine og kom ikke igen, sålænge hun fortsatte med at tygge bladene. Anne Jenkins succes blev årsag til en Tanacetum epidemi. Dr. Stewart Johnson, en migræne specialist, blev interesseret, og begyndte en undersøgelse, som blev fulgt op af et klinisk forsøg. Undersøgelsen frembragte nogle interessante facts:

 

1. Ca. 72 % af de undersøgte fandt, at Tanacetum virkede forebyggende på deres migræne og tilbagevendende hovedpine.

 

2. Anfaldene var færre og mildere. Effekten af Tanacetum svarede til at bruge traditionel smertemedicin (f.eks. Aspirin)

 

3. Tanacetum brugerne oplevede ingen problemer i forbindelse med deres normale medicin.

 

4. Mange patienter der led af gigt, fandt også lindring af deres symptomer med Tanacetum.

 

5. Effekten var gradvis tiltagende over flere måneder, og den gennemsnitlige dosis var meget lav – ca. 2½ friskt blad pr dag. Undersøgelsen viste imidlertid også nogle ubehagelige sideeffekter, idet en lille procentdel af forsøgspersonerne oplevede inflammation i mundhulen. I kontrast til dette, oplevede en stor procentdel af brugerne forbedret fordøjelse, en fornemmelse af forbedret alment velbefindende og bedre søvn. Tanacetum har siden været genstand for megen forskning.

 

De aktive indholdsstoffer
Skønt Tanacetum indeholder flavonoider og essentielle olier, er disse sandsynligvis ikke de væsentligste aktive bestanddele. Tanacetum indeholder også en kompleks blanding af andre indholdsstoffer, som nok er årsag til plantens effekt på migræne, men også årsag til nogle af de bivirkninger, som kan opstå.

 

Tanacetums virkningsmekanismer
Flere forskningsartikler om Tanacetums mulige aktive mekanismer er blevet publiceret. Forskningsarbejdet er i et tidligt stadie og kun forsigtige og endda modstridende teorier er blevet forslået. En foreslået mekanisme er hæmning af prostaglandinproduktionen, en anden mekanisme blevet foreslået af Heptinstall og hans samarbejdspartnere.

 

De har foreslået, at Tanacetum går i kemisk forbindelse med proteinet Kinase C pathway og forårsager hæmning af småkornet udskillelse fra blodpladerne (anti- migræneeffekt) og polymorfer (flerformede) (anti-gigteffekt). De har ligeledes demonstreret, at denne effekt er forårsaget af parthenolider og andre af Tanacetums sesquiterpene lactoner. Effekten på blodpladerne kræver yderligere forklaring. I en forskningsartikel med titlen “Migræne: En blodplade dysfunktion”. Det bliver foreslået, at en signifikant stigning i afgivelsen af serotonin fra blodpladerne trigger/katalyserer den komplekse kæde af årsager, der leder til migræne-angreb.

 

Som støtte til denne teori har andre forskere konkluderet, at migræne er forårsaget af anormal blodpladeaktivitet og anormal serotonin-stofskifte. I lyset af denne information, er det af stor relevans, at Biggs og samarbejdspartnere observerede, at mens blodpladerne hos patienter, der blev behandlet med Tacacetum aggregerede normalt i forhold til ADP og thrompin, var aggregeringen som følge af serotonin, der menes at udløse migræne anfald, stærkt reduceret. Dette implicerer, at mens den normale størkningsmekanisme stadig er intakt, er den biokemiske kæde af handliger, der fører til migræne, brudt.

 

Dosering
Skønt den kliniske test blev udført ved brug af frysetørret Tanacetumblade og det faktum, at mange brugere tager friske blade, viser erfaringen, at lufttørrede blade og tinkturer udvundet af de friske blade, er meget effektive. Den passende dosis varierer med kvaliteten af urten samt graden og frekvensen af migræne. Dertil kommer, at det er mere sandsynligt, at en højere startdosis forårsager en forebyggende virkning hurtigere. En startdosis for en 1:5 tinktur kan være 10 – 30 dråber om dagen i vand. Dosis kan gradvist reduceres i takt med, at anfaldene formindskes væsentligt.

 

Hvis ikke der er tilfredsstillende resultat eller patienten ønsker behandling for et akut anfald, kan en dosis på op til 90 dråber om dagen anvendes. Men risikoen for bivirkninger stiger med højere doser. Ved behandlingen af gigt ” specielt reumatisk gigt” kan et lignende behandlingsskema anvendes, dvs. en startdosis på 30 dråber om dagen. Dosering ved tørret droge er 50-200 mg 3 gange dagligt (2-3 blade om dagen). Tanacetums effekt kan styrkes i kombination med andre lægeplanter.

 

Kontraindikationer og bivirkninger
Tanacetum bør ikke anvendes under svangerskab. Ved langvarig stor dosering kan der opstå mundsår, sårene forsvinder dog ved at stoppe indtagelsen.

 

Varme og kulde
Tanacetum virker ikke på alle migrænepatienter, da den virker blodkarudvidende. En gammel phytoterapeutisk tommelfingerregel er, at nogle menneskers migræne bliver bedre af kolde omslag, andres af varme. De mennesker, som hjælpes af varme, vil have gavn af planten. De mennesker som hjælpes af kulde, bør undgå den.Forklaringen er, at kolde omslag får de små blodkar på hovedet yderside til at trække sig sammen og varme til at udvide sig.

 

OBS. Hvis du er migrænepatient, så undgå det 3. krydderi/natrium-glutamat, chokolade, ost, kaffe og rødvin, som er blandt de stoffer, der kan udløse migræne.

 

Referencer
1. Kompendium i Phytoterapi af Michael Thomsen. 2. The essential book af Herbal Medicine af Simon Y. Mills. 3. Politikens bog om Lægeplanter.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz