Alle har brug for en god olie

God olie

 

Endnu en gang smider vi olie på siderne her i SUND-FORSKNING. Det gør vi for at slå fast, hvorfor olie er så essentiel for dig og din sundhed.

Af Benedikte Mikkelsen

Heldigvis behøver vi ikke at spise olie lavet på fisk, da alger har helt særlige helsemæssige fordele. Planteplankton, kan vi kalde havets grøntsager, og det er da også føde for dyreplankton og større vandlevende dyr. Plankton er meget næringsrigt, og navnet dækker over mange forskellige encellede organismer, som også tæller alger, der ud over at være en lækkerbisken for mange af havets dyr også i høj grad er det for os mennesker, og vi kan heldigvis få det i form af kosttilskud. Flere og flere har fået øjnene op for havets grønne spise, da algerne er et miljøvenligt alternativ til fiskeolie, der samtidig giver vegetarer og veganere adgang til de vigtige DHA- og EPA-fedtsyrer.

Derfor spredt ud på siderne her får du lidt olie-guf, så du ved, hvorfor du skal i gang med dit daglige olieindtag af vegetabilsk olie.

Er du i underskud?

Vi mennesker kan selv danne EPA og DHA ud fra alfa-linolensyre, som har vegetabilsk oprindelse. Desværre kan omdannelsesprocessen hæmmes af fordøjelsesproblemer, iltede fedtstoffer i kosten, højt indtag af omega-6-fedtsyrer (forskubber fedtsyrebalancen) og sygdom. Mængden af færdigomdannet EPA og DHA svarer derfor ofte ikke til det behov, vi reelt har, og derfor kan et tilskud være en fordel.

Hvorfor omega-3?

Omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA er indbygget i den cellemembran, som omgiver alle kropscellerne. Efter behov bliver de omdannet til eikosanoider, som er en stor gruppe af hormonlignende signalstoffer, der blandt andet omfatter prostaglandiner, leukotriener og tromboxaner. Eikosanoider kan også blive dannet fra omega-6-planteolie, men de er forskellige fra eikosanoiderne, dannet fra omega-3-alger eller fiskeolier.

Omega-3- og omega-6-eikosanoidernes indbyrdes balance har afgørende indflydelse på forløbet af mange fysiologiske reaktioner i kroppens stofskifte, og som en tommelfingerregel gælder det, at eikosanoider dannet fra omega-3-alger eller fiskeolie er mere fordelagtige end eikosanoider fra omega-6-planteolier.

DHA og EPA – godt for faktisk alt

Ikke mindst din hjerne, dit kredsløb og syn. Omega-3-fedtsyren DHA udgør nemlig 20-30 pct. af hjernens fedtstoffer, og derfor er tilførslen af DHA især vigtig for både hjernens opbygning og funktion. Faktisk har DHA og EPA stor betydning for overførslen af signalstoffer fra akson-enden til receptorerne i cellemembranen i alle nervecellerne. Mængden af DHA og EPA er derfor afgørende, da det har stor indflydelse på alle hjernens funktioner. Omega-3 har nemlig en smidiggørende effekt på cellemembranen og gør det derfor muligt for de fedtopløselige signalstoffer at passere den fede neuronhinde. Uden DHA og EPA i cellemembranerne vil signalstoffer som fx noradrenalin, dopamin, acetylkolin og serotonin have svært ved at passere. Signalstofferne har blandt andet betydning for dit humør og personlighed.

Adskillige forsøg viser, at der også er en sammenhæng mellem indtagelsen af omega-3-fedtsyrer og et sundt hjerte. DHA er nemlig vigtigt for et sundt kredsløb, da det forbedrer vævenes og karrenes funktion. I øjets nethinde findes høje koncentrationer af DHA, særligt i fotoreceptorerne. DHA har stor betydning for de signalstier, der omdanner lyssignaler til nerveaktivitet, og DHA er således nødvendigt for et optimalt syn i alle aldre.

Få din omega-3 vegetabilsk

Du kan sagtens spise den direkte kilde til omega-3. Fisk spiser alger, men springer du fiskeleddet over og spiser alger, så får du dit omega-3 direkte. Snupper du mikroalgerne, i stedet for fisken, så undgår du også ophobningen af miljøgifte, som sker igennem fødekæden. Mange tror fejlagtigt, at fisk og krill selv producerer omega-3, det er dog ikke tilfældet, da fisk og krill får deres omega-3-fedtsyrer fra mikroalger. Mikroalgerne er allernederst i fødekæden og derfor den oprindelige kilde til omega-3. Vegetabilsk Omega-3 fra Berthelsen er lavet på bæredygtige alger, da de dyrkes i kontrollerede FDA-godkendte produktionsanlæg. Du skal derfor ikke have dårlig samvittighed over, at havene ”tømmes” for alger, men de specielle alger gør, at der kan dyrkes alle de alger, der ønskes, uden at miljøet belastes.

Undgå bismagen af fisk, og snup en kapsel med Vegetabilsk Omega-3.

Lidt fakta om alger

Der findes over 30.000 forskellige algearter, som varierer i størrelse fra en tusindedel millimeter til 60 meter. Alger deles i to grupper, nemlig mikroalger, som er encellede alger, og makroalger, der har flere celler, og som vi bedre kender under navnet tang. Schizochytrium tilhører gruppen af mikroalger, og de alger, der indgår i Vegetabilsk Omega-3, er af slægten Schizochytrium.

Gravid? Eller tænker på at blive det? Så i gang med olien. DHA har nemlig stor betydning både før, under og efter graviditeten for fostrets og barnets udvikling af hjernen, øjnene, centralnervesystemet samt den kognitive udvikling.

4 thoughts on “Alle har brug for en god olie

  • Wow, superb blog structure! How long have you ever been blogging for?

    you made blogging look easy. The entire glance
    of your website is magnificent, let alone the content material!
    You can see similar here najlepszy sklep

  • Hello there, I found your blog via Google even as looking for a similar matter, your web site came up,
    it looks great. I have bookmarked it in my google bookmarks.

    Hi there, simply changed into aware of your blog thru Google, and located that it is truly informative.

    I am going to be careful for brussels. I’ll appreciate if you
    continue this in future. Many other folks might be benefited
    out of your writing. Cheers! I saw similar here: Sklep internetowy

  • Hello there! Do you know if they make any plugins
    to assist with SEO? I’m trying to get my blog to rank for some targeted keywords
    but I’m not seeing very good results. If you know of any please share.
    Appreciate it! You can read similar article here: Sklep

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *