Bækkensmerter
October 12, 2019

 

 

 

Mange lider af bækkensmerter, der ikke altid kan forklares ved hjælp af røntgen og andre undersøgelser. Smerterne er der af en årsag, og selvom forklaringer ikke kan findes via undersøgelser, kan der været et utal af årsager og kombinationer af disse.

 

Af Lene Pilegaard næstformand i Bækkensmerter.dk
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

 

FAKTA OM BÆKKENSMERTER

Kroniske bækkensmerter

 

Længerevarende bækkensmerter forekommer primært hos fire grupper:

  • Kvinder, der har haft smertefuld bækkenløsning i graviditeten og stadig oplever bækkensmerter efter fødsel.
  • Kvinder og mænd, der har bækkensmerter forårsaget af et traume opstået i forbindelse med fx et fald eller biluheld.
  • Kvinder og mænd, der tidligere har fået foretaget operationer i abdomen/maveområdet, og der er opstået skævt træk i kroppen på grund af arvæv.
  • Bækkensmerter, der kan skyldes medfødte genetiske årsager – ofte i hofteleddet (eksempelvis dysplasi, impingement)

 

 

Mange lider af uforklarlige smerter efter fødsel
Der er en lang række af kvinder, som stadig oplever bækkensmerter efter fødsel, og det kan der være mange grunde til. Mange lider af uforklarlige smerter i årevis, der ikke har kunnet udredes, og derved få hjælp til at få løst årsagen. Ofte er der foretaget diverse scanninger og andre undersøgelser (eksem­pelvis reumatologiske og neurologiske), som ikke har kunnet påvise nogen forklaring på, hvorfor kvinderne har smerter i bækken, ryg, nakke, skuldre, ankler, fødder og hænder – måske også følefor­styrrelser i hænder og fødder (snurrende hænder og fødder).

 

 

Fysiologisk får vi børn sent
Fysiologisk er kvindens krop skabt til at få børn, når hun er mellem 15 og 20 år gammel. Her trækker hinden om organerne sig hurtigere sammen, og musklerne og leddene genfinder hurtigere deres mobilitet og stabilitet igen. Det er dog langt fra virkeligheden i dag, da gennemsnitsalderen ligger på ca. 29 år som førstegangsfødende.

 

Samfundsformer og kultur har ændret sig samtidig med, at vi har en længere levealder. Alt dette taget i betragtning skaber graviditeten oftere en masse gener i bevægeapparatet, og flere og flere kvinder får smerter i og omkring bækkenet under og efter en graviditet/fødsel.

 

 

Bækkensmerter.dk har set følgende mønstre

Hos kvinder med smertefuld bækkenløsning i graviditeten ser vi ofte, at deres historik afspejler tidligere traume, hvor bækkenet har været involveret. Foreningen oplever ofte, at fald fra hest og typiske faldulykker og andre ulykker (biluheld, fald fra cykel, fald på trappe, skiulykker m.m.) er blandt de hyppigste årsager til smertefuld bækkenløsning og bækkensmerter, der varer ved. Vi har ingen evidens eller statistisk information, men har alene set mønstre, der gentager sig. En del – både mænd og kvinder – har også langvarige gener, der skyldes tidligere faldulykker og/eller, hvis der er foretaget operationer i abdomen, hvor arvæv kan være med til at trække kroppen skæv i en side. Ulykke eller operation kan ligge mange år tilbage i tiden.

 

Når det drejer sig om kvinder, har de typisk oplevet, at de er kommet sig over uheldet, og at de ikke har de store gener længere. Når kvinderne bliver gravide, kan kroppen ikke længere kompensere og fastholde de fejlstillede/forskubbede led på grund af den øgede produktion af det blødgørende hormon relaxin og den øgede belastning fra livmoderen. Relaxin løsner kroppens strukturer og led, og de led, som tidligere har været involveret i traume, kan forrykkes i større fejlstilling end tidligere med smertefuld bækkenløsning til følge.

 

Når man er ung, er kroppen god til at kompensere, og mindre fejlstillinger giver ikke nødvendigvis problemer. Ved 25-årsalderen falder produktionen af collagen, som er med til at danne bindevævet og gøre dette smidigt. Når smidigheden forsvinder i bindevævet, er kroppen dårligere til at kompensere, og tidligere traumer kan give problemer.

 

Hvis der i forvejen er fejlstilling/forskubbelser af led i bækkenet, ses ofte, at der opstår smertefuld bækkenløsning. Dette skal ses i sammenhæng med tidligere faldulykker/uheld, hvor bækken/korsben/haleben har været involveret. Ofte kan ulykken ligge mange år tilbage.

 

 

Hvad er bækkenløsning?

  • Bækkenløsning er en tilstand, der forårsages på grund af den øgede produktion af det blødgørende hormon relaxin i graviditeten.
  • Dette hormon er med til at blødgøre ledbåndene (ligamenter), brusk og bindevæv, hvorved leddene løsnes til større bevægelighed, således at bækkenet forberedes på at kunne udvide sig under fødsel
  • Principielt kan man sige, at alle gravide har bækkenløsning, og at det er en naturlig tilstand for, at fødslen kan finde sted.

 

Hvad er smertefuld bækkenløsning?

  • Blødgøringen af leddene kan føre til, at disse forskydes eller fejlstilles. Dette kan medføre smerter fra irriterede/inflammatoriske led, ledbånd og overbelastede muskler.
  • Hormonet relaxin har indflydelse på alle led i kroppen, hvorfor en del kvinder også får ledsmerter andre steder end i bækkenet.
  • Nogle får mange smerter, der kan skyldes, at led er blevet fejlstillede. Disse fejlstillinger kan skyldes, at ledbånd – på grund af relaxinen – ikke længere kan fastholde leddene i deres korrekte positioner.

 

 

Hyppige årsager til langvarige bækkensmerter

  • Det er Bækkensmerter.dk’s erfaring, at den hyppigste årsag til længerevarende og kroniske bækkensmerter er, at et eller flere led i og omkring bækken og/eller hofteled sidder fejlstillet eller fastlåste. Hvis et led er fejlstillet i længere tid, kan der opstå en irritationstilstand eller inflammation i led, ledbånd og muskler. For at skåne og kompensere for de smertepåvirkede muskler og led i bækkenet vil kroppen automatisk forsøge at benytte andre muskler.
  • Det kan føre til overbelastning og fejlstilling af andre led i kroppen, eksempelvis nakke, skulder eller knæ, hvorfor der også kan opstå smerter her. Disse kan igen medføre nye komplekse tilstande, hvor hele kroppen kan påvirkes.
  • Fejlstillingerne i bækkenet/hofterne er ofte så små, at de ikke kan diagnosticeres ved hjælp af røntgenbilleder eller scanninger.

 

 

Hvert symptom – sin speciallæge
Bækkensmerterne kan være ledsaget af, eller over tid udvikle sig til, også at omfatte smerter i fx ryg, nakke, skuldre, ankler, fødder og hænder og i nogle tilfælde følelsesforstyrrelser i arme og ben. Karakteristisk for patienterne er, at det på trods af diverse undersøgelser i det etablerede sundhedssystem (scanninger, reumatologiske og neurologiske undersøgelser osv.) ikke er muligt at komme med en forklaring på de vedblivende smerter og eventuelle følelsesforstyrrelser.

 

 

Kompleks tilstand
Symptomerne kan være ens eller næsten identiske fra person til person, men årsager og kombinationer af disse kan være utallige og vidt forskellige, og behandlingen er derfor individuel for hver person. Det er vigtigt at holde sig for øje, at langvarige smerter påvirker de smerteplagedes psykiske tilstand og ofte også sociale forhold. Smerterne kan i nogle tilfælde også medføre kronisk smertesyndrom (CRPS), kronisk udmattelsessyndrom og/eller kinesiofobi (angst for bevægelse) og det er ingen hemmelighed, at depression og angst ofte følger med, når det drejer sig om at leve med en kronisk smertetilstand. Når der følger stigmatisering, manglende forståelse og viden om lidelsen oveni, er dette en yderligere medvirkende årsag til, at patienterne havner i en ond cirkel, og tilstanden bliver nu meget kompleks og endnu sværere at få løst, da krop og psyke hænger tæt sammen.

 

 

Smerter uden forklaring
Ved smerter trækkende ned i lysken eller i benet og i lænderyggen vil der typisk blive foretaget en scanning for at se, om der er en diskusprolaps, men smerterne behøver ikke at stamme herfra. På en scanning kan man som oftest kun se de mest alvorlige ting som brækkede knogler og diskus samt slid. Det er ikke altid, at smerter kan forklares via en scanning, men det betyder ikke, at der ikke er noget galt. Det betyder bare, at der ikke lige er de ting galt, som man har muligheden for at se via en scanning. Der er derfor mange andre ting, der kan være årsag til smerterne.

 

 

Faldulykker m.m.
Faldulykker, bilulykker sportsskader og lignende situationer kan give skævhed og låsninger i bækkenet og halebenet. Problemer i blære eller livmoderen kan få fascien (bindevæv) til flere ledbånd og muskler i bækkenet til at blive for stramt. Omvendt kan spændte muskler og fascier i bækkenet også have indvirkning på organerne, såsom blære, nyre, livmoder, tarme m.m. Et skævt bækken kan give mange andre symptomer i fx kæbe, nakke, skulder, ben, knæ, fod, lyske, mave og rygsmerter, sommetider flere steder i kroppen på en gang.

 

 

Hofteproblemer
Der kan være mange årsager til hofteproblemer, og derfor er det vigtigt med en grundig udredning. Der kan være tidligere traume, hvor hofteleddet har været involveret, eller medfødte genetiske årsager til hofteproblemer.

 

 

Nedsat bevægelse i fod
Nedsat bevægelighed i en fod kan give en asymmetrisk gang, der medfører en forkert belastning af bækkenet. Ved reduceret bevægelighed i ryggen, som ofte ses i midten af ryggen grundet en dårlig holdning, kan bækkenet påvirkes ved, at der bliver trukket asymmetrisk i ledbånd og muskler.

 

 

Konsekvenser af kejsersnit og arvæv

  • Arvæv – specielt efter kejsersnit, men også andre operationer (fx blindtarmsoperation) i underlivet (abdomen) – kan give kroniske smerter i bækkenet. Fx kan arvæv mellem en bevægelig struktur som en æggestok og bughinden give mange smerter.
  • Arvæv kan føre til, at der opstår skævt træk i kroppen, som kan medføre dysfunktioner i diverse led.

 

Læs gerne mere i magasinet sund-forskning.dk april/maj 2019 om langvarige konsekvenser af arvæv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bækkenets anatomi
Bækkenet er bygget op som en ring. Forneden er bækkenbunden, som er en gruppe af muskler. I disse muskler er der huller til skeden, urinvejen og anus. Inde i selve bækkenringen ligger blæren samt livmoderen.

 

Lige over bækkenet ligger abdomen (maven) med samtlige organer og mavesækken, der danner et tryk ned mod bækkenringen. Bækkenet består af tre knogler, to hofteben samt korsbenet, der tilsammen danner en ring. Disse knogler er samlet med tre led. Fortil mødes de to hofteben med de to kønsben (skamben) og danner et mindre led, der hedder symfysen.

 

Dette led (symfysen) er ikke et ”rigtigt” led i den forstand, at der ikke er forbindelse direkte til et andet led. Det består mest af brusk. Symfysen og kønsbenene er en del af lysken, og her tilhæfter flere af lyskemusklerne. Bagtil mødes hoftebenene med korsbenet i to led, der kaldes sacroiliacaleddene (SI-leddene). Korsbenet er basen for rygsøjlen, og i forlængelse af korsbenet sidder halebenet.

 

Sacroiliacaleddene er atypiske led, idet de vender lodret i modsætning til kroppens andre store led, som fx hofte-, knæ- og fodled, der vender vandret, når der er belastning på. For at være stærkt og stabilt er bækkenet dækket med muskler, sener og ledbånd (ligamenter). Bækkenringen skal dels bære kropsvægten, dels virke som støddæmper ved at give efter og bevæge sig ved belastning. Ved graviditet kommer der yderligere belastning på.

 

 

  Bækkenbunden er en gruppe muskler, der sidder nederst i bækkenet og er med til, at du blandt andet kan holde på vandet.

 

  Bækken med ledbånd. Bækkenet led er primært holdt og stabilseret af ledbånd (markeret med lyse blåt.)

 

 

 

Ledbånd
Bækkenets led er primært holdt og stabiliseret af ledbånd (ligamenter). Vi har ikke nogen direkte lednære muskler til at stabilisere leddene, som mange andre led i kroppen har. Så når bækkenet låser, kan det være fordi bækkenets ledbånd er blevet ”ustabile”, og så skal der ikke så meget til, før leddet ikke fungerer optimalt. Dette forekommer fx ved smertefuld bækkenløsning, hvor der i graviditeten er øget produktion af hormonet relaxin, der gør, at ledbåndene bliver løsere, for at bækkenet kan udvide sig under fødsel. Her kan et forkert muskeltræk eller anden bevægelse nemt trække bækkenet skævt på grund af den løshed, der i forvejen er i ledbåndene.

  

Inde i bækkenringen løber der mange nerver og blodkar, som forsyner musklerne med ilt, renser affaldsstoffer og giver sensorisk og motorisk input til disse, foruden hud, bindevæv og organer. Når der har været problemer i bækkenet i længere tid, kan det udvikle sig til, at cirkulationen til benene ikke er optimal. Det kan medføre, at benmusklerne hurtigere kan syre til og ikke er udholdende. Det giveren anden form for irritation og smerter, som eventuelt også kan medføre, at benene vil have sværere ved at hele op efter skader på grund af nedsat blodforsyning.

 

 

”Låst bækkenled”
Når vi beskriver, at et led er ”låst”, menes det, at leddet har nedsat evne til at bevæge sig naturligt i en eller flere retninger. Tilstanden kan medføre, at omkringliggende muskler, sener og nerver bliver irriterede eller i værste fald klemt. Man vil som patient mærke dette som en stivhed eller lokal smerte under bevægelse. Når der er ”låsninger” eller skævheder i bækkenet, bliver selve fundamentet for rygsøjlen påvirket af et skævt grundlag.

 

Når bækkenet låser, kan det være fordi bækkenets ledbånd er blevet ”ustabile”, og der skal ikke så meget til, før leddet kan sætte sig forkert.

 

 

Smerter kan også stamme fra hofteleddet
På hver side af bækkenet sidder hoftebenene, der danner led med lårbenene. Fra korsbenet løber der nerver fra rygmarven ned til musklerne omkring bækkenet, samt ned i benene. Igennem bækkenet løber de store blodårer: Arterierne, der forsyner benenes muskler og strukturer med ilt, og næringsstoffer og vener, der leder blodet tilbage med affaldsstoffer og afiltet blod.

 

Hofteleddet består af hoftebenet, der danner led med lårbenets hoftekugle i hofteskålen. Både hofteskålen og hoftekuglen er beklædt med brusk, som sikrer, at bevægelserne foregår med mindst mulig modstand. Vores erfaringer har vist, at når der er smerter omkring SI-leddene, kan det stamme fra fejlstillet lårbensknogle i hofteskålen.

 

Når der er led i bækken og hoften, der er fejlstillede, vil nogle muskler blive svagere, og andre ”overtager” arbejdet for de muskler, der ikke fungerer optimalt længere. Dermed overbelastes andre muskler, der bliver smertefulde og oftest med infiltrationer/myoser til følge.

 

 

Hofteslid
Slidgigt i hoften er slidforandringer i hofteleddet, hvor ledbrusken ødelægges, og gnidningen i leddet bliver ujævnt. Når brusken er helt bortslidt, øges gnidningen mod knoglen. Her vil der ofte være direkte smerter fra leddet ved en eller flere bestemte bevægelser. Det vil ofte også bevirke, at de omkring siddende muskler og ledbånd bliver overbelastede, hvilket er smertefuldt.

 

Når der er er slid i hoften er der mindre bevægelighed i selve hofteleddet, og derfor overføres mere bevægelse og stød fra eksempelvis gang i selve hoften til bækkenleddene. Det kan medføre, at de bliver fejlstillede/forskubbede på grund af for meget bevægelse og belastning til en retning. Ledbåndene bliver overbelastede, og der kan opstå inflammation på grund af denne over-/fejlbelastning af leddet.

 

 

Hofte impingement
Impingement betyder indeklemning. Ved indeklemning af lårbensknoglen i hofteleddet opstår der ofte en bruskskade inde i leddet. Disse bruskskader gør overfladen ujævn, og denne kan nu komme i klemme ved forskellige bevægelser af hoften. Her vil der være direkte smerter i leddet ved en eller flere bestemte bevægelser. Der er større risiko for at udvikle slid i hofteleddet, og der er nedsat bevægelighed i leddet, hvorfor det kan påvirke leddet på samme måde som ved slidgigt.

 

 

Hoftedysplasi
Hoftedysplasi er, at hofteskålen som lårbenet danner led med, er underudviklet, og den kan være for lille eller stejl. Denne underudvikling gør, at hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, hvilket medfører en stor belastning og fejlfunktion af hofteleddet. Ved slem medfødt hoftedysplasi kan hoften være dislokeret, hvor lårbensknoglen ikke sidder som den skal i hofteskålen. Her laves ofte et kirurgisk indgreb. Hvis der kun er dysplasi i mindre grad, hvor der er for lidt plads til lårbensknoglen i ledskålen, medfører det mindre bevægelighed i selve hofteleddet. Sidstnævnte opdages ikke altid, og derfor kan bækkenet påvirkes ligesom i de ovenstående tilfælde.

 

 

Asymmetri i kroppen

Bækkenets led er selve fundamentet og midtpunktet for rygsøjle og ben. Derfor kan låsningerne/forskubbelserne medføre asymmetri både over og under bækkenet. Forskubbelser i leddene kan i mange tilfælde medføre en benlængdeforskel – for det meste under en 1 cm. Det kan forårsage smerter og biomekaniske problemer i fod, knæ og ryg og kan ydermere skabe en belastningsforskel på benene. Dette kaldes funktionel benlængdeforskel og skyldes alene forskydninger i bækkenet – og ikke at benene har forskellig længde. Ryggen vil starte fra et skævt fundament og kompensere for dette hele vejen op igennem rygsøjlen. Dette kan medføre fejlstillinger i fx nakke, kæbe, skuldre og kraveben.

 

 

Angst for at ændre bevægelsesmønstre
Motorik og bevægelsesmønstre ændres for det meste på grund af langvarige smerter i muskler og led. Hjernen kompenserer og får os til at ændre bevægelsesmønstre, så bevægelser og motorik tilpasses overbelastede muskler og eventuelt fejlstillede led. Mange oplever at blive angst for at bruge tidligere bevægelsesmønstre af frygt for forværring af tilstanden og/eller der opstår nye stærkere smerter. Dette er igen med til, at man kan havne i en ond cirkel.

 

 

Fastlåste bækkenled kan skabe mange problemer
Alle kroppens strukturer har en form for indflydelse på hinanden, og når patienter fx har hovedpine eller nakkeproblemer, kan det stamme fra bækkenet.

 

 

Kroppen kompenserer automatisk
Grunden til, at kroppen automatisk kompenserer, hænger tæt sammen med tre sanser:

 

Den proprioceptive sans

  • som registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og tyngdekraften ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Den proprioceptive sans reagerer på ændring i træk og tryk i muskler, sener og led. I leddene sidder der mange proprioceptorer – for eksempel er der mange i kæbeleddet, hvor de registrerer leddets position i forhold til resten af kroppen.

 

Den vestibulære sans

  • som registrerer bevægelser og hovedets position i forhold til omgivelserne. Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balancen. Sanseorganet befinder sig i det indre øre og indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges.

 

Den visuelle sans

  • som er selve synet, er er med til at placere os i forhold til omgivelserne.

 

Ved hjælp af disse tre sanser vil hovedet altid rette sig lige i forhold til omgivelserne. Det betyder, at hvis fundamentet, som er bækkenet, er skævt, vil kroppen hælde til den ene side, men hovedet vil via ovennævnte sanser sørge for balance i forhold til omgivelserne. Kroppen vil også forsøge at få rygsøjlen til at være lige fra lænden op til nakken, og derved kompenseres helt automatisk og ubevidst.

 

Kroppen kompenserer og roteres sådan, at den har nogenlunde ligevægt til begge sider, så hovedet sidder lige. Dette skaber en s-formet ryg (dog i noget mindre grad end ved scoliose, som kan være en medfødt skæv ryg). Denne s-form kommer på grund af rotation af facetleddene i ryggen. Det kan skabe ledlåsninger hele vejen op til nakken.

 

 

Kroppen kompenserer
For at skåne og kompensere for de smertepåvirkede muskler og led i fx bækkenet, vil kroppen automatisk kompensere ved at bruge andre muskler. Dette kan føre til overbelastning og skævvridning andre steder i kroppen, hvorved man kan få smerter i ellers ”raske” led og muskler. Man kan opleve det som, at smerterne ”vandrer”: Det vil sige, at den ene dag har man ondt i en del af kroppen, og den næste dag et andet sted. Smerterne kan veksle fra time til time, fra dag til dag.

 

 

Inflammation
Smerter kommer af, at receptorer i muskler, bindevæv eller led bliver stimuleret. De kan stimuleres ved direkte tryk, men også kemisk af fx inflammation. Inflammation bliver anset som en negativ ting, og mange får inflammationshæmmende medicin, men tilstanden er der af en grund. Inflammation kommer for at sætte en heling i gang i området, hvorved blodtilførslen øges i området og giver en bedre mulighed for heling. Hvis området konstant bliver belastet forkert eller skadet, bliver der ved med at være smerte og inflammation, og det er et tegn på, området ikke heler.

 

Et eksempel er, når lægen giver en binyrebarkhormonindsprøjtning, som har til formål at hæmme inflammationen og dermed smerten. Når virkningen ophører af injektionen, kommer smerten og inflammationen igen, hvis årsagen stadig er der. Det nytter ikke at behandle selve symptomet, og det giver kun kortvarig bedring.

 

Det gælder om at få behandlet årsagen til inflammationen. Når et led sidder forkert, påvirker det ledbåndene, der holder leddet sammen, og derfor vil der i mange tilfælde komme inflammation for at restituere ledbåndet.

 

Det vil have svært ved at hele, før leddet sidder rigtigt og har genvundet sin normale bevægelighed igen.

 

 

Triggerpunkter
Triggerpunkter er sammentrukne muskelfibre, der danner sensitive, smertefulde knuder der, hvor den motoriske nerve er forbundet med musklen. Disse fibre danner et stramt bånd, der strækker sig fra triggerpunktet og til muskelfæstningerne.

 

Da fibrene er spændte, vil musklen forkortes, og bevægeligheden vil derfor blive indskrænket (stiv nakke, smertefuld og svært bevægelig lænd, smertefulde knæ, osv.).

 

Et triggerpunkt kan referere smerte til andre muskler, der er forsynet af samme nerve, da triggerpunktet i musklen også kan skabe en irritation af nerven.

 

 

Årsager til triggerpunkter
Direkte traumer til muskel (fx stød, slag eller overstrækning).

 

Indirekte muskulære mikrotraumer (langvarig overbelastning, fx arbejde med computermus m.m.).

 

Hvis der er ubalance i bækkenets funktion, fx nedsat bevægelighed eller fejlstillede led i lænderyggen eller hofteleddene, belastes muskulaturen uhensigtsmæssigt. Derved sker der kronisk overbelastning. I en kronisk overbelastet muskel opstår der små skader i muskelfibrene og dermed ømhed/smerter. Disse spændinger er begyndelsen til opbygning af triggerpunkter eller infiltrationer (kaldes også myoser), som er små områder af muskulaturen, som er overspændt.

 

Spændingerne gør, at blodcirkulationen i området nedsættes. Blodet får sværere ved at kunne gennemskylle muskelfibrene og derved vaske affaldsstofferne fra muskelsammentrækningen ud, og disse ophobes i musklen som mælkesyre.

 

Disse myoser kan være mere eller mindre udbredt i muskulaturen, og ud over gener med smerte og/eller delvis stivhed gør de også musklen mindre funktionsdygtig.

 

Affaldsstofferne provokerer nervereceptorerne (kemisk proces), så der sendes impulser til hjernen, der herefter danner smerteoplevelsen.

 

Musklen fungerer gradvist dårligere og dårligere og overbelastes mere, og endnu en ond cirkel er skabt.

 

 

Piriformis-syndrom (ischias smerter)
Piriformis syndrom er en meget brugt diagnose. Smerter er typisk i ballen og ryggen trækkende ned langs bagsiden af benet. Smerterne kan stamme fra utrolig mange forskellige årsager og ikke kun grundet en bestemt muskel i ballen, der hedder piriformis.

 

 

 

 

Smerterne kan skyldes:

Spændt piriformismuskel
Igennem den dybe muskel i ballen løber iskiasnerven, og hvis piriformismusklen er overspændt kan iskiasnerven komme i klemme. Piriformismusklen kan spænde op ved fx et låst bækken, der giver et forkert træk i musklen.

 

Diskusprolaps L5-S1
Her kan diskussen trykke på iskiasnerven, der vil give smerter i dette område.

 

Låsning i facetledet L5-S1
Her vil der komme hævelse, og ledbånd og muskler vil spænde op, og det kan igen trykke på iskiasnerven.

 

Låsning i bækkenet eller korsbenet
Vil kunne få ledbånd til at hæve og spænde, så det vil trykke på iskiasnerven.

 

Fejlstillet lårbensknogle
Kan give de nogenlunde de samme symptomer som ved piriformissyndrom.

 

Psoas muskel
Smerten kan skyldes en spændt psoas muskel. Denne spænding kan give smerter direkte i lysken, men kan også referere smerte ned i låret. Når den bliver spændt, kan den trykke på tre vigtige nerver N obteratorius, N. femoralis og N. femoralis cutaneus.

 

Diskusprolaps L2-3 og L3-4
Diskus kan trykke på de samme nerver som psoas og referere smerte i lysken og i låret.

 

Låst kønsben/symfyse
Ved en låst symfyse vil muskeltilhæftninger fra lysken blive irriterede, og der vil kunne forekomme jag ved bestemte bevægelser.

 

Smerte fra livmoder, blære eller nyrer
Viscerosomatisk smerte (smerte, der vedrører organer) kan referere smerte i lysken og låret. Hvis der samtidig er et forkert træk på fx blære ledbåndene, vil det også kunne trække bækken og kønsben skævt.

 

Nedsunken nyre
En nedsunken nyre kan forekomme ved fx en skæv ryg, efter faldulykker eller fødsel med sugekop på grund af det voldsomme og pludselige træk. Her vil nyrerne kunne placere sig for langt nede i abdomen og derved irritere nerverne ned til lysken og låret.

 

 

SI-Leds dysfunktion (SI-led = sacroiliacaled)
Betegnelsen SI-leds dysfunktion betyder, at SI-leddet er dysfunktionelt.

 

Årsagen til, at SI-leddet er dysfunktionelt, skal ofte findes andre steder i kroppen, hvor symptomer viser sig ved smertende SI-led.

 

SI-leds dysfunktion er ofte i sig selv ikke forklaringen, men et symptom og en betegnelse for, at leddet ikke fungerer som det skal. At få diagnosen SI-leds dysfunktion er således ikke en forklaring på en årsag, men udtryk for, at der er en dysfunktion i leddet, som for det meste skyldes andre årsager.

 

Årsagerne kan være mange og kombinationer af disse, selvom mange har ens eller næsten ens symptomer.

 

Lændesmerter kan stamme fra SI-led, som belastes unaturligt og forkert ved meget stillesiddende arbejde.

 

Smerterne kan stamme fra led, der sidder i forkert stilling.

 

 Læs gerne mere på www.baekkensmerter.dk

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: