Børnesygdomme – introduktion

barn fingermaling

 

I dag vaccineres der som aldrig før, og de børnesygdomme, som engang var almindelige, er nu blevet mere sjældne.

Kontakt din læge, hvis du er i tvivl om dit barns symptomer og kontakt eventuelt en biopat eller naturopath for lindrende råd under sygdommen.

Børn er små voksne. Børn er en flok mennesker, som ikke har et frit valg på helsehylden. De må spise, hvad der bliver serveret, de må døje med deres eksem, træthed, utilpashed, skrigeture, mangel på appetit som bliver fortolket som kræsenhed, de må i det hele taget finde sig i rigtig meget.

Nedsat evne til at sidde stille i skolen, ringe evne til at kunne lære og forstå og ikke mindst forældre, som godt nok hver især og som regel forsøger at gøre det bedste for deres barn, men også børn, som bliver udsat for alverdens “ikke-mad”, udsat for stress, utålmodige lærere, pædagoger og forældre, og så skal de helst heller ikke have en eneste sygedag, så også mors arbejdsgiver bliver påvirket af mellemørebetændelse…

Der er faktisk gået 23 år. 23 år, hvor mit fokus mest af alt har været på børns ve og vel. For til forskel for undertegnede, så vælger de ikke selv, om de skal gå i seng med maven fyldt af vingummi og friturestegte fiskefileter…

De er og bliver 100 % afhængige af, hvad alle os voksne går rundt og gør. Hvad der er i køleskabet, om vi tror på lægernes cortisonsalve som eneste mulighed for behandling af eksem eller om mor eller far tilfældigvis har mødt en anden voksen med et lidt anderledes syn på sundhed og sygdom. For sundhed er ikke bare fravær af sygdom. Sundhed er, når et barn springer glad ud af sengen, glæder sig til dagens udfordringer i skole og fritid, hilser imødekommende på livets mærkværdigheder, og stadig kan lege, som kun børn kan – og som vi andre kan lære noget af….

Sundhed er en tilstand, hvor der er plads til lidt stress, uden at kroppen reagerer med infektioner, ondt i maven, blærebetændelser, hovedpiner, eksem og andre børnesygdomme.

Sundhed er et årvågent barn, som er glad for andre mennesker, hopper livet i møde, og ved, hvad der er godt eller skidt, etisk eller uetisk, som kan skelne mellem uret og retfærdighed – og som tør reagere på det. Høje krav? Hm, måske. Og det er da heller ikke altid let at skulle leve op til de høje krav. For uanset om vi kan lide det eller ej, så har vi nogle genetiske grundsubstanser med os. Som på godt og ondt kan præge vores børns opvækst.

At holde sig fri af overvægt eller allergi, når vi er født ind i en familie, hvor disse gener raser, kræver en ekstra indsats. Og det kræver en pokkers sund familie at skulle holde sig væk fra al det mærkværdige, som reklamer og kølediske bugner med. Men jeg ved, at du som forældre kan gøre en masse for at øge dit barns trivsel. Og endda uden de store forkromede forandringer, som er svære at leve op til i en hektisk hverdag. Du behøver ikke at forbyde slik, for der findes herlige alternativer.   Du behøver ikke at tvangsfodre dit barn med en masse anderledes ting, så middagsbordet vælter i gråd og tænders gnidsel.

Det tager tid at lægge de mange artikler om børn ind på sund-forskning.dk, så hvis du ikke har tålmodighed til at vente, så køb en af følgende bøger, som giver nemme og brugbare råd til alskens problemer: “Sunde børn bli´r stærke voksne” “Raske børn er glade børn” Begge udgivet på forlaget Klitrose…

Eller følg med her på siderne eller send mig en email, hvis du står med et specifikt problem, du gerne vil have løst. Ingen fysiske problemer kan håndteres uden lægens hjælp. Ondt i maven kan sagtens være en blærebetændelse, en halsinfektion kan udarte sig til noget af et mareridt med konsekvenser resten af livet. Men du kan gøre meget selv som supplement til lægens rådgivning.

Velkommen til nogle ufanatiske men styrkende ideer til dit barn…

Marianne Palm

2 thoughts on “Børnesygdomme – introduktion

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *