Gå på opdagelse i din vrede, og lær dig selv at kende på en ny måde

[envira-gallery id=”259756″]

 

I dette interview møder du Helene Lysekilde Goldberg, som er forfatter til bogen: Vrede – en mulighed for forandring. En kærlig guide til at forløse din vrede og bruge den konstruktivt. Med metoder fra psykoterapi, NLP-coaching, mindfulness-meditation, hypnose, Yin yoga og Kundalini yoga.

 

Af Marianne Palm

 

Helene er ejer af virksomheden ”Indre ro”, hvor hun faciliterer dybe forandringsprocesser ved hjælp af neuropsykoterapi, yoga og meditation. Det foregår online, ved fremmøde, på weekend retreats og på længere rejser. Helene er registreret psykoterapeut, hypnose psykoterapeut, master NLP- practitioner, yoga- og meditationslærer samt antropolog.

 

 

Hvorfor har du skrevet bogen?

-Jeg har skrevet den, fordi vrede er en følelse, som mange mennesker har det meget svært med. Faktisk oplever jeg ofte, at vrede bliver opfattet som følelsernes sorte får, og det har gjort mig nysgerrig efter at dykke ned i emnet. Som terapeut har jeg rigtig mange klienter, som møder op og fortæller mig, at de ikke vil være vrede. Jeg forstår dem godt, og jeg har det af og til på samme måde. Men modstand mod vrede bringer uro og lidelse. Bogen er derfor en selvhjælpsbog, som kan hjælpe mennesker til at få det bedre med deres egen vrede. Hvis vi har det svært med vrede, men alligevel tør at gå på opdagelse i os selv og denne følelse, kan vi lære en masse. Og vreden kan blive en vejviser til et liv, hvor vi er ærlige og modige og hviler i os selv.

 

Hvordan kan man så bruge vreden konstruktivt? Sådan helt konkret?

Bevidsthed er for mig at se det vigtigste. For det, vi bliver bevidste om, kan vi nemlig gøre noget ved. Når vi ikke er bevidste, fortsætter vi ofte i det samme mønster, som vi plejer. Det er derfor vigtigt at blive bevidste om, hvordan vi har det med vores vrede. Og det er vigtigt at blive bevidste om, hvilken adfærd vi har, når vi bliver vrede – og hvilken adfærd vi gerne vil have i stedet for den nuværende. Bogen er delt ind i en række kapitler, der dykker ned i forskellige perspektiver og måder, man kan forløse vrede på – kombineret med en indholdsfortegnelse, der gør det nemt at overskue det hele på forhånd. På den måde kan man læse hele bogen fra start til slut, hvis man har lyst til det. Eller man kan nøjes med at bruge den som et opslagsværk og dykke ned i de problemstillinger, der er relevante for en.

For at blive bevidst om sit eget forhold til følelsen vrede kan man stille nogle spørgsmål til sig selv: Er jeg for eksempel typen, der eksploderer og oplever raserianfald, der er helt ude af proportioner i forhold til det, der udløser vreden? Eller er jeg i stedet typen, der undertrykker vrede og vender den indad, så den sætter sig som spændinger og smerter? Varer min vrede et kort øjeblik, og så er jeg videre? Eller bliver vreden siddende i timer, dage eller år? Græder jeg, når jeg bliver vred? Eller har jeg et helt afslappet forhold til følelsen? Uanset hvordan du har det med din vrede, så er du langt fra alene, hvis du oplever, at det er en lidt svær følelse.

Bogen hjælper også læserne med at blive bevidste om, hvad vreden gerne vil hjælpe dem med. Hvis vi fx oplever, at vi mangler opmærksomhed eller føler os overhørt, kan et vredesudbrud ubevidst være et forsøg på at hjælpe os til at blive set og hørt. Det kan også være et forsøg på at sige fra. At beskytte sig selv og meget andet. Når vi er blevet bevidste om, hvad vreden og vores adfærd, når vi bliver vrede, gerne vil hjælpe os med, så kan vi øve os på at opnå dette på en mere hensigtsmæssig måde. Det kræver selvfølgelig øvelse – især hvis man er opdraget til, at vrede er en forkert følelse, som skal undertrykkes. Eller hvis vi er opvokset i et hjem, hvor vi oplevede, at vrede blev udtrykt på en grænseoverskridende måde.

 

Herunder kan du læse et af eksemplerne fra bogen:

Forkortet case fra bogen: Marlene ”slår klik” ligesom sin mor, men lærer om hjernens amygdala og om at berolige sig selv, når hun bliver vred

 

Marlenes mor udtrykte sig ofte med vrede og hårde ord, da Marlene var barn. Selv om Marlene hadede morens adfærd, har hun meget svært ved at håndtere sin egen vrede som voksen. Hun reagerer ofte med vrede og skældsord, når hun bliver usikker.

Marlene forklarer, at det ofte er ligesom, at det bare ”slår klik”. Når det sker, beder hun sin kæreste om at skride og siger, at de ikke kan være sammen længere. Bagefter bliver hun ked af det og skammer sig dybt. Hun drømmer om at være mere rummelig og at kunne hvile i sig selv, også når andre ikke er enige med hende.

 

Hjernens alarmcentral

Jeg forklarer Marlene om hjernens amygdala. Amygdala er et lille center i hjernen, som nærmest er som en sporhund, der konstant er på udkik efter trusler for at passe på os. Amygdala er vores alarmcentral, som reagerer, når der er trusler og farer. Både når faren er konkret, og når den bare er noget, vi forestiller os. Når amygdala er aktiv, lukker vi for kontakten til frontallapperne, som har med de højere kognitive funktioner at gøre – såsom vores evne til at være logiske og rationelle, rummelige og åbne for andre perspektiver end vores egne. Det kan føles, som om det ”slår klik” – som en vred eller bange hund, der bare står og gør og gør.

Vi reagerer bare – måske endda på en uhensigtsmæssig måde, som vi har med os fra tidligere, eller som vi har set hos vores forældre, ligesom Marlene. Vi reagerer sådan, fordi vi er i ”overlevelsestilstand” – klar til kamp eller flugt.

 

At berolige sporhunden

Heldigvis kan vi lære at ”styre sporhunden” og berolige hjernens amygdala. Vi kan berolige den, når vi forstår, hvorfor den reagerer, som den gør. Vi kan sætte en snor i hunden og træne den og os selv til at finde mere ro. Og vi kan møde den med rummelighed og accept, frem for skæld ud, som har den modsatte effekt.

 

Fra Yin yogaprogram ”Boost lever og galdeblære – kort og godt” 

Hvad handler bogen ellers om?

Bogen er en guide til at slutte fred med vrede i krop, sind og tanker. Bogen er fyldt med case-historier (om andres oplevelser med vrede). Jeg guider læseren igennem øvelser og teknikker fra mit terapeutiske arbejde med at hjælpe mennesker med at håndtere vrede. I bogen kommer vi også omkring accept, tilgivelse og selvtilgivelse. Sidstnævnte er en måde at forløse vrede mod os selv. Vi kommer også omkring synsvinkelskift, hvilket vil sige at se tingene fra en andens perspektiv, hvilket er relevant, hvis vi ikke er vant til det. Det kan være en aha-oplevelse, som gør, at vreden forsvinder. I sidste del af bogen lærer man at anvende selvhypnose til at forløse vrede. Bogen indeholder også yogaøvelser, som både løfter energien og kan forløse vrede, som sidder fast i kroppen. 

Kundalini-øvelse fra bogen ”Knytnæver af vrede meditation”

 

Hvordan kan man håndtere mødet med et vredt menneske?

I udgangspunktet handler bogen om håndtering af vores egen vrede frem for andres vrede. Når det så er sagt, er der alligevel noget at hente i bogen. Vi kan møde vedkommende, der er vred, på samme måde som vi kan opfordre os til at møde os selv, når vi er vrede: nemlig med rummelighed og venlighed. Og måske det kan hjælpe os at se verden fra den andens perspektiv. Hvem ved, måske er vreden forståelig? Og jo mere vi hviler i os selv og formår at blive i os selv, uanset hvad der sker i andre, jo mere ufarlig bliver andres vrede. Og vi kan selv være ærlige om, hvad vi oplever frem for at undertrykke vores eget behov eller perspektiv, fordi vi frygter den andens vrede. Hvis den, vi taler med, er helt oppe at køre af vrede, er det en god idé at vente, til vedkommende er dampet lidt af.

Da jeg for mange år siden arbejdede i Italien, oplevede jeg, at mine kollegaer råbte højt og udtrykte sig med kraftige armbevægelser, når vi var uenige. Først blev jeg vildt chokeret, men jeg lærte hurtigt, at det ikke stak særlig dybt. Tre sekunder senere var vi bedste venner igen. Og faktisk kunne jeg godt forstå deres irritation – selv om jeg ikke ville have udtrykt mig på den måde. Vrede (og irritation) er følelser. Og følelser kommer og går – ligesom det somme tider er regnvejr og andre tider solskin. Hvordan vreden udtrykkes, og hvad der opleves som socialt acceptabelt, kan der til gengæld være store kulturelle, sociale og personlige forskelle på – som min lille anekdote fra Italien viser.

Når alt dette så er sagt, omtales vrede nogle gange som ”den farligste følelse”. Det er dog ikke følelsen i sig selv, der er farlig, men derimod den adfærd, som i yderste konsekvens kan observeres udefra: nemlig voldelig adfærd. Det har jeg beskæftiget mig med i min tidligere ansættelse i Socialstyrelsen, men det er uden for denne bogs fokusområde. Der findes til gengæld masser af eksperter, redskaber og programmer, der har fokus på voldsforebyggelse. 

Hvordan kan man gøre et møde bedre mellem en person, der oplever vrede som problematisk og en person, der oplever vrede som uproblematisk?

I udgangspunktet kan vi kun ændre os selv og ikke andre. Men vi kan blive bedre til at udtrykke vores behov og oplevelser – og i fællesskab kan vi måske finde måder at være sammen på, som er gode for begge parter. Hvis der er en åbning og en gensidig interesse for dialog, ville jeg arbejde med accept og rummelighed, med at se verden fra den andens perspektiv, med tilgivelse af fortiden (hvis den gør mødet i nutiden svær) – og med at være ærlig og sætte grænser. Og jeg ville også gøre en indsats for at få kroppen med, hvis vreden bliver siddende i kroppen hos den, der oplever vreden som problematisk.

 

Hvorfor bliver vi vrede?

Det er et godt spørgsmål, som vi får forskellige svar på, alt efter hvilket perspektiv vi tager. I psykologien ville vi sige, at vrede er en grundfølelse, som sikrer vores overlevelse. I den komplementære behandling (fx kinesisk medicin) ville vi sige, at der er en energimæssig ubalance, som skal genoprettes. Med inspiration fra et østligt filosofisk perspektiv kunne svaret være, at vi er vrede, fordi vi ikke accepterer livets grundvilkår: Alt opstår, forandrer sig og forgår. Accepterer vi ikke dette, bliver vi vrede over, at intet varer ved. Vi er på jagt efter det, vi kan lide (fx at være glade) og på flugt fra det, vi ikke kan lide (fx at være vrede). Det fjerner os fra nuet.

NLP-øvelse ”Integration af modsætninger med evighedstegnet 

Det sidste perspektiv er måske en smule abstrakt, hvis man ikke kender til mindfulness- og yogafilosofi. For mig er der en dyb visdom i perspektivet. Når vi accepterer vrede (og andet, vi måske ikke kan lide) som en del af livet, uden at bebrejde os selv eller andre, kan vi finde ro midt i følelsesstormen – og være til stede i nuet. Det sammenligner jeg i bogen med at lade snestormen i en snekugle falde til ro frem for at blive ved med at ryste snekuglen. Der kan sikkert være andre svar på spørgsmålet, men det er de tre perspektiver, som indirekte lægger bag ved bogens tilgang.

 

Vrede – en mulighed for forandring. En kærlig guide til at forløse din vrede (indrero-online.dk)

Bogen kan købes på www.indrero-ONLINE.dk og på alle bogsites og hos boghandleren. Den koster 249 kr.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *