Glykosaminoglykaner

 

GLY-KO-SA-MI-NO-GLY-KA-NER
Vanskeligt at udtale, men vigtigt at kende

Glykosaminoglykaner er sammen med kollagen en vigtig grundsubstans i bindevæv og led. De er således vigtige for brusk og ledvæske og dermed for vores bevægelighed. Kollagen har vi hørt meget om, og nu er tiden kommet til et indblik i det noget tungebrækkende ord gly-ko-sa-mi-no-gly-ka-ner samt en naturlig kilde til disse, nemlig grønlæbede muslinger.

 

Af Marianne Palm

 

Godt nok er glykosaminoglykaner vanskeligt at udtale, men det skal ikke afholde os fra at prøve at forstå, hvad de betyder for os og vores helbred. Og heldigvis kan de forkortes til GAG (GLYKOS AMINO GLYKANER), og så er det problem løst. Vi dykker også ned i en vigtig kilde til GAG, en kilde, som lever i det rene vand ud for New Zealands kyst – den grønlæbede musling. Meget tyder på, at vi med et tilskud af grønlæbet musling kan supplere GAG i brusk og ledvæske, mindske stivhed og inflammation og derved bidrage til at bevare vores bevægelighed længst muligt.

Først skal vi se på lidt biologi – det kan godt blive lidt langhåret, men hæng på!

 

Vigtige for bevægeapparatet
GAG er naturligt forekommende i kroppen og en vigtig bestanddel af brusk. GAG er en gruppe af kulhydratforbindelser og består af lange kæder af komplicerede sukkerforbindelser (og nej, sukker er ikke dårligt i denne sammenhæng). Glykosaminoglykaner – GAG – er beslægtet med glykosamin, men forskellen er, at GAG netop er bundet op med et sukker (glykan), som er forudsætningen for, at det kan optages i kroppen.

De mest almindelige former af GAG er hyaluronsyre, som bl.a. er en grundsubstans i bindevæv og ledvæske, samt chondroitinsulfat, som fx er en grundsubstans i brusk (kilde 1), og disse to typer har størst betydning for vores bevægeapparat.

 

Særlig gelstruktur gør led stødabsorberende
Et vigtigt element i vores bevægeapparat er den stødabsorberende egenskab, som vores led har, og som sikrer, at vores knogler ikke skurer mod hinanden og giver smerte. Det er et kompliceret samspil, der sikrer denne affjedring. Brusk og ledvæske spiller en afgørende rolle, og GAG er en vigtig komponent i den sammenhæng.

GAG bygger nemlig kæmpestore molekylaggregater og giver vævsvæsken en gelstruktur. I brusk er denne gelstruktur særlig tæt og stiv (kilde 2). Negativt ladede ioner, der holder molekylerne fra hinanden, gør, at molekylerne kan optage et stort volumen af vand med opløste ioner. Ved sammenpresning af gelen presses vandet ud, og de negative ladninger på GAG nærmer sig hinanden, hvorved deres indbyrdes frastødning øges, så gelen virker stødabsorberende, når den belastes (kilde 3). Ikke lige noget, man går og tænker over til hverdag.

 

Kollagen og GAG i tæt samarbejde
Brusk dannes af særlige celler, som producerer og udskiller en såkaldt ”matrix”. Matrix er i ledbrusk sammensat af kollagenfibre, som er indlejrede i en meget fast gel dannet af proteiner og GAG i fællesskab. Langt størstedelen af bruskvævets volumen udgøres af denne matrix, og den bestemmer bruskens egenskaber (kilde 4). Mange af os har nok hørt, at kollagen har betydning for normalt fungerende brusk, og det er helt rigtigt, men det sker i tæt samarbejde med GAG.

 

Grønlæbet musling mindsker ledproblemer
GAG kan fås i kosttilskud med pulver af den grønlæbede musling, som har været fremstillet i New Zealand i mange år. Inspirationen til dette var, at maorierne, der boede ved kysten og spiste mange muslinger, havde langt færre ledproblemer end dem, der boede længere inde i landet. Man begyndte allerede i 1980’erne at undersøge sammenhængen, og flere studier har siden vist, at tilskud af grønlæbet musling kan mindske stivhed og smerter i led og forbedre mobiliteten (kilde 5).

Ud over GAG indeholder hele den grønlæbede musling også muslingeolie med omega-3 af typerne EPA, DHA og ETA samt mineraler og andre gavnlige stoffer, bl.a. de forgrenede aminosyrer valin, isoleucin og leucin, som bruges som energi i muskelvævet. Næringsstofferne i grønlæbede muslinger har høj biotilgængelig, fordi muslinger lever af organismer længst nede i fødekæden.

I Danmark kan man få det svenske kombinationsprodukt GLYC Original, som indeholder hele den grønlæbede musling, og dermed også GAG, samt en høj dosis af muslingeolie. Desuden er der tilsat kollagen fra fisk, C-vitamin og zink. Tanken med denne kombination er at tilføre flere af de næringsstoffer, som er vigtige for ledvæske, brusk og knogler. Samme firma har også et andet kombinationsprodukt med GAG, nemlig GLYC Boost, som ud over grønlæbet musling indeholder hyben, gurkemeje, sort peber, C-vitamin og zink.

 

Ødelægger ikke mavetarmslimhinden
Da GAG opbygger brusk og ledvæske, giver det mening at tage det forebyggende. Pulver af grønlæbet musling ødelægger ikke mavetarmslimhinden (kilde 7), tværtimod, så er det med til at beskytte den. Der er i øvrigt ikke rapporteret bivirkninger, bortset fra at overdrevent brug kan virke afførende. Så hvis man ellers tåler seafood og holder sig til den daglige dosis, er der kun fordele at høste i form af smidigere led og god bevægelighed.

 

Grønlæbet musling er god næring til brusk og ledvæske, og kosttilskud med disse kan forbedre ledfunktion og give større bevægelighed. Men der skal også motion til. Du skal bevæge dig for at bevare din bevægelighed.

 

Referencer:

Kilde 1

Fossum, Sigbjørn: glykosaminoglykaner i Store medisinske leksikon på snl.no. Hentet 20. desember 2020 fra https://sml.snl.no/glykosaminoglykaner

De vanligste former er hyaluronsyre (grunnsubstans i bindevev, huden, øyets glasslegeme med mer) og kondroitinsulfat (grunnsubstans i brusk og hornhinnen).

 

I kombination med

Thorsen, Sixtus: hyaluronsyre i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. december 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/hyaluronsyre

Et særlig højt indhold af hyaluronsyre findes i hudens bindevæv, knoglevæv, brusk, ledvæske og i øjets glaslegeme.

 

Kilde 2

Tranum-Jensen, Jørgen: glykosaminoglykaner i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. december 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/glykosaminoglykaner

Disse kæmpestore molekylaggregater (op til flere mio. dalton) giver vævsvæsken en gelstruktur, hvori de mange sulfatgrupper fastholder kationer. I brusk er denne gelstruktur særlig tæt og stiv.

 

Kilde 3

Tranum-Jensen, Jørgen: brusk i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. december 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/brusk

Glukosaminoglykanerne i bruskmatrix er helt overvejende chondroitinsulfat, som bærer talrige sulfatgrupper, der er stærkt negativt ladede og derfor frastøder hinanden; molekylerne holdes derved udstrakte og optager et stort volumen indeholdende vand med opløste ioner, især natriumioner. Proteoglykanmolekylerne i brusk er yderligere løst bundet til lange molekyler af hyaluronsyre, og den samlede molekylvægt af hele komplekset kan være over 100 mio. dalton. Ved sammenpresning (kompression) af gelen udpresses vand, og de negative ladninger på glucosaminoglykanerne nærmes til hinanden, hvorved deres indbyrdes frastødning øges, således at gelen yder modstand mod kompression.

 

Kilde 4

Tranum-Jensen, Jørgen: brusk i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. december 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/brusk

Brusk dannes af særlige celler, chondrocytter, som producerer og udskiller en matrix. Denne er sammensat af fibre (kollagen og/eller elastin), som er indlejrede i en meget fast gel dannet af højmolekylære proteoglykaner. Langt størstedelen af bruskvævets volumen udgøres af matrix, og denne bestemmer bruskens mekaniske egenskaber. Vand udgør ca. 75 % af bruskmatrix, fibre ca. 20 % og proteoglykaner ca. 5 %.

 

Kilde 5

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0965229998800034

https://nutrizing.co.nz/content/uploads/2016/03/Clinical-Report-On-GSM-powder-LR1.pdf

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22821424/

 

Kilde 6

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22366869/

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x