Grundlæggende næringsterapi for cellerne
June 18, 2019

 

 

Redaktørerne og alle de mange fagpersoner, der står bag sund-forskning, hopper ikke kun rundt lettere fortravlede. Vi hopper også tit (højt) på vores stole, og får guleroden galt i halsen, når vi gang på gang ser postulater om, at hormonsystemet er vigtigere end alle andre organsystemer. Sikke noget ævl, kunne vi fristes til at sige, hvis ikke det er fordi, vi som regel er meget høflige.

 

Af Torunn Laksafoss
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019

 

Før der overhovedet går koks i hormonerne, har vi nemlig de helt grundlæggende og basale funktioner, der skal fokuseres på: De enkelte cellers opbygning og deres samspil. Når vi møder eksperter udi sundhed, opstår der ofte livlige diskussioner: Hvilke kosttilskud er de vigtigste, og hvorfor bør nogle kaldes ”grundlæggende og essentielle”, mens andre mere hører ind under ”støtteterapi hvis noget er gået galt”?

 

Og er der overhovedet brug for kosttilskud? Det siger vi alle ja til, for livet bærer på mange udfordringer, der kræver nok af de korrekte næringsstoffer, og desværre er det ikke længere muligt at opnå en god næringsstatus, hvis man har fysiske problemstillinger at slås med, nogle nedarvede gener, der ikke er de bedste, eller en meget travl hverdag, der skaber brug for ekstra energi.

 

Diskussionerne er bestemt ikke sorte/hvide, og der kommer ofte meget – som i meget ofte – farvestrålende postulater frem under debatten.

 

Derfor har vi samlet fagfolkenes mange meninger, men vi begynder altså med noget så banalt, men eksistentielt: Cellen og dens samarbejde med andre celler.

 

 

Hvorfor har vi brug for basal næring til vores krop?
For at vores krop og dermed vores celler kan fungere godt, skal der jævnligt tilføres makronæring i form af fedt, kulhydrat og protein for at danne bl.a. energi. Cellerne har dog også brug for, at der tilføres essentielle fedtsyrer og mikronæring som vitaminer og mineraler for at holde alle processer kørende. Læs med her, og bliv klog på, hvorfor det er vigtigt, at alle bestanddele er tilstede hele tiden, så kroppen ikke bliver belastet i forsøget på at kompensere for manglerne.

 

 

Makronæring

Den mad, vi spiser, vil være sammensat af kulhydrater, fedt og protein.

Kulhydratet bliver primært brugt til forbrænding, og sundt fedt er vigtigt for at danne gode cellemembranerne. Proteinet, som vi indtager, går især til at dække behovet for aminosyrer til alle cellens processer samt til at vedligeholde bl.a. vores muskler.

 

 

Hvordan kan vi få cellen til at fungere godt?
Når vores celler skal kunne køre deres daglige rutiner, skal de bruge energi til alt fra aktivering af enzymer, flytte rundt på proteiner samt signalering – både inde i cellen og med naboerne. Energien leveres i form af ATP og dannes i mitokondriet ved forbrænding af fedt og kulhydrat.

 

Men ATP gør det ikke alene. Der er brug for mikronæring i form af vitaminer og mineraler, da de indgår som byggesten i vores enzymer, hvilket gør dem ret så betydningsfulde.

 

 

Den vigtige mikronæring
Kommer vi i mangel på mikronæring, er der sjældent kun én årsag, hvorfor det er vigtigt at se på både kost og levevis – inkl. søvn.

 

Belastninger vil kunne påvirke kroppens tre grundsøjler, immunforsvaret, nervesystemet og hormonsystemet. Er belastningen vedvarende, kan en af søjlerne blive svært påvirket, hvilket vil ændre på balancen de tre søjler imellem, men også balancen i resten af kroppen.

 

Mikronæringsstofferne skal til for at især enzymerne kan fungere optimalt. Mangler disse partikler, kan cellen vælge at nedsætte sin enzymaktivitet, hvilket kun gør det hele værre, for nu bliver der produceret mindre af alt, inkl. energien til cellen. Resultatet er en krop, som kører trægt på nogle fronter, men som hormonelt kan være i højt gear, da hormonerne skal stimulere til et højere gear – men de små partikler mangler stadigvæk, så problemet bliver ikke løst.

 

 

En mulig løsning?
For at finde frem til en løsning er det nødvendigt at se på, hvor den primære belastning på kroppen er og så starte der. Det er sjældent nok at se på, hvilke slutprodukter der mangler og så tilføje dem, for udfordringen med de små partikler forsvinder ikke på den måde.

 

Find frem til, om det er en af de tre søjler, for er det muligt at rette den ene lidt, vil de andre to langsomt følge med. Næste trin er så et nyt overblik, for det er ikke nødvendigvis den samme søjle, der skal arbejdes på hele tiden. Det vil nemlig svare til at løfte et tungt bildæk op fra jorden ved kun at tage fat med én hånd. Der skal støttes hele vejen rundt og til hver sin tid.

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: