Infrarødt lys og varme til huden

Infrarød

 

Vinteren er over os, og solskinstimerne er få.

Lyset påvirker en lang række processer i vores krop, bl.a. forstadiet til det vigtige D-vitamin og en lang række vigtige hormoner, som bl.a. påvirker vores søvn, humør og generelle velvære.

Infrarødt lys har været brugt længe pga. dets utrolige virkning. Læs med her.

Af Mette Oppermann

Vores celler har brug for naturligt lys for at fungere, ligesom de har brug for vand og næringsstoffer fra den mad, vi indtager.

Desværre får de fleste ikke så meget naturligt lys, som de har brug for til et optimalt helbred (den gennemsnitlige vesterlænding bruger over 90 pct. af sin tid indendørs). Terapi med rødt lys giver dig mulighed for at supplere det lys, du får fra dit miljø, med koncentrerede bølgelængder af infrarødt lys derhjemme.

Rød lysterapi fungerer ved at forbedre din energiproduktion på celleniveau. Sundt lys stimulerer mitokondrierne, kraftværket inden i cellerne, og forbedrer den cellulære respirationsproces, der øger ATP-cellens kemiske energi. Kort fortalt: Vi får mere ud af vores celler.

Mennesker fremstiller nemlig ATP hver dag, og det er brændstof for alt, hvad vi gør. Jo mere energi vores celler kan producere, desto bedre ser vores kroppe ud, jo bedre heles den og desto større velvære føler vi generelt.

Fordele ved at anvende infrarødvarme

Jeg har selv anvendt infrarødt lys i min klinik i nogle år nu til ansigtet, og jeg kan tydeligt se effekten hos mine klienter fra gang til gang.

Lyset påvirker nemlig dannelsen af de kollagene fibre i det, som kaldes læderhuden/dermis. Dette medvirker til at øge hudens fasthed, men øger også kredsløbet og dermed næringen til cellerne i dermis (læderhuden). Cellerne fra dermis giver nu denne næring videre til cellerne i epidermis (overhud), som ikke er i besiddelse af egne blodkar. På den måde sørger vi hele tiden for, at cellerne bliver optimalt ernæret, og affaldsstofferne fra cellens stofskifte hjælpes af vejen.

Hvis du bruger infrarødt lys på hele kroppen, bl.a. i infrarød sauna eller som stationær lampe, kan du fx opnå disse fordele:

  • Fastere hud, lindring af bl.a. rosacea
  • Færre smerter ved fx inflammation
  • Mindre ømme muskler
  • Naturligt friskere udseende
  • Bedre søvn
  • Mindre væske i kroppen
  • Stærkere immunsystem, bl.a. pga. den øgede cirkulation af lymfevæsken

Før du investerer i en infrarød lampe, skal du sikre dig, at lampen er godkendt. Så du er sikker på den rigtige kvalitet og lysstyrke. Og dermed den overstående effekt.

Du finder fx godkendte RED DOT LED-lamper på lysterapi.dk.


Kilder:

https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2021/03/21/red-light-near-infrared-light-therapy-benefits.aspx?ui=a5a4f0d48efda0021eecfe7898d7ac81c16163f676ae6370aa59b17cbef7c63b&sd=20051022&cid_source=dnl&cid_medium=email&cid_content=art2HL&cid=20210321_HL2&mid=DM829432&rid=1112156699

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3926176/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *