Lever, udrensning

kål

 

En belastet lever kan skabe et hav af problemer. Organet skal ikke kun sørge for bortledning af affaldsstoffer, men er også involveret i de fleste andre organfunktioner, idet leveren har indflydelse på hormonsystem, nervesystem og immunforsvar. Fungerer leveren ikke perfekt, kan der f.eks. ophobes overskydende østrogen i blodet med menstruationsproblemer og PMS til følge. Nervesystemet bliver belastet af diverse toksiner fra bakterier og cellernes affaldsstoffer, og immunforsvaret skal ikke kun eliminere kendte og akutte trusler, men også bruge energi på at fjerne affaldsstoffer, som ellers uophørligt vil belaste lymfesystemet med kroniske symptomer og sygdomme til følge. Alle disse faktorer samt alt det junkfood, vi indtager i hverdagen, skal leveren kunne bearbejde.

 

Kurforslag:

Kostråd:
Det er en god tradition at sætte sin lever på to årlige aflastningskure. Forår og efterår er oplagte tidspunkter til at undgå så mange giftstoffer som muligt: alkohol, tobak, kaffe, brankede mættede fedtsyrer og diverse fødevarekemikalier. Spis efter din stofskiftetype, og suppler med masser af frugt og grønsager. Kål og broccoli indeholder flere forskellige stoffer, som er specielt gode for leveren.

 

Vitaminer og mineraler:
Spis et almindeligt let optageligt vitamin- og mineraltilskud.

 

Fedtsyrer:
Spis godt med fiskeolier.

 

Urter:
Støt leveren med et af de udrensningsprodukter, der findes i helsekosthandlen, og fokuser på følgende urter: Schisandra chinensis (schisandra), Silybum marianum (marietidsel), Cynara scolymus (artiskok) og Curcuma longa (gurkemeje). Drik te af mælkebøtteblade flere gange daglig.