Skandinaver mangler dette vigtige stof
October 2, 2018

 

 

Mænd og kvinder i Skandinavien har markant lavere indhold af stoffet selen i blodet, end man finder hos blandt andet amerikanere. Hvad kan det betyde for helbredet?

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

Selen er et livsvigtigt stof, som blandt andet findes i fisk og skaldyr, fuldkorn og nødder, men selv om folk i både de skandinaviske lande og i USA spiser disse fødevarer, er indholdet af selen i blodet vidt forskelligt. I USA ligger blodindholdet af selen på mellem 93 og 134 mikrogram (højst hos mænd), hvor det hos skandinaver ligger på mellem 60 og 70. Det skyldes, at indholdet af selen i landbrugsjorden i Skandinavien og store dele af Europa er lavt, og derfor får vi mindre fra den føde, vi spiser.

 

Styrer mange kropsfunktioner

Det store spørgsmål er så, hvad dette betyder for sundheden. Det kan have store konsekvenser, da selen er med til at sikre, at blandt andet vores immunforsvar, stofskifte, cellebeskyttelsesmekanismer og forplantning fungerer normalt. Der findes i kroppen omtrent 25-30 forskellige selenafhængige proteiner (selenoproteiner), som alle behøver selen for at regulere forskellige kropsfunktioner og biologiske processer.

 

Alt for lidt i dansk kost

Et af de absolut vigtigste selenoproteiner hedder selenoprotein P og er med til at beskytte mod kræft. For at dette selenoprotein kan fungere korrekt, skal man have mindst 100-125 mikrogram selen hver dag. Det er to til tre gange mere, end man kan få fra almindelig dansk kost. Derfor er flere og flere forskere begyndt at anbefale et selentilskud for at få nok af det vigtige stof.

 

Selentabletter kan være en ide

I den forbindelse er det vigtigt at vælge et præparat som for eksempel SelenoPrecise, som kroppen har let ved at optage. Videnskabelige undersøgelser foretaget med netop dette danske præparat dokumenterer, at 88,7 % af selenindholdet i tabletterne bliver optaget i kroppen.

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: