Solen er din bedste ven

 

 

Men den kan også være din værste fjende. Nyd solen med omtanke, og forbered din hud med betacaroten og C-vitamin.

 

Af Benedikte Mikkelsen

 

Er der noget bedre end de lange solbeskinnede dage på langs i solsengen … det er svært at slå. Men overdriver du solbadningen, så risikerer du forbrændinger og skader på din hud. Selvom du ikke får deciderede forbrændinger, så kan solbadningen give dig en tør, rynket og kedelig hud. Men nu skal vi ikke glemme, at solbadning også er super sundt, for det er en af de vigtigste kilder til, at vi kan danne D-vitamin. Det er UVB-strålerne, som danner D-vitaminet, og faktisk skal vi blege danskere kun være i solen 30 minutter om dagen i solskinsmånederne uden solbeskyttelse, for at vi får den korrekte ration af det livsvigtige vitamin. Derfor skal du ikke holde dig fuldstændig fra solen, da ingen sol overhovedet kan give alvorlige følgevirkninger.

 

HUSK! Nyd solen med omtanke!

 

Sol eller ikke sol

Som vi skriver ovenover, så skal du ud i solen i en begrænset mængde, men bruger du kraftige solblokkere, så kan din hud have svært ved at danne D-vitaminet. Derfor kan det være en god ide at beskytte huden indefra med de to naturlige antioxidanter C-vitamin og betacaroten, så du har mulighed for at drage nytte af solens stråler. Men husk selvfølgelig solcremen, hvis du skal opholde dig i solen i længere tid ad gangen.

 

Hvad er solskoldning egentlig?

Udsættes huden for ultraviolet lys over længere tid, kan der opstå en betændelseslignende reaktion, som i daglig tale kaldes solskoldning. Huden bliver rød, varm og kan hæve lidt. Når det er rigtig slemt, kan der opstå blærer på huden. Skoldningen udvikler sig typisk fire til seks timer efter den sidste solpåvirkning. Det menes, at det er UVB-strålerne, som er skyld i solskoldningen, hvorimod det er UVA-strålerne, som menes at være årsagen til soleksem.

Den lækre brune farve, som du stiler efter, når du solbader, skyldes UVB-strålernes påvirkning af huden. Huden begynder at danne pigment for at beskytte sig. Er du meget lys i huden, hvilket de fleste skandinaver er, kan det tage lidt længere tid for din hud at danne en god mængde pigment.  Derfor skal solbadning foregå langsomt, og du skal respektere de signaler, som huden udsender. Lige så snart du observerer, at huden begynder at rødme en anelse, skal du fjerne dig fra solen og lade pigmenteringen arbejde, Når alle tegn på rødme er væk, kan du dosere med lidt mere sol. Hvis du vil undgå skader i din hud, skal du altså gå forsigtigt til værks.

 

Lidt historie om den solbrune farve

I gamle dage var en solbrun glød et tegn på fattigdom. De rige behøvede ikke at arbejde, men havde folk til at passe markerne, huset og haven, og derfor var arbejderklassen ofte kendetegnet ved en sommerkulør, fordi meget arbejde foregik under åben himmel. De mere velstillede havde ofte stillesiddende arbejde indendørs eller holdt sig i skyggen, væk fra solen. I dag er billedet vendt på hovedet. Det er et tegn på velstand i vores del af verden, at man har mulighed for at holde så meget fri, at man har tid til solbadning, ferier sydpå og dermed at tillægge sig en smuk kulør.

 

Hvordan hjælper antioxidanterne dig?

C-vitamin og betacaroten hjælper din hud til en bedre tolerance over for UV-strålerne, og derfor øges dine muligheder for at få D-vitamin på naturlig vis. Du kan også spare lidt på solcremen, som desværre alt for ofte indeholder kedelig kemi, der jo ikke er super sundt for din krop. Som med så meget andet så skal du afveje fordele og ulemper og ikke udsætte dig selv for mere kemi end nødvendigt.

 

Forskning bag betacaroten

En metaanalyse fra tidsskriftet Photochemistry and Photobiology samlede resultaterne fra syv forsøg med betacaroten. Den samlede konklusion var, at betacaroten yder en effektiv solbeskyttelse, men du skal gå i gang flere uger før, solen for alvor gør sit indtog for at få den optimale beskyttende virkning. Faktisk kender man ikke den præcise årsag til, at betacarotenet beskytter mod solen, men det menes, at carotenoiderne fremmer produktion af melanin, som er det beskyttende hudpigment, der også giver den brune kulør. Betacaroten er en antioxidant, som kan give beskyttelse mod den produktion af frie iltradikaler, som UV-strålerne forårsager i huden. Det kan ligeledes være en beskyttende faktor i forhold til skoldning.

Når du får sol, så bruger du også af kroppens lager af C-vitamin. Vitaminet er essentielt for mange ting, herunder til dannelsen af kollagen i huden, og det fungerer derfor godt sammen med betacarotenets solbeskyttende egenskaber.

 

Betacaroten finder du i gruppen af gule og røde farver, som er i mange frugter og grøntsager. Fx gulerødder.

 

Hvordan får jeg antioxidanterne?

Betacaroten er en caroten, som mere specifikt er en gruppe af gule og røde farvestoffer, som findes i mange frugter og grøntsager. Det giver fx gulerødder deres farve. Spiser du betacaroten over en længere periode, farves din underhud let gylden, hvilket gør det lettere at blive brun, men du kan også mindske din risiko for at blive solskoldet.

C-vitaminet finder du bl.a. i rød peberfrugt, citrusfrugter, men også fx i broccoli og grønkål. Beta Factor fra Berthelsen er også en måde at få de to vigtige antioxidanter. Dosis er en tablet dagligt, og skal du have den bedst mulige virkning, så skal du starte fire uger før, solen for alvor sætter ind. Så det er bare med at komme i gang. Du skal fortsætte med produktet igennem hele solsæsonen. Produktet er 100 pct. vegansk.

 

Med Beta Factor fra Berthelsen får du de to essentielle antioxidanter betacaroten og C-vitamin. Start ca. fire uger inden, du udsættes for sol, med at tage en tablet dagligt, så får du den bedst mulige virkning. Fortsæt, indtil solsæsonen er overstået.

 

Du skal opbygge pigmenteringen i din hud langsomt med små doser af direkte solskin.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x