Spørg Eksperterne, Anja Ballegaard

 

Her møder du et lille udvalg af  Anja Ballegaards bidrag til Spørg Eksperterne.

Anja Ballegaard er Biopat og Naturopath ibm med klinik i Bryrup.

Hendes store passion er en naturlig livsstil, som er opnåelig for alle.

Hun rådgiver om at blive sund indefra og ud med kost, urter og vitaminer, og hjælper på vejen til det gode liv i balance. Læs mere på www.anjaballegaard.dk  eller følg på Instagram @anjaballegaard

 

 

 

December 2020 

 

Hvad er sundhed?

 

Hej Anja

Det nye år står for døren, og lige som de foregående år har jeg en plan om, at næste år skal være mit sundeste år. Mine metoder ændrer sig lidt år for år, og nu tænker jeg at spørge dig. Hvad er sundhed for dig? Har du en ide til, hvordan jeg kommer godt ind i 2021?

Venlig hilsen Anna

 

Kære Anna,

Tak for dit utroligt gode spørgsmål. Sundhed er meget individuelt, så sundhedseksperter vil svare på hver deres måde. Derfor kan jeg naturligvis kun tale ud fra, hvordan jeg ser verden og dele mine erfaringer.

En biopat/naturopath ibm anskuer mennesket med holistiske øjne. Vi kigger altså ikke isoleret på uro i benene, men interesserer os for, hvad der sker i hele kroppen – ofte er der en sammenhæng. Der er fem faktorer, som jeg vil gennemgå og håber det kan inspirere dig til at se sundhed som mere end broccoli og løbesko. En biopat/naturopath ibm er specialiseret i at analysere og balancere disse faktorer og vil altid være en god guide og et godt afsæt ind i et nyt sundt år.

 

Mentale faktorer Hvordan er følelseslivet? Er du tilfreds i dit forhold, er du glad for dit job, har du et godt socialt netværk, bliver du mobbet, er der meget skæld ud og skænderier i dagligdagen?

Rigtig mange kender til, at når livet trykker, så kommer der en fysisk skavank, fx rygproblemer. Og med det samme den følelsesmæssige situation løses, kommer ryggen i orden. Det er vigtigt at bemærke, at fysik og psyke er tæt forbundet. Således har jeg set, at rygproblemer løses med et lykkeligt jobskifte og omvendt, at en sygdom har givet følelsesmæssige belastninger.

 

Konstitutionelle faktorer Dette kunne være arvelige sygdomme eller medfødte belastninger. Det er sjældent noget, vi kan ændre, men vi kan hjælpe os selv til at belyse det og finde gode måder at leve med det på. Er man for eksempel sensitiv, kan man ikke fjerne det, men finde rutiner og næring til kroppen, som kan gøre hverdagen mere rolig.

 

Mikrobiologiske faktorer Alle vores slimhinder i luftveje, blære, kønsorganer og tarm har en helt unik biofilm. Denne unikke mikrobiota skabes ved fødslen og skal plejes livet igennem. Det er ikke ukendt, at antibiotika kan få maven ud af balance. Derfor er mange opmærksomme på efterfølgende at tilføje nye levende bakterier gennem kosten og kosttilskud. Men man bør tænke på og vedligeholde sine bakterier dagligt. Det gør man ved at give dem grøntsager, fiberrige kornprodukter, surkål og fermenterede drikke som kombucha.

Er der ubalancer i mikrofloraen, det kunne være maveproblemer, skedesvamp eller lignende, kan jeg kun råde dig til at bringe det i balance, da dine bakterievenner er vigtige for dit velbefindende.

 

Fysiske faktorer Har man traumer på kroppen, kan det have betydning for kroppens balance. Jeg har ofte oplevet klienter sige: Det startede, da jeg faldt, blev opereret eller lignende. Så operationer, fald eller et brækket ben kan altså give ekko i kroppen. Du kan naturligvis ikke ændre på et uheld, men det kan være nyttig viden for dig i din sundhedskabale og forståelse af din krop.

Andre fysiske faktorer, du kan kigge på, er sølvfyldninger i tænderne, wi-fi-stråler, jordstråler m.m. Det er meget forskelligt, om man tror på, at dette skulle have en indflydelse på vores liv. Men det vil jeg lade være op til den enkelte.

 

Kemiske faktorer Dette er det område, som mange forbinder direkte med sundhed: Mangel på næringsstoffer eller miljøforurening. Og det er det bestemt også, men husk ligeledes at se de andre faktorer efter i sømmene.

Mangel på næringsstoffer kunne være nogle bestemte vitaminer, mineraler eller olier. Dette kan afhjælpes ved at optimere kosten med det, man har ekstra brug for eller ved at tage et kosttilskud. Ofte stiger behovet for næringsstoffer, hvis man er belastet af ting i nærmiljøet, det kunne være luftforurening, farvestoffer, konserveringsmidler, skimmelsvamp eller stress. Dette underbygger mit argument om at anskue sundhed lidt bredere, for løsningen er ikke altid en vitaminpille, men at flytte sig fra det klima eller miljø der belaster én.

Som du kan se, kan man ud fra en biopats synspunkt ikke sige, at det er kosten alene, der har ansvaret for vores velbefindende. Men det er summen af ovenstående faktorer, der afgør, hvordan man har det. Og uanset hvilken faktor du kigger på, er det vigtigt at bemærke, at hvad der påvirker én person, behøver ikke at påvirke en anden. Vi er alle helt unikke mennesker.

Jeg håber, ovenstående har givet dig inspiration til at kigge på din sundhed 2021 på en anderledes måde. Måske det ikke kun er broccoli og løbesko, der skal findes frem. Måske der også er andet at arbejde med?

 

Bedste hilsner fra Anja

 

 

Oktober 2020

Kighoste

Hej Anja

Der har været kighoste i vores omgangskreds. Vores børn er godt nok vaccinerede, men jeg var alligevel i tvivl om, hvordan jeg skulle forholde mig. Har du gode råd, hvis vi skulle ”støde” på det igen?

Hilsen Hanne

 

Kære Hanne

Vi har også haft kighoste tæt på, så jeg forstår dine tanker og overvejelser.

Kighoste er en børnesygdom, som sjældent ses i Danmark, da den er en del af børnevaccinationsprogrammet. Der kommer dog bølger ind over Danmark med års mellemrum. Jeg fornemmer, at 2020 har været en af disse bølger, da jeg har hørt om flere tilfælde i år. Dette skyldes blandt andet, at vaccinationen og selve sygdommen ikke giver livslang immunitet. Derfor kan både voksne og store børn sagtens få en infektion, selvom de blev vaccineret som barn.

Kighosten er mest problematisk for spædbørn og små børn, da deres luftveje er meget snævre. Voksne og store børn har et mere problemfrit forløb – selvom hosten er utrolig irriterende.

Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis. Den er yderst smitsom, så har man været sammen med nogen, der har kighoste, kan man være sikker på selv at blive smittebærer. Efter smitten går der ca. 7-10 dage, før man bliver syg med forkølelse og en slimproducerende hoste. Det er meget individuelt, hvordan sygdomsperioden opleves, og hvor lang tid den varer. For nogle vil den blot opleves som en forkølelse med et par dage i sengen. Umiddelbart herefter starter den karakteristiske kighoste.

Man er slet ikke i tvivl om, at det er kighoste, når man først hører det. Den smittede hoster så længe og kraftigt, at lungerne tømmes fuldstændig for luft. Det resulterer i en kraftig indånding, som giver den specielle kigende lyd. For nogle er hosten ledsaget af opkast. Især efter et par timers søvn under en varm dyne kan den smittede vågne og kaste op. Sover man køligt og med en tynd dyne, kan dette scenarie lettes lidt.

Selve sygdommen klinger af efter fire til seks uger, men hosten kan fortsætte lang tid efter. Faktisk kan den forsætte i månedsvis til stor gene for den smittede og omgivelserne.

Er der kighoste i omgangskredsen, er det vigtigt at tage stilling til, om man ønsker at blive smittet eller ej. De fleste vil vælge det sidste, og da bør man holde sig helt væk. Bliver man alligevel smittet med kighoste, kan man vælge at få antibiotika hos lægen. Får man det meget tidligt i forløbet, kan man være heldig at afkorte smitte og sygdom. Derudover kan du selvfølgelig støtte kroppen efter alle kunstens regler. Det gælder først og fremmest om at spise en sund kost med masser af frugt, grønt og rent postevand. I samme ombæring er det en god ide at skære helt ned på de søde sager som kage, sodavand og slik. Sørg for rigeligt med søvn og hvile, hvor kroppen får gode betingelser for restitution.

Som supplement til kosten kan du tage et tilskud af vitamin C, som understøtter immunsystemets normale funktion. Urten rød solhat er også god at tage fat i, når der er optræk til snue. Du kan for eksempel se på naturlægemidlet Echinaforce, som lindrer lette forkølelsessymptomer.

Der er også et væld af andre urter, som virker velgørende. Du kan fx nyde dejlige urteteer af vejbred, salvie, lakridsrod, timian og kamille. Eller hvad med varme safter af hyldebær og solbær. Prøv også at krydre din mad med varmende urter, det kunne være hvidløg, ingefær, chili og peberrod. Eller lav et afkog, som du kan spise i skefuldevis et par gange om dagen.

Mange finder også stor lindring ved at inhalere eukalyptus eller pebermynte. Det gør du ved at fylde en balje med meget varmt vand. Dryp et par dråber æterisk eukalyptus eller pebermynte i baljen. Læn hovedet ind over baljen, mens du dækker dig selv og baljen med et stort håndklæde. På denne måde isoleres dampene og giver velbehag i luftvejene.

Sidst men ikke mindst kan du undersøge det homøopatiske lægemiddel Drosea comp. fra Allergica.

Håber du fik lidt inspiration ”til en anden god gang.”

 

Bedste hilsner fra Anja

 

August 2020

Nervøs hjertebanken

 

Hej Anja

Jeg er en kvinde på 60 år, som af og til oplever hjertebanken. Jeg er blevet undersøgt ved lægen, og alt ser fint ud. Er der noget, jeg selv kan gøre?

 

Hilsen Bente

 

Kære Bente

Det er godt, du har været ved læge. Og du skal naturligvis gå tilbage til lægen, hvis du er bekymret eller får andre symptomer som svimmelhed, brystsmerter eller åndenød. Der kan være nogle fysiologiske årsager i kroppen, som får dit hjerte til at banke hurtigere eller hårdere. Det kan for eksempel være højt blodtryk, stofskifte eller indtag af medicin, og det er blandt andet disse ting, lægen kan afdække.

At hjertet kan skifte tempo, er et sundhedstegn. Det betyder, at det reagerer på de forskellige belastninger, vi står over for i løbet af en dag. Én ting er fysisk aktivitet, men diskussion og ophidselse kan også få hjertet i gang. Det er nok ikke uden grund, at vi har ordsproget ”Han/hun sætter mit blod i kog”. Men jeg oplever også flere, der får hjertebanken af stress, angst eller bekymring. Nogen beskriver det, som om det kommer ud af det blå, mens de sidder og ser tv. Disse personer vil måske også have oplevelsen af, at der ikke er nogen mærkbare udsving på en dag, hvor de er glade og har hovedet fyldt af planer, socialt samvær og spændende opgaver. Men det gør det jo bestemt ikke mindre ubehageligt, når det så sker.

Det kan være interessant at undersøge, om der er noget i din hverdag, der sætter det i gang. Så når lægen har udelukket alt andet, kan du prøve selv at lave detektivarbejde. Du kunne fx lave en dagbog, hvor du reflekterer over, hvordan din hjertebanken kan hænge sammen med dine daglige gøremål. Ting, som blandt andet er interessante at kigge på, er:

 

  • Hvor meget kaffe har du drukket. På hvilke tidspunkter drak du kaffen? Koffein kan give en stressfølelse i kroppen. Kan der være en naturlig sammenhæng her?
  • Hvad har du spist? Nogle mennesker kan få ubehag i kroppen af bestemte fødevarer eller krydderier. Måske du reagerer på noget?
  • Er dit blodsukker stabilt? Sørger du for regelmæssige og fyldige måltider, så du ikke går ”kold”?
  • Hvordan har du sovet? Hvor mange timer? Føler du dig udhvilet?
  • Har du været fysisk aktiv? Har du et bedre velbefindende de dage, du har været mere fysisk aktiv? Kan en rask gåtur i naturen stilne dit system?
  • Er du stresset? Stress er ikke kun en stor mængde af arbejde. Stress er også, hvis man er bange for noget, bekymret for sig selv eller sine nærmeste, nervøs for fremtiden osv. Skriv ned, hvilke tanker og bekymringer du har, og læg mærke til, om der er mere hjertebanken på de nervøse dage.
  • Hvad har du lavet i løbet af dagen? Har du været meget alene? Sammen med andre?

 

Hvornår kommer din hjertebanken? Skriv tidspunkterne ned, og prøv at kæde dem sammen med de andre punkter, jeg har nævnt. Det kan være, du selv kommer på flere ting, du kan tracke. Pludselig kan hverdagsting komme i et andet perspektiv og du får mulighed for at forsøge dig frem. Måske du finder ud af, at du ikke fungerer med mindre end syv timers søvn. Måske en kop kaffe er grænsen for dig. Måske kan din krop ikke forenes med den krydderiblanding, der er på dine yndlingschips. Eller måske du har et stort behov for at være mere sammen med andre mennesker?

Prøv at nyde tiden, hvor du får rigtig god mulighed for at lære dig selv bedre at kende.

Oplever du, at du er den ængstelige type, kan jeg anbefale dig samtaleterapi hos en angst- eller stresscoach. Det kan hjælpe utrolig meget på ens velbefindende at få sat tankerne i system.

 

Bedste hilsner fra Anja

 

Juni 2020

Soleksem

 

Hej Anja

De seneste år har jeg oplevet, at min hud bliver irriteret efter solbadning. Der kommer ofte bobler og udslæt på huden, særligt på mine skinneben. Jeg har smurt med aloe vera, som jeg synes lindrer ubehaget, men udslættet kommer dog stadig.

Har du en ide til, hvad jeg kan prøve?

Hilsen Bente

 

Kære Bente

Det er ikke unormalt, at man pludselig kan opleve en ændret tolerance over for solen. Der kan være flere årsager, og jeg vil prøve at komme ind på nogle af dem. Prøv at se, om nogle af mine ideer kunne passe på din situation.

Der sker flere ting under solbadning, blot kombinationen af sol og varme kan give ubehag, og tolerancen kan ændre sig gemme livet. Vær opmærksom på, om du måske skal holde dig lidt mere ude af solen. Her kan du først og fremmest sørge for at følge de officielle solråd: ”skygge – solhat – solcreme”. Det betyder, at man bør holde dig i skyggen mellem klokken 12 og 15. At man skal være tildækket, når dette ikke er muligt, og desuden helst bruge solcreme, når man opholder sig i solen.

Under solbadning mister man små mængder mineraler via sveden, og netop mineralet calcium har en betydning i omsætning af solens stråler. D-vitamin, som vi danner under solbadning, binder nemlig kalk i blodet, og derfor kan huden komme til at mangle kalk.

Du kan pleje din hud indefra ved at spise en kost rig på kalk. Det finder du blandt andet i grønne grøntsager og mælkeprodukter. Vælg også gerne fødevarer med antioxidanter, de er hudens gode venner og beskytter cellerne mod oxidativ stress. Dem finder du særligt i frugt, grønt og bær, fx blåbær.

Du kan tage en multivitamin som supplement til din varierede kost, som bidrager med ekstra antioxidanter og kalk. Det kan desuden være en god ide i en periode at tage et ekstra tilskud af betacaroten eller A-vitamin, som er med til at vedligeholde en normal hud. Mange har glæde af at tage dette i foråret for at forberede huden på solen. Planteolier er også fantastiske til at give omsorg til huden, særligt kæmpenatlysolie og tidselolie er skønne.

For nogle kan det også hjælpe at skifte til en mindre fed solcreme. Du kan få rigtig god vejledning om valg af solcreme i din helsekostbutik.

Aloe vera er en rigtig dejlig plante. Nogle mennesker er dog lidt overfølsomme over for den, så du kunne jo prøve at bruge den kun på det ene ben. Blot for at udelukke, at det ikke er den, der driller dig.

Til sidst vil jeg nævne et homøopatisk lægemiddel ved navn Helioron, som nogle finder glæde af at bruge i sommerperioden.

Bedste hilsner

Anja

 

Data om soleksem sakset fra Dr. Google

Hvem er du?

  • Lys hud er mest udsat for soleksem, specielt hudtype 1 og 2. Men soleksem kan også forekomme ved andre hudtyper
  • Inddeling af kaukasisk hudtype efter udsættelse for UV-eksponering:
    • Hudtype 1 – Altid rød, aldrig brun
    • Hudtype 2 – Først rød, siden lidt brun
    • Hudtype 3 – Først lidt rød, siden brun
    • Hudtype 4 – Aldrig rød, altid brun

(Kilde: sundhed.dk)

Hvad du vælger at gøre, afhænger således af, hvilken type du er.

 

Hvad er solskoldning?

Solskoldning er en fælles betegnelse for hudens forskellige reaktioner på ultraviolette (UV)-stråler og solstråler.

Solskoldning, eller solforbrænding, er den hyppigste akutte beskadigelse af lys udsat bleg hud.

Solskoldning er en 1. grads forbrænding. Det er en betændelsesagtig reaktion i huden, der medfører rødme, hævelse, kløe og svie, som gradvist forsvinder i løbet af nogle dage.

Hvis du efter solskoldningen soler dig mere, vil forbrændingen bliver endnu værre og give en kraftig solskoldning. Det kan så blive til en 2. grads forbrænding.

Den ultraviolette stråling af typen UVA-stråler kan gøre dig brun. Det er, fordi UVA-stråling får dine hudceller til at danne det pigment, der kaldes melanin. Den slags pigment beskytter din hud mod solen fremover ved at gøre din hud brunere. Nogle mennesker, fx lyshårede og rødhårede personer, danner kun meget lidt pigment i huden og bliver derfor nemt solskoldede. Om du bliver brun eller rød af solstrålerne, afhænger derfor af hudtypen, du er født med. En anden type stråler fra solen, UVB, medfører fortykkelse af huden. Det er altså en anden måde, huden kan beskytte sig imod den skadelige stråling fra solen.

For lyshudede personer er det svært at blive brun uden også at blive forbrændt. For personer med mørkere hudtyper, der bedre tåler solen, er solskoldning sjældent et problem. Du kan desværre ikke ændre din hudtype.

Hudkræft er meget hyppigere hos personer med lys hud, det skyldes, at deres hud bliver mere beskadiget af solen.

(Kilde: sundhed.dk)

 

Man kan også få varmeknopper

Symptomerne varierer fra overfladiske blærer til røde knopper, og der kan være kløe.

Hos småbørn opstår varmeknopper især på:

  • Hovedet
  • Halsen
  • Skuldrene
  • Ryggen
  • Brystet
  • Voksne udvikler varmeknopper i hudfolder og på steder, hvor tøjet er tætsiddende.
  • Hos sengeliggende kommer udslættet, hvor der er kontakt med underlaget (typisk ryggen).
  • Der findes tre typer varmeknopper. De er inddelt efter, hvor svedkanalerne er blokerede.
  • Symptomerne er forskellige for de forskellige typer varmeknopper.
  • Miliaria crystallina: Dette er den mildeste form for varmeknopper. Svedkirtlerne er blokeret i kroppens yderste hudlag (stratum corneum). Tilstanden viser sig som små, klare, overfladiske blærer, der let går hul på. Der er ikke generende og svinder af sig selv. Opstår hyppigst hos spædbørn, men kan også ses hos voksne.
  • Miliaria rubra: Opstår noget dybere i hudens ydre lag (epidermis). Miliaria rubra medfører røde knopper, som er intenst kløende og prikkende. Der er ofte ingen svedproduktion på områderne med udslæt. Kan komme efter flere måneders udsættelse for varme/varmt klima.
  • Miliaria profunda: Dette er en mindre hyppig form for varmeknopper, som især kommer hos voksne, der har haft gentagne udbrud af miliaria rubra. Det opstår i de dybere lag af huden (dermis), og det kommer til syne efter træning eller enhver aktivitet, som medfører sved. Udslættet er fast, hudfarvet og ligner gåsehud. Selv om det ikke i sig selv er ubehageligt, kan miliaria profunda give markant nedsat svedproduktion, hvilket kan give ubehag.

(Kilde: sundhed.dk)

 

Oplever du akutte skader i huden, som forbrænding eller for meget sol, kan du duppe aloe vera-gel på det ramte område. Lider du af eksem, tør hud, eller vil du bare gerne have en dagcreme, kan du anvende Avivirs aloe vera creme xtreme, som er intensiv pleje til ekstra tør og belastet hud. De fine linjer omkring øjnene kan bekæmpes med Aloe Vera eye gel, som plejer og er uparfumeret, så den kan anvendes til den sarteste hud.

April 2020

Kære Anja

Jeg har fulgt dig længe på Instagram og nyder dine ideer til brug af urter. Jeg synes især, det er spændende, at man kan samle urter i naturen til sit eget husapotek. I år kunne jeg godt tænke mig at få urterne til at strække sig længere, så vil gerne høre dig, hvordan jeg bedst opbevarer dem.

Hilsen Helle

Kære Helle

Tak fordi du følger med. Det betyder rigtig, rigtig meget for mig.

Tiden lige nu er jo netop til at begynde at tage for sig af naturens mange skatte. Spæde mælkebøtteblade kan komme i salatskålen, brændenælder kan forvandles til pesto, komme i bolledejen eller koges med i suppen, og skvalderkålen kan ryge igennem juicemaskinen.

Jeg bliver helt glad bare ved tanken om alt den sunde mad, der står frit tilgængeligt i krat og græsplænen. Som du antyder, kan urterne også have en indflydelse på vores sundhed. Så ud over at bruge urterne som mad kan man også bruge dem til at understøtte kroppen. For at tage fat i et par af de urter, jeg lige har omtalt, så betragter jeg brændenælden som et skønt mineraltilskud, og mælkebøttebladene er rigtig gode til at lindre væskeophobninger.
De friske planter indeholder et væld af aktive plantestoffer, og mange af disse forgår, når planten dør. Der er dog nogle måder, hvor du kan prøve at bevare så mange plantestoffer som muligt. For det første kan du jo tørre planterne. Du kan hænge dem op i en krog eller lampeledning eller sprede dem ud på et viskestykke på bordet. Det vigtigste er bare, at der kommer masser af luft omkring urterne. Så en carport, et loft eller en overdækket terrasse er et hit. En hurtig tørring giver det bedste resultat. En anden metode, som jeg elsker, er at lave alkoholudtræk. Du får her opskriften fra min bog URTELYKKE.

Alkoholudtræk

1 del frisk urt

2 dele alkohol

Rengør dit plantemateriale, klip det i mindre stykker, og stop det i et syltetøjsglas. Hæld alkohol over, og sæt låget på. Glasset kan du lade stå på køkkenbordet, eller du kan stille det i et skab. Ryst glasset dagligt, og lad det trække 4-6 uger. Si herefter dit udtræk fra, og hæld det på en ren flaske. Opbevares i køleskabet og bruges inden for et år.

Da alkoholudtræk er meget koncentrerede, skal man ofte ikke have mere end 5-10 dråber tre gange dagligt. Jeg bruger almindelig vodka i mine alkoholudtræk, det virker upåklageligt. Du kan naturligvis sagtens fylde mere vodka i udtrækket, så bliver det knap så koncentreret.

I min bog URTELYKKE kan du finde masser af opskrifter og trin-for-trin-guides til høst og opbevaring af urterne og naturligvis en beskrivelse af urterne og deres egenskaber.

Vær opmærksom på, at visse urter kan interagere med medicin. Så derfor er det vigtigt, uanset hvor spændende man synes, at urter er, at sætte sig grundigt ind i brugen af dem.

Til sidst skal du have opskriften på skvalderkålspesto fra URTELYKKE. Jeg synes, det er sådan en fornøjelse af bekæmpe ukrudtet ved at spise det:

Skvalderkålspesto

Jeg elsker pesto på min pasta, salat eller på mit brød. Og i stedet for at købe urter i supermarkedet kan man lige så godt bruge de gratis grønne planter, der findes i naturen.

Lav pestoen af de unge skud eller de mørkegrønne blade.

 Det skal du bruge

3 håndfulde skvalderkål

1 dl mandler

½ tsk. salt

1 fed hvidløg

Saft og skal fra 1 citron

½ dl vand

8-10 spsk. olivenolie

Nip bladene af dine skvalderkål, skyl dem godt, og giv dem en tur i en salatslynge. Alternativt kan du duppe dem tørre i et viskestykke. Læg alle ingredienser undtagen olivenolien i en minihakker eller foodprocessor, og kør til en ensartet masse. Hold gerne igen med citronsaften i første omgang, og smag dig lidt frem. Det er nødvendigt at skrabe pestoen ned fra kanterne på hakkeren et par gange undervejs for at få det hele blandet og hakket godt. Hæld til sidst olivenolie i lidt efter lidt, til du opnår en passende konsistens. Puttes nu på et skoldet syltetøjsglas. Kan spises straks eller opbevares i køleskabet. Sørger du for at fylde olivenolie i toppen af glasset, så pestoen er helt dækket, kan den holde sig et par uger i køleskabet.

Hvis du gerne vil have mere smag i din pesto, kan du tilsætte mere hvidløg eller ½ dl revet parmesanost.

Tip: Denne opskrift kan også laves med brændenælder, her skal du bare blanchere nælderne inden brug, så de ikke brænder.

Februar 2020

Hej Anja

Min mand og jeg har hen over vinteren taget forskellige kosttilskud for at undgå influenza. Min mand har spurgt, om der ikke er noget, vi kan gøre i dagligdagen, for eksempel som en del af vores kost, i stedet for at bruge kosttilskuddene. Har du nogen gode ideer?

 

Hilsen Ellen

 

Kære Ellen

Jeg er glad for, du spørger, da kost og livsstil er fundamentet for et godt helbred. Her er en varieret kost med masser af grøntsager alfa og omega. I kan bruge denne enkle huskeregel for at bevare opmærksomheden på grøntsagerne: To gange om dagen skal halvdelen af tallerkenen være fyldt med grønt i regnbuens farver. Det er en super nem metode, hvor man har sin kreative frihed og kan tage højde for de personlige smagsløg.

Grøntsagerne giver vitaminer og mineraler til kroppen, men selv den sundeste krop kan blive smittet af virus. Dette kan man forsøge at afværge med en god håndhygiejne. Mange vira samler vi nemlig op via dørhåndtag, dankortautomater, gelændere og håndtryk. Behold derfor gerne handskerne på, når I er ude, eller brug håndsprit. Og gør det samtidig til en vane at vaske hænder, så snart I kommer ind ad døren derhjemme.

Derudover skal I være opmærksomme på de tre s’er: søvn, stress og sukker.

Søvn er utrolig vigtig, for at kroppen kan restituere. De fleste har brug for syv til otte timers kvalitetssøvn hver nat. Mangelfuld eller afbrudt søvn kan altså stresse kroppen, men det kan for mange gøremål også. Er kalenderen overfyldt, må man sortere aftaler fra, så der er en god balance mellem hvile og aktivitet i hverdagen. Og skær samtidig ned på sukker, og udeluk det fuldstændig, hvis der er sygdom, da det svækker vores modstandskraft.

Du efterspørger også ting, I kan tilføje i kosten, og her er hyldebærsaft værd at fremhæve. Et glas hyldebærsaft om dagen af en god kvalitet understøtter kroppens immunforsvar. Nu er det jo ikke sæson for at lave det selv, men jeres lokale helsekost har helt sikkert hyldebærsaft på hylden.

Brug gerne ingefær og hvidløg i jeres kost. For at få mest ud af hvidløget, skal det knuses og ligge på skærebrættet i et par minutter. Når hvidløgets safter påvirkes af ilt, dannes allicin, som er det særlige interessante ved hvidløg. Spis hvidløget råt i en tomatsalsa, guacamole, dressing, eller rør det i en gryderet lige før servering.

Men I skal selvfølgelig også have min favorit til immunforsvaret, nemlig Ipe Roxo Chai. Ipe roxo er et regnskovstræ, hvorfra man bruger inderbarken til at koge en velgørende og styrkende te. Man kan bruge barken, som den er eller blande den med aromatiske krydderier. Du kan finde min chai-opskrift og andre skønne drikke på min hjemmeside: anjaballegaard.dk.

 

Ovenstående er alle gode ting, I kan gøre i hverdagen. Men jeg synes, at det er en god ide at beholde jeres kosttilskud i husapoteket. Får man samlet en virus op, kan man nemlig være heldig at tage det i opløbet, hvis man er forberedt. Og der kan de helt rette kosttilskud være en god støtte.

Bedste hilsner fra Anja

 

December 2019

Hej Anja

Jeg har i et stykke tid døjet med urolige ben. Det er værst, når jeg skal sove. Nogle gange bliver jeg nødt til at stå op og gå rundt, fordi jeg ikke kan finde ro for uro og kramper. Er der noget, jeg kan gøre ved det?

Hilsen Kristine

Kære Kristine,

Det, du beskriver, hører jeg ret ofte. For nogle personer kan det skyldes mangel på magnesium. Er det tilfældet, vil der allerede efter få dages indtag af et kosttilskud med magnesium komme ro på musklerne, og man kan få nattesøvnen tilbage.

Jeg vil dog skynde mig at sige, at tunge og urolige ben også kan være symptomer fra blod og venekredsløb. Derfor vil jeg altid råde dig til først og fremmest at konsultere din læge for at få afdækket dine gener, inden du foretager indkøb på helsehylden.

 

Magnesium spiller en rolle i mange forskellige funktioner i kroppen og bidrager blandt andet til normale knogler og en normal muskelfunktion.

Vil du gerne have mere magnesium ind i din kost, kan du for eksempel tænke på mandler, havregryn, banan, fuldkorn og grønne grøntsager.

Et voksent menneske har et dagligt behov på omkring 300 mg magnesium. Det kan du næsten få ved at spise 100 g banan, der vil give dig 28 mg magnesium, og 100 gram mandler, som vil give dig 256 mg magnesium.

For nemheds skyld kan du selvfølgelig også vælge at tage et kosttilskud med magnesium. Det findes som kapsler, tabletter eller pulver, der opløses i vand. Men der findes faktisk også andre muligheder for at få et dagligt magnesiumtilskud. Magnesium optages nemlig nemt gennem huden, og derfor kan man bruge de specielle magnesiumcremer, -olier og -lotions, som kan smøres på lokalt. Det er utrolig smart, hvis man har urolige ben eller ømme muskler. Så kan man nemlig smøre lotion eller olie på lige dér, hvor der er ekstra behov. Der findes også en særlig magnesiumsalt kaldet Epsom, som du kan tage fodbad med og derigennem få glæde af magnesium. Det er bare ikke hver dag, man har tid til et fodbad, derfor kan magnesiumlotion være rigtig handy.

Kærlig hilsen Anja

 

 

Oktober 2019

Hej Anja

Hjælp! Jeg har dårlig ånde. Jeg er først blevet opmærksom på det for nylig, da en kollega var så sød at sige det til mig. Desværre bekræftede min mand, at det har jeg haft i flere år.

Jeg har prøvet forskellige mundskyl, men uden held. Har du gode råd?

Hilsen Birthe

 

Kære Birthe

Der er mange, der føler sig generet af dårlig ånde. Dels fordi vores kropslugt kan påvirke vores sociale kontakt med andre, og dels fordi usikkerhed kan sætte skår i vores selvtillid. Man kan sjældent selv lugte det, så ofte er det andre mennesker, der gør os opmærksomme på det. Og det er faktisk ikke så nemt at gøre, så du har en god og modig kollega.

Det kan være forskelligt, hvad der skyldes dårlig ånde. Men morgenkaffen, for lidt vand, cigaretter eller alkohol kan være mulige årsager. Eller problemer med mandlerne eller tandkødslommer. Hermed har jeg allerede nævnt nogle specifikke områder, som du har mulighed for at sætte under lup.

Kronisk dårlig ånde skyldes ofte bakterier i mundhulen eller ubalance i fordøjelsens bakterieflora. Uanset hvor ubalancen ligger, er det begrænset, hvad en myntepastil kan gøre. Hvis du vil den dårlige ånde til livs, skal roden til problemet behandles indefra. Frisk ånde, kommer nemlig først og fremmest af en frisk krop. En sund livsstil danner derfor grundlaget for en behagelig ånde.

Heldigvis er der flere ting, du kan gøre. Her får du nogle gode ideer:

Drik vand

Du skal drikke minimum halvanden liter vand hver dag. Ofte har mangel på indtag af vand direkte indflydelse på vores morgenånde. Så gør det for vane at drikke vand hver dag. Og sæt gerne ritualer og påmindelser ind i din hverdag, så du husker det. Det kan for eksempel være at drikke et stort glas vand som det første, når du står op. Her kan du med fordel tilsætte saften fra en halv citron.

Start dagen med en grøn juice

Hvis du engang har hørt, at persille er godt efter meget hvidløg, så er det faktisk ikke helt galt. Det skyldes, at persille indeholder klorofyl, et stof, der findes i grønne planter. Klorofyl binder affaldsstoffer og transporterer dem ud. Derudover er grønne drikke flydende energi. Med en grøn juice fra morgenstunden kommer du altså energisk og morgenfrisk ud af starthullerne. Har du ikke tid til at juice hver dag, kan du købe greens, som skal røres op i vand. Det kunne for eksempel være Greens fra High on Life. Der findes også et særligt kosttilskud, Klofyl, som kan hjælpe med at skræmme den dårlige ånde væk.

Giv fordøjelsen en hjælpende hånd

En god fordøjelse er alfa og omega for en frisk krop og frisk ånde. Men en sund mikroflora skal af og til hjælpes lidt på vej. Det kan du gøre ved at tage et probiotikatilskud, der fremmer forekomsten af gavnlige tarmbakterier i fordøjelseskanalen.

God mundhygiejne

Ud over at børste tænder er det en rigtig god ide at børste tungen. Især hvis den dårlige ånde skyldes bakterier i mundhulen. Gør det til en vane at rense tungen et par gange om ugen. Brug en tandbørste, tungeskraber eller bagsiden af en ske til at fjerne bakterier. Og så bør tandtråd også indgå i den daglige mundpleje. Mundskyl som Dentaforce fra A. Vogel støtter også den gode flora i munden.

Du fortæller, at du har haft dårlig ånde i flere år. Forestil dig, at du giver dit indre et brusebad med alle de gode ting, jeg har nævnt herover. Men hav tålmodighed, så kroppen får tid til at finde en ny, frisk balance.

Kærlig hilsen Anja

 

 

 

 

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x