Allergi

Urtica arter

Danske navne: Stor og Liden brændenælde
Engelsk navn: Common or Small Stinging Nettle
Tysk navn: Brennessel

Familie: Lamiaceae
Droge: Rod, blade

Uncaria tomentosa

Peruvisk navn: Una de Gato
Engelsk navn: Cat’s Claw

Familie: Rubiaceae
Droge: Inderbark

Beskrivelse
Vinranke fra regnskoven i Peru. Foretrækker at vokse 400 til 800 meter over havets overflade i Amazone regnskoven, snor sig ofte omkring andre træer og kan klatre op til 30 meter. Hvert blad har to små, skarpe torne som ligner en katteklo. Una de Gato anvendes af de indfødte indianerstammer i behandlingen af kræftknuder og andre alvorlige sygdomme.

Silybum marianum

Dansk navn: Marietidsel
Engelske navne: St. Marys Thistle, Milk‑Thistle
Tysk navn: Mariendistel Familie: Asteraceae (Compositae)

Droge: Frø

Beskrivelse
Opkaldt efter Jomfru Maria, da de mælkehvide vener i bladene symboliserer hendes mælk. Et- til toårig plante fra Central‑ og Vesteuropa, 100‑120 cm høj glat, med store hvidmarmorerede blade i lange udstående terner i spidsen af kurverne. Violet tidselagtig krone. Vokser på tør stenet jord, brakland, marker og vejkanter.

Scutellaria baicalensis

Dansk navn: Pragtskjolddrager
Engelsk navn: Baical Skullcap
Kinesisk navn: Huang‑qin

Familie: Laminaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Scutellaria baicalensis bør ikke forveksles med Scutellaria lateriflora, en plante fra Nordamerika med nervestyrkende og beroligende egenskaber. I Kina kendes roden som Huang‑qin og er blevet anvendt af kinesiske urtelæger i over 2000 år. Scutellaria baicalensis er en flerårig plante, op til 40 cm høj, med lancetformede blade og blå, violette eller rødviolette blomster. Foretrækker vejkanter, marker og højtliggende, tørre og sandholdige bjergegne. Roden høstes, når de er 3‑4 år gamle.

Sambucus nigra

Dansk navn: Almindelig hyld
Engelsk navn: Elder flowers
Tysk navn: Schwartzer Holunder

Familie: Caprifoliaceae
Droge: Blomster, bær

Beskrivelse
Løvfældende, buskagtig træ, op til 10 meter høj, med moskusduftende ved og blade, ildelugtende småblade. Blomsterne er stjerneformet, beige og sidder i halvskærme. De modne, sort-violette hyldebær sidder i nedadvendte frugtklaser.(1) Oprindelig fra Europa, Vestasien og Vestafrika. Vildtvoksende i Danmark. Hyldebær bruges i fremstillingen af saftevand, af blomsterne laves vin.

Rehmannia glutinosa

Synonym: Rehmannia chinensis
Engelsk navn: Chinese Foxglove
Kinesisk navn: Di‑huang

Familie: Scrophulariaceae
Droge: Rod
 

Beskrivelse
Flerårig plante, op til 30 cm høj, med gule eller brunlilla blomster. Vokser i bjergegne, på marker og ved vejkanter, almindelig overalt i Kina. Den tørrede rod er sød og bitter.

Aktive indholdsstoffer
Iridoide glykosider bl.a. jioglutosider, rehmaglutiner, monoterpener (jioglu tiner) og jionosider A 1 og B 1.(1)

Picrorrhiza kurroa

Indisk navn: Katuka

Familie: Scrophulariaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Picrorrhiza kurroa er en lille, flerårig plante, der vokser i 3000 til 5000 meters højde i Himalaya.

Aktive indholdsstoffer
Iridoide glykosider (bl.a. picrosider 1, 2 og 3, og kutkosid), curcubitacin glykosider (bitre triterpener), apocynin, androcin.(1)

Egenskaber
Leverbeskyttende, immunstimulerende, galdedrivende (fremmer produktion og udskillelse), antiallergisk, bitter tonic, inflammationshæmmende.(2)

Marrubium vulgare

Dansk navn: Almindelig Kransburre
Engelsk navn: White Horehound
Tysk navn: Weisser Andorn

Familie: Labiatae
Droge: Hele planten

Beskrivelse
Aromatisk, ulden plante, 30‑60 cm høj med firkantet stængel og takkede blade. Hvide blomster i tætte stande. Vokser på tørre græsenge, marker og brakland i Europa, Nordafrika og Asien. Ligner døvnælde.

Druekerneekstrakt

Botanisk navn: Vitis vinifera
Engelsk navn: Grape Seed Extract

Familie: Violaceae
Droge: Kerne

Beskrivelse
Druekerne ekstrakt er udvundet af kernerne fra røde eller hvide vindruer (Vitis vinefera).
I midten af det sekstende århundrede blev franske opdagelses-rejsende reddet fra skørbug via en behandlingsmetode fra de canadiske indianere: et udtræk af grannåle og bark. I slutningen af 1940erne opdagede den franske videnskabsmand, Jack Masquelier, vigtigheden af disse medicinske stoffer og udvandt dem fra hinden af jordnødder.

Chamomilla recutita

Dansk navn: Velduftende kamille
Engelsk navn: German Chamomile
Tysk navn: Kamillenbluten

Familie: Asteraceae (Compositae)
Droge: Blomster

Beskrivelse
Chamomilla recutita kommer oprindeligt fra Sydafrika og Middelhavsområdet. Den 20‑60 cm høje plante med dens krydrede duft har findelte blade med trådformede indsnit. Blomsterne er gule med hvide blomsterblade.

Aktive indholdsstoffer
0,3‑2% æteriske olier (bl.a. alfa‑bisabolol, farnesen og matricin), flavonoider, coumariner, fenolcarboxyl-syrer, planteslim og et bitterstof. Ved destillation omdannes matricin til chamazulen. Det er dette stof, der giver kamilleolie dens dybe blå farve. (1)