Graviditet og fødsel

Fiskeolie under graviditeten forebygger astma

1,5 millioner danskere har allergi eller astma.

Nu peger ny dansk undersøgelse på, at indtaget af fiskeolie under graviditet forebygger astma blandt børn.

En undersøgelse, der netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition konkluderer, at hvis kvinder spiser fiskeolie under graviditeten kan de være med til at forebygge udviklingen af astma hos deres børn.

Resultaterne i undersøgelsen viste en reduktion af astma tilfælde blandt de børn, hvis mødre havde indtaget fiskeolie (Omega-3) under graviditeten sammenlignet med olivenolie. 533 kvinder blev givet enten fiskeolie eller olivenolie i kapsler under deres graviditet i 1990. 16 år efter blev deres børn undersøgt for astma og allergi.

Så vigtig er D-vitamin

D-vitamin var tidligere noget, man gav til spædbørn, men i øvrigt ikke skænkede den store tanke. I dag er man blevet en del klogere. Ikke alene har man fundet, at netop dette vitamin har afgørende betydning for menneskets sundhed, man har også fundet frem til, at størsteparten af den vestlige befolkning har for lave D-vitaminværdier i blodet. En del af forklaringen ligger i, at vi i forvejen ikke får ret meget sol på vore breddegrader, og når vi endelig opholder os udendøre i sollys, smører vi os ind i solcreme, hvilket blokerer for den naturlige produktion af D-vitamin i huden.

C-vitamin til gravide forebygger måske hjerneskade

Hvis man med noget så simpelt som en vitaminpille til gravide og ammende kan forebygge indlæringsproblemer hos børn, er det så ikke værd at overveje, spørger danske forskere efter at have set, hvordan mangel på C-vitamin fører til hjerneskader hos marsvin.

Sukker og store børn

Forhøjet blodsukker under graviditeten øger risikoen for at føde store børn. Forhøjet blodsukker, selv hvis niveauerne ikke er høje nok til at blive diagnosticeret som diabetes, kan placere gravide i en øget risiko for flere negative helbredsmæssige komplikationer, viser en undersøgelse offentliggjort i New England Journal of Medicine. Der er flere risikofaktorer for udviklingen af graviditetssukkersyge, herunder overvægt, at være over 35 år og at være af en særlig etnisk herkomst, herunder Aboriginal, Latin-Amerikaner, Asiat eller Afrikaner.

Naturligvis om de nedre regioner

Mange af de problemer, som kan opstå i underliv, nyrer og blære eller prostata kan både forebygges og behandles med naturlige midler.
Men med så meget andet, skal du have lægen med på råd. Især hvis du er gravid…

Alle noter er fra Naturligvis i Søndag… 

Vitex agnus castus

Dansk navn: Kyskhedstræ
Engelsk navn: Chastetree

Familie: Verbenaceae
Droge: Bær

Beskrivelse
3 m høj busk fra Middelhavsområdet og Vestasien. Foretrækker fugtige voksesteder. Den bærer helrandede småblade. Blomsterne har en læbeformet lilla krone og sidder i topformede stande (ligner hamp-blade). Vitex agnus castus kaldes også for Munkepeber efter de små sorte bær, der brugtes af munkene for at hæmme deres seksualdrift.

Aktive indholdsstoffer
Æteriske olier (bl.a. aneol, pinener og limonen), flavonoider (bl.a. casticin), iridoid‑glykosider (0,3% aucubin, 0,6% agnosid og 0,07% eurostosid), fedtsyrer, kumariner.(1)