Immunsystemet

Kend dine signalstoffer, kend dig selv

Af Sally Walker og Marianne Palm

Dit nervesystem består af din hjerne og et netværk af nervebaner, der på bedste vis og bedre end den fineste computer formår at kommunikere mængder af information via milliarder af nerveceller, også kaldet neuroner. Faktisk er der 100 millioner af dem, som gendannes og repareres hver eneste dag. Vi er født med et vist antal neuroner, hvis antal ikke kan øges, til gengæld kan vi gøre al verdens tiltag for at stimulere ekstra dannelse af nervecellernes ender, dendritterne, som i den ene ende af en nervecelle sørger for at modtage beskeder og med axonet i den anden ende får båret og overført beskederne til den næste nervecelle.

Allergi

Antallet af patienter med allergier er vokset drastisk i de seneste år. Astma-Allergi Forbundet oplyser, at der i dag er over 1,7 millioner danskere, der er ramt af en eller anden form for allergi. Der er mange utilfredsstillende resultater med konventionel behandling. Antihistamin-produkter sløver typisk og må ikke anvendes af børn, gravide og ammende. Langtidseffekten af antihistaminer er ofte, at man fravender kroppen at have histamin som en aktiv del af immunforsvaret.

Histamin intolerans

Histamin-Injeel er naturligt organisk homøopatiseret histamin i potenserne D12, D30 og D200 samlet i en drikkeampul. Ved at gøre brug af homøopatiens ”omvendt-effekt” ved kontrolleret potensering, vil det organiske histamin derfor optræde som et naturligt antihistamin og kan anvendes som sådan.

Astmatisk bronchitis

Overfølsomhed og astmatisk luftvejsbetændelse udvikler sig efter eksponering for allergener eller irritationsstoffer som f.eks. rygning og er en følge af tilbagevendende slimhindebetændelse. Genetisk disponering spiller også en rolle, da det ikke er alle allergikere, der lider af astma bronkiale. ”Etageskiftet” fra rhinitis/sinuitis til bronkitis/astma er ikke obligatorisk.

Af med allergien

Basisterapi for alle: Afgiftning og genopbygning er grundlaget for enhver vellykket terapi

Probiotika – uden mikrober intet forsvarssystem

 

Når solen nærmer sig…

Suk, støn og cha, cha, cha, vi vil have SOL, ja, det vil vi!

Og den har vi brug for. For her på vores breddegrader kan vi slet ikke udnytte de få stråler, der trods alt rammer vores (indpakkede) kroppe i vinterhalvåret. Strålerne bliver simpelthen bøjet af, så vi ikke kan udnytte dem til at danne D-vitamin i vores hud. Derfor er vi stadig vinterblege, også selvom vi nu er i april, og vi vil for alt i verden ud og nyde solens stråler. Det skal vi gøre, men vi skal gøre det med forsigtighed. Følg nogle simple råd, og få lidt ekstra hjælp til at blive hurtigere brun på den sunde måde, til at beskytte dig, så du ikke får problemer med hverken akutte udbrud af soleksem eller på længere sigt solskader, der i værste fald kan skabe hudcancer.

Slidgigt rammer de fleste

Af Marianne Palm. Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk Forår 2013

Er der hjælp at finde i naturens værktøjskasse?

Slidgigt eller osteoartrose er en af de hyppigste lidelser og noget, der rammer de fleste af os med årene. Der er dels tale om en forandring af knoglevævet, der vokser ind i brusken og kan danne udvækster (osteofytter), der generer ledfunktionerne, og dels en udtynding eller slitage af bruskvævet, der forsvinder efterhånden. Endelig spiller muskulaturen en rolle for en fortsat god ledfunktion.

En forkølelseskur til småbørn

Af Marianne Palm. Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk forår 2013

Gentagne forkølelser hos småbørn er ikke kun et problem for barnets livskvalitet, men også en udfordring for både skolegang, forældre og arbejdsplads. En forkølelse en til to gange om året kan være en metode til at aktivere immunsystemet, så det hele tiden forholder sig til de omgivende bakterier eller vira, men situationer i mange familier, hvor infektionerne afløser hinanden hele vinteren og langt ind i foråret, er utåleligt for alle involverede.

Du kan forebygge

Herpes-relateret gen er identificeret

Over 80% af befolkningen lider af herpes (Herpes simplex labialis – HSL), som er kendetegnet ved forkølelsessår på eller omkring munden.

Men selvom de fleste mennesker er smittet med herpes, varierer hyppigheden voldsomt i forhold til udbrud med forkølelsessår, og hidtil har man ikke vidst, hvad der forårsager reaktivering. Nu har forskerne muligvis fundet et gen, der afgør om man får udbrud eller ej.