Nervesystem

Lithium

Lithium (Li) Medvirker til at sikre mental balance. Betydning for kalium-natrium balancen. Fakta Lithium er et grundstof, der ikke er anerkendt som nødvendigt for mennesker. Det er det letteste af metallerne og blev opdaget af svenske kemikere i begyndelsen af 1900-tallet. Siden har stoffet været brugt medicinsk mod forskellige lidelser med større eller mindre held. Lithium blev receptpligtigt i 1965.

Kobber

Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.

Kalium

Kalium (K) regulerer væskebalance i samarbejde med natrium. Sikrer normal muskler og nervefunktion. Nedbringer syreoverskud. Regulerer hjerterytmen.

Silicium

Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium bedre end uorganisk silicium. Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud, hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker styrkende på slimhinder og heler sår f.eks. i tarmsystemet. Silicium styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-kolesterol.

Kalium

Der findes 115-150 mg kalium i kroppen, heraf 98 % indeni cellerne. Mange mennesker har kaliummangel, fordi de spiser for meget salt. Kalium optages i tarmen, og overskydende kalium udskilles med urinen. Kalium indgår i fordøjelsessafterne. Hos mennesker med magnesiummangel, kan der tillige opstå underskud af kalium. Udskillelsen af kalium øges ved indtagelse af kaffe, sukker, alkohol, samt ved brug af vanddrivende medicin, afføringssmidler og visse typer medicin. Overfunktion af skjoldbruskkirtelen samt langvarig diarre og opkastning kan medføre kaliummangel.

D-vitamin

Solskinsvitaminet. Afgørende for kalkoptagelse. Nødvendigt for knogleopbygning. Forebygger kræft og hæmmer kræftvækst. Forebygger og dæmper sygdomme som leddegigt og sclerose. Forebygger hjerte- karlidelser og styrker immunsystemet markant.

B12-vitamin

Du finder mest B12 i fisk, mælkeprodukter og kød. B12 nedsætter, sammen med folinsyre, homocystein i blodet. Sikrer bevarelse af åndsevnerne. Giver psykisk ro og balance samt positiv reaktion på stress. Livsglæde og optimisme fremmes. Sikrer god funktion af hjerne og nervesystem. Indgår i proteinstofskifte og fedtomsætning. Styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed. Er en afgørende vækstfaktor for børn. Medvirker i dannelsen af røde blodlegemer. Bemærk at B12 og folinsyre arbejder tæt sammen.

B8-vitamin

B8 har betydning for omsætning af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. ”Skønhedsvitaminet” giver fyldigt hår, glat hud og stærke negle. Stabiliserer blodsukkerbalance og dermed hjernens optimale funktion. Immunsystemet styrkes af B8.

B5-vitamin

B5 optræder i alle celler som del af co-enzym A. Som flere andre B-vitaminer har B5 også betydning for omsætningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. Ved mavesyredannelsen og produktion af røde blodlegemer er der brug for B5. Stor betydning for hår, hud og negle. Styrker binyrerne og immunsystemet ved stress. Har antihistaminvirkning og medvirker til at dæmpe allergiske reaktioner, sammen med B6. Virker også vanddrivende og har betydning for kalium/natrium balancen. (Væskeansamling kan være allergisk betinget)

B3-vitamin

En god søvn og en stabil psyke har brug for B3-vitamin. Vitaminet har stor betydning for blodkredsløbet samt muskler og bindevæv. Vigtigt for celleenergi og -ånding. Nødvendig for kulhydrat-, fedt- og proteinstofskifte.En god søvn og en stabil psyke har brug for B3-vitamin. Vitaminet har stor betydning for blodkredsløbet samt muskler og bindevæv. Vigtigt for celleenergi og -ånding. Nødvendig for kulhydrat-, fedt- og proteinstofskifte. Mave-tarmfunktion er afhængig af B3-vitamin.