Adaptogener – vores bedste venner
July 7, 2011

urter1

 

af Birgith Broberg, phytoterapeut. 

Phytoterapeutens bedste ven

Når vi som phytoterapeuter sammensætter en urtebehandling til trætte, stressede eller kronisk syge klienter,har vi et ’es i ærmet’: de adaptogene urter.

 

Adaptogener

Adaptogener er stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov. Forklaringen på dette paradoks er, at adaptogener fortrinsvis indvirker på de overordnede regulationssystemer i hjernen og nervesystemet, det hormonale system og immunsystemet.

Adaptogener øger således modstandskraften overfor stress af både fysisk og psykisk art samt overfor infektioner.

De aktive indholdsstoffer bevirker, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energi: energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.

 

Kendskab til urternes fantastiske egenskaber går tilbage i tiden

De kinesiske herbalister omtalte adaptogene urter så tidlige som år 2.697 før Kristi fødsel.

Men selvom funktionerne bag disse specielle urter således var kendt langt tidligere, anvendtes selve ordet ’adaptogen’ dog først af videnskabsmænd i 1950’erne.

Betegnelsen ’Adaptogen’, der betyder ’at normalisere’, blev valgt som fællesbetegnelse for en gruppe af planter, hvis aktive indholdsstoffer beviseligt kunne understøtte menneskekroppens og den menneskelige hjernes adaptationsevne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress.

Videnskabens interesse for adaptogenerne kan for alvor henføres til 1947, hvor den russiske forsker N. V. Lazarev opdagede en kemisk substans – dibasol – der kunne øge præstationsevnen og øge kroppens modstandskraft.

Lazarev fortsatte sin søgen efter andre stoffer med lignende normaliserende eller adaptogene egenskaber. Senere etablerede den russiske ledelse et forskningsafsnit, hvis hovedopgave det var, at fortsætte dr. Lazarev’s arbejde. Den definition på adaptoger, de fremførte, er stadig aktuel.

 

Definitionen på adaptogene urter:

  1. de er ugiftige og bivirkningsfri
  2. den adaptogene effekt er generel og uspecifik – d.v.s. effekten optræder i hele kroppen og er ikke lokaliseret til et specifikt organ
  3. de understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften (f.eks.overfor sygdom og stress-relaterede tilstande)
  4. de understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften
  5. adaptogene stoffer normaliserer kroppens funktioner

Som et pudsigt kuriosum skal nævnes, at en af årsagerne til, at russerne med så stor iver kastede sig over adaptogenerne, var at de haltede bagefter amerikanerne indenfor den kemiske/farmakologiske forskning og derfor valgte en alternativ tilgang.

De vendte simpelthen blikket mod naturen og igangsatte et stort program, der systematisk skulle indsamle data om de gamle urte-traditioner (TKM, russisk folkemedicin, vesterlandsk folkemedicin o.s.v.).

En nedsat komite udvalgte 400 planter, som man fandt var de mest interessante og potente. Man var særligt interesserede i tonics og styrkende urter.

Disse urter, der var i stand til markant at styrke udholdenheden og modstandskraften, blev underkastet yderligere studier – herunder blandt andet forsøg med dyr.

Undersøgelserne resulterede i, at man gennemførte en række yderligere forsøg med 120 planter, der havde påkaldt sig særlig opmærksomhed. Disse forsøg afslørede, at planterne – udover at have en styrkende effekt – også var i stand til at yde beskyttelse i forhold til infektiøse agenter og giftige substanser.

De russiske forskere var ’tændte’. I næste fase havde de kogt ’urtesuppen’ ned til kun 20 planter, som de nu udførte en række kliniske studier på. De dykkede ned i planternes kemi og startede jagten på de magiske komponenter, der giver de adaptogene urter, der særlige egenskaber.

I løbet af 1980’erne fik resten af verden øjnene op for den russiske forskning og det adaptogene koncept blev almindeligt anerkendt indenfor pharmakognosien.

I disse år arbejder en lang række forskere verden over målrettet mod en dybere forståelse af de konstituenter, der gør de adaptogene urter virksomme.

 

Hvordan virker adaptogener?
De virksomme mekanismer kan opsummeres som følger:

1. De adaptogene urter øger cellernes evne til både at danne og udnytte energi i forbindelse med såvel akut som kronisk fysisk og psykisk stress.

2. Der er tale om anti-oxidative effekter, der sikrer mod de frie radikalers skadelige påvirkninger.

3. De adaptogene urter er i stand til at øge protein-syntesen under stress.

 

Ad 1: Øget energi-dannelse Under stress har vi brug for store mængder energi. Energi dannes i kroppen ved forbrænding af kulhydrater, fedtsyrer og bestemte aminosyrer. Som et resultat af denne forbrænding dannes ATP (adenosin trifosfat).

ATP er kroppens vigtigste brændstof, der er grundlaget i de biologiske processer, der blandt andet får musklerne til at arbejde, nerverne til at ’samtale’, hjernen til at fungere. For at ATP-fremstilling kan igangsættes har vi yderligere brug for den meget vigtige ’aktivator’ glucokinase. Studier har fundet, at fenyl glykosider – et aktivt indholdsstof i adaptogener – har en positiv effekt på dannelsen og dermed det tilgængelige niveau af glucokinase.

 

Ad 2: Anti-oxidative effekter Når vi taler om kroniske stress-tilstande, befinder vi os i en situation, hvor alle kroppens funktioner bliver holdt i ’højeste alarmberedskab’. I en sådan situation forbruger kroppens celler som nævnt ovenfor langt mere energi end under normale forhold.

Kronisk stress bevirker dermed, at der optræder langt flere ’affaldsstoffer’ p.g.a. det øgede stofskifte på cellenivau. Disse affaldstoffer er de efterhånden så velkendte ’frie radikaler’.

De frie radikaler er nogle kedelige størrelser, der har en række negative effekter i kroppen, blandt andet er de i yderste konsekvens i stand til at forårsage celleforandringer og celledød.

Anti-oxidanter er derimod heltene på de hvide heste i denne forbindelse, idet de hæmmer og bremser de frie radikalers hærgen. Forskningen har vist, at der optræder en række stoffer i adaptogene urter, der har en kraftig anti-oxidativ virkning.

Her er f.eks. tale om lignaner, der blandt andet forekommer i Schisandra sinensis. Lignaner har en anti-oxidativ effekt, der er 50 gange kraftigere end E-vitaminets.

 

Ad. 3: Øget protein-syntese Her er tale om en øget produktion af RNA. RNA-proteinet indgår i den genetiske mekanisme, der sikrer en sund kopiering af DNA i forbindelse med celle-delingen.

Tilstedeværelsen af adaptogener sikrer således, at celle-delingen forløber optimalt selv under oxidativt stressede tilstande. Blandt andet har forsøg med Panax ginseng vist, at det aktive stof ginsenoider i in vivo forsøg har kunnet påvirke maligne celler således, at de under deling ændrer sig til benigne celler. Selvom der er tale om laboratorium forsøg, er det spændende resultater, der tager pusten fra den engagerede phytoterapeut.

 

Vi anvender adaptogene urter i forbindelse med:
Psykisk stress:  f.eks. i forbindelse med depression, angst, søvnproblemer samt hvor man ønsker at forbedre den mentale og fysiske ydeevne – specielt i tilfælde af fysisk (f.eks. støj eller hede) og psykisk stress. 

 

Fysisk krævende situationer:  f.eks. operationer samt i forbindelse med intens træning (sport), bjergbestigning (højdeforskelle), ekstreme klimaforhold og ændrede dagrytmer (rejser i tidszoner).

 

Biologisk stress:  f.eks. kroniske infektioner (bakterielle, virale). Forgiftningstilstande – f.eks. alkohol, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer m.m..

 

Fatique tilstande: (kronisk træthed) – her er tale om tilstande, som f.eks. optræder efter virale infektioner og hvor den generelle træthed og utilpashed ikke bedres ved hvile og søvn. Tilstanden er karakteriseret ved oxidativt stress (frie radikaler) og her er virker adaptogenerne helt perfekt både i forhold til at bedre velværet og i forhold til de skadelige effekter, der optræder i forbindelse med frie radikaler.

 

Blodsukkerregulerende effekt: symptomerne, der er forbundet med alvorlige problemer med blodsukker-reguleringen, ligner i høj grad de symptomer, vi ser f.eks. i forbindelse med stærk akut stress og en angstneurose. 

Blodtryksregulerende effekt: vi ser som nævnt også en blodtryksregulerende effekt – husk at det er meget normalt at stress har en negativ effekt på blodtrykket (forhøjet blodtryk).

 

Den hormon-regulerende effekt: er specielt gavnlig i forbindelse med kronisk stressede, depressive eller kronisk syge kvinder. F.eks. virker triterpene glykosider, der er fundet iEleutherococcus senticosus, regulerende på Hypothalamus-Hypofyse systemet. Hypothalamus-hypofyse systemet er kroppens overordnede hormonelle regulator. 

Og sidst men ikke mindst skal de adaptogene urters ’livsstyrkende’ effekter også fremhæves. Her er blandt andet tale om en positiv påvirkning i forbindelse med potens og heling (reparation af væv).

 

Lad os kigge på et par af de ’hårde drenge’:

Panax Ginseng
Mange forsøg har vist, at Ginseng øger resistensen overfor stress og giver øget energi. Ginseng fremmer reaktionsevnen under stress. Efter den stressfulde tilstand er overstået, falder niveauet af binyrebarkhormoner hurtigere til det normale niveau (kroppen for ’ro på’ igen).

Urten forbedrer også intellektuelle funktioner som hukommelse, indlæringsevne, ro og klarhed.

Forsøg viser, at ginseng styrker immunforsvaret ved at øge produktionen af lymfocytter, makrofager, NK-celler, antistoffer og interferon.

Styrker ligeledes den føromtalte proteinsyntese og fremmer energi-produktionen (nedsætter forbruger af glucose).

Vær opmærksom på, at Panax ginseng har en markant og umiddelbar effekt. Urten kan derfor virke for voldsom indgivet alene i forbindelse med stress. Sammen med makkeren Eleutherococcus senticosus, der har en langt roligere og mildere effekt, bliver kombinationen dog perfekt.

 

Eleutherococcus senticosus
Eleutherococcus øger resistensen overfor fysisk og psykisk stress, forbedrer den mentale såvel som den fysiske ydeevne og skærper sanserne.

Urten modvirker forstyrrelse af binyrerne ved stress og reducerer forbruget af C-vitamin i binyrerne.

Eleutherococcus modvirker også følgerne af stress, såsom udmattelse, irritabilitet, søvnløshed og depression foruden at virke regulerende og normaliserende på blodtrykket.

Eleutherococcus hæmmer virus, sandsynligvis ved at øge interferonproduktionen (husk at mange får herpes-udbrud i forbindelse med stress).

En forskergruppe ved Medicinsk-Molekularbiologisk Forskningsselskab, Heidelberg, har gennemført et grundigt dobbelt-blindforsøg med Eleutherococcus ekstrakts indvirkning på immunsystemet. 36 personer indtog Eleutherococcus ekstrakt i 4 uger, en kontrolgruppe fik et placebo og man målte effekten på det cellulære immunforsvar.

Den mest markante effekt var en drastisk forøgelse af antallet immunkompetente celler med en specielt udtalt effekt på T-lymfocytter, stærkest på T-hjælperceller. Desuden observeredes en generel forøgelse af T-cellernes aktiveringsstatus.

Vær opmærksom på, at Panax ginseng har en markant og umiddelbar effekt. Urten kan derfor virke for voldsom indgivet alene i forbindelse med stress. Sammen med makkeren Eleutherococcus senticosus, der har en langt roligere og mildere effekt, bliver kombinationen dog perfekt.

Schisandra chinensis Schisandra øger resistensen/modstandskraften overfor stress og sygdomme og forbedrer udholdenhed. Indeholder de føromtalte lignaner og er dermed en effektiv plante-antioxidant. Lignanerne har også en positiv effekt på leverens glykogen- og proteinsyntese.

Planten indeholder desuden gomisin A, som modvirker iltning af fedtstoffer (lipidperoxidation) samt fremmer udskillelsen af cancerfremkaldende stoffer fra leveren.

Schisandra chinensis stimulerer hjerne- og nervefunktion og forbedrer hukommelse, koncentration, koordination og indlæringsevne, skærper sanserne (fremmer syn og hørelse) og modvirker natteblindhed, ’dårlige nerver’ og depression.

Schisandra beskytter leveren mod giftige kemikalier ved at øge dannelsen af kemikalienedbrydende enzymer i leveren (Cytokrom P 450).

Cytokrom P 450 øger udskillelsen af karcinogener via leveren, i forbindelse med dette arbejde er der behov for en specifik og meget kraftig antioxidant: gluthation – Schisandra sørger for at øge syntesen af gluthation.

Kilder: Urteskolen (www.urteskolen.com) – kompendium i Nervesystemet.

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz