Akutte og kroniske smerter
April 13, 2017

 

Mere end 850.000 danskere lider af kroniske smerter og hertil kan lægges alle de akutte smerter.

Af Torben Bremann
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april 2017

Hvad er smerte? Ok – lad os først se lidt på hvad smerte er for en størrelse, defineret ud fra et mere officielt/medicinsk synspunkt og så efterfølgende komme med bud på, hvad du selv kan gøre for at reducere eller fjerne dine smerter.

Hvordan fungerer smerte?
I kroppen er der særlige nerver, der opsporer potentielt farlige forandringer i vores temperatur, kemiske balance eller tryk. De kaldes nociceptorer eller smertereceptorer og er nerveender, der registrerer vævsbeskadigelse og udløser en impuls i den tilhørende nervetråd, som leder til centralnervesystemet, hvor impulsen opfattes som smerte.

De sender ikke smerte til hjernen, fordi al smerte er skabt af hjernen.

Smerten kommer altså ikke fra det håndled, du brækkede, eller den ankel, du forstuvede. Smerte er et resultat af, at hjernen evaluerer information.

Akut Smerte
Akut smerte har et formål. Den fortæller dig oftest, at kroppen er beskadiget. Du må gøre et eller andet, så kroppen ikke bliver yderligere ødelagt og skaden får tid til at hele. 

Hvor lang tid skal smerten vare, før den bliver kaldt kronisk?
Tidligere sagde man, at hvis smerten varede mere end 6 måneder, var der tale om kronisk smerte, men den opdeling er man gået bort fra. I stedet siger man nu, at akut smerte varer så længe som den erfaringsmæssig “bør” vare. Erfarings-mæssigt varer f. eks smerte i ryggen ikke længere end 12 uger. Derfor vil smerte i ryggen – udover de 12 uger – blive be-tegnet som kronisk smerte. På samme måde ved man erfarings-mæssigt, at migræne varer i få dage, og at hovedpine i flere uger derfor vil være kronisk.

En akut smerte består under reparationen af en skade, men når kroppen er helet, skal smerten forsvinde ellers er der tale om kronisk smerte. Kronisk smerter kan have samme funktion som de akutte smerter, for eksempel at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt knæ eller en hofte. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte.

Kronisk smerte er en af de hyppigste årsager til nedsat livskvalitet.

Smertens fysiologi – kort fortalt
Når smertefølerne opdager en skadelig påvirkning, sender den besked gennem vores nervetråde (elkablerne) til ryg-marven og herefter til hjernen – på samme måde som strøm løber fra kontakten gennem ledningen til pæren i en lampe. Nervetråde varierer i størrelse fra helt fine tråde til den store iskiasnerve i låret, der har en tykkelse som en lillefinger. I hjernen bliver signalet omkodet til en oplevelse af smerte.

Smerter kan groft sagt deles op efter forskellige typer:

  • Nociceptive somatiske smerter: De udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Ved vævs skader medfører en inflammation ofte en bevægelsesrelateret smerte.
  • Viscerale (organiske) smerter:  De har typisk en mere diffus udbredelse. Smerterne kan være mere diffuse og er ofte meddelte (referred pain) smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad.
  • Neuropatiske smerter: De opstår og udgår centralt og i det somatosensoriske system, som følge af skade eller sygdom, og vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. 

Mest velkendte for mange mennesker er smerter i den første kategori (nociceptive), hvilket i almindelig tale er synonyme med “smerter”

Hvor ondt har du?
Smerter kan variere meget i intensitet. Sædvanligvis vil smerterne hos en person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er. Dette er dog ikke altid tilfældet. Smerteopfattelse og vurderingen af smertens intensitet afhænger også meget af personlige egenskaber, for eksempel tidligere erfaringer, køn, alder, kultur og psykisk tilstand.

Hvor mange smerter man føler, afhænger også af, hvor på kroppen man er skadet. For eksempel er fingre og ansigt mere følsomt end ryggen, da ansigt og fingre er tættere dækket af smertesensorer, der registrerer smertepåvirkninger.

Hvordan kan smerter ét sted i kroppen påvirke andre steder i kroppen?
Smerter ét sted i kroppen kan i nogle tilfælde skyldes en skade et helt andet sted i kroppen. Nervetrådenes forbindelser gør, at hjernen kan blive snydt med hensyn til, hvor et smertesignal kommer fra. Dette fænomen kaldes meddelte (refferred pain) smerter. Et eksempel på dette, er smerte i venstre arm i forbindelse med en blodprop i hjertet.

Hvordan behandles kroniske smerter i muskler og sener?
Når en muskelsmerte er kronisk, er ikke kun musklen ændret, men hele funktionen omkring den, dvs., også nervesy-stemets måde at opfatte bevægelsen på. Derfor løses problemet bedst ved egen bevægelse/øvelser. Al anden behand-ling, f.eks. massage, manipulation, akupunktur, blokader etc., kan hjælpe umiddelbart, men har ikke samme langtids-effekt. Du kan med andre ord ikke regne med, at andre får dine muskelsmerter til at forsvinde. Bevægelse og øvelser bør være dit førstevalg – naturligvis gerne under vejledning af en fagperson.

Træning – kolera eller pest?
Træning er altså en god idé, og her skal man være opmærksom på, at smerter ofte fører til dårlig fysisk form, fordi den smerteplagede vælger at bevæge sig mindre end normalt. Det betyder, at de smertende muskler efterhånden bliver svækkede og har mindre udholdenhed og styrke.

Psyken har indflydelse på smerten
Smerter består som beskrevet af et smertesignal fra kroppen og en smerteopfattelse i hjernen. Både signal og opfattelse har betydning for, hvor store smerter man oplever. Psyken har altså indflydelse på smerter. Angst og depression kan således forværre smerter, mens glæde og overskud kan formindske smerter eller gøre det lettere at udholde et vist smerteniveau.

Kan smerter være noget vi bare bilder os ind?
Vi reagerer fysisk og psykisk som en helhed. Det er altid en person, der oplever smerten eller smerterne. Smerter er en ubehagelig sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse, som altid er betinget af nogle fysiske processer i kroppen.

Smerter udspiller sig på det fysiske plan. Det er kroppen, der reagerer, selvom det er en eller anden psykisk påvirkning, som har sat reaktionen i gang. Smerter er altid reelle!

Smerter – hvad kan du selv gøre?
Som du har kunnet læse er smerter et meget komplekst emne og oplevelsen af smerte er forskellig fra person til person. Derfor vil det, der hjælper på den ene, ikke nødvendigvis hjælpe på en anden. Men en ting er helt sikkert – det hjælper oftest at holde sig i gang med en tilpasset træningsform – måske suppleret med en behandlingsform, som du selv skøn-ner gavner dig. Og her tænker jeg ikke nødvendigvis på sveddryppende hård træning i fitnessmaskiner eller med hånd-vægte eller hård holdtræning på et aerobichold! For nogen kan det hjælpe, men er du meget smerteplaget, vil det ofte blot forværre smerterne, særligt i timerne efter træningen.

Hvilken form for træning er bedst?
Jeg er netop hjemkommen efter en af mine mange trænings- og studieture til Østen. Det er altid slående at se de mange mennesker der dagligt træner og motionerer i parkerne. Og ikke mindst den ældre generation. Fokus er på øvelser, der er ledmobiliserende, bedrer balancen, styrker sener og bindevæv, øger kropsbevidstheden og forbedrer åndedrættet samt skaber forbindelse mellem krop og sind.

Frem for at “skubbe” og “presse” blodet frem som gøres i mange af de traditionelle vestlige motionsformer, så løsnes og åbnes kroppen op via blide, gentagne bevægelser, som fremmer cirkulationen af blod og lymfevæske. Denne frem-gangsmåde skaber en bedre nerveforsyning og i ”de kinesiske termer” et frit flow af Qi (energi). Det er livsbekræftende at være vidne til de mange mennesker på tværs af generationer, som vælger at prioritere daglige øvelser, der fremmer og skaber en forbedret livskvalitet med færre eller ingen smerter til følge.

I Vesten vil der de kommende år komme et større fokus på netop den type af bevægelsesformer (Tai Chi og Qi Gong) – vi ser allerede tendensen nu – til forebyggelse, reducering og behandling af smerter. Og som en sidegevinst påvirker øvelserne samtidig dit immunsystem i en gunstig retning.

 

Om Torben Bremann
Torben Bremann er med sine 54 år en erfaren herre. Som tidligere leder af et fitnesscenter i Gladsaxe ved han alt, hvad der er værd at vide om muskeltræning. Torben har klinik med speciale i idrætsskader, hvor han kombinerer viden fra sine mange uddannelser.

Som psykomotorisk terapeut, specialist i bevægelsesanalyse, idræt og ernæring ved han, hvordan han kan motivere sine kursister til et nyt og sundere liv. Og alt det basale sker med en særlig tilgang, da Torben i mange år ikke kun har været bodybuilder og træner, men har kombineret det med sin særlige viden om Tai Chi Chuan og Qi Gong. Du kan stille spørgsmål til Torben på torben.bremann@sund-forskning.dk

 

Tension is WHO you think you should be. Relaxation is WHO you are

Kinesisk ordsprog

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz