Det nyeste indenfor fedmeforskning
February 21, 2014

Skærmbillede 2014-02-21 kl. 12.46.05

 

Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk vinter 2014.

 

”Overvægtige er ikke overvægtige, fordi de bare spiser for meget og ikke kan styre sig”

Sådan siger Berit Lilienthal Heitmann, en af Danmarks fremmeste fedmeforskere. Til dagligt er hun forskningsleder på Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse samt Professor på Syddansk Universitet.

 

Fedmekurven topper

Fedmeepidemien har aldrig været værre. Mere end halvdelen af den danske befolkning lider af overvægt, og hver femte af fedme. Det optager forskere på Institut for Sygdomsforebyggelse. Her forsøger man at løse fedmens gåde. ”Vi får kun fat i dele af forklaringen, hvis vi fokuserer ensidigt på kost og motion”, siger Berit L. Heitmann, der sammen med sit forskerteam søger ny viden om samspillet med genetisk arv, stress, søvn, sociale kår samt omsorg i de tidlige leveår. Årsager, der måske kan forklare, hvorfor nogle af os er mere følsommeover for at blive overvægtige.

 

En  kalorie er ikke bare en kalorie

Mange fastholdes desværre i en tro på, at man kan forudsige vægtændring ud fra et simpelt regnestykke om forskellen mellem, hvor mange kalorier man indtager, og hvor mange kalorier man kan forbrænde. Det er ifølge Berit L. Heitmann en forældet tankegang, og et regnestykke, der ikke går op – i hvert fald ikke med de forhåndenværende metoder til at måle indtag og forbrænding. ”En kalorie er ikke bare en kalorie. Den feder forskelligt på forskellige mennesker”, siger Berit L. Heitmann fra kontoret på Frederiksberg Sygehus. Tidligere mente man ellers, at årsagen til fedme kunne findes i et simpelt regnestykke: fedme opstår, når energiindtaget overstiger energiforbruget. Men Berit L. Heitmann forklarer, at vores fedtvæv i kroppen er et af menneskets største endokrine organer. Det producerer talrige aktive stoffer, som gør regnestykket langt mere kompliceret end kalorietælling. ”Når nogen oplever at kunne tåle at spise langt mindre end andre mennesker, eller tager på, selvom de konstant passer på, hvad de spiser, så er det ofte rigtigt”, siger Berit L. Heitmann.

 

Generne dikterer badevægten

Vi får altså kun fat i dele af fedmens problemstilling og mulige løsning, hvis vi fokuserer ensidigt på kost og motion. Derfor retter forskerne blandt andet blikket mod generne. ”Vi kan se ved hjælp af studier, at det langt hen ad vejen er generne, der sætter dagsordenen for, hvad man kan spise uden at blive overvægtig. Er generne prædisponerede til overvægt, skal man måske ikke bare løbe længere end andre eller spise lidt mindre, man skal ofte løbe rigtig meget mere eller forsage rigtig meget mindre”, siger Berit L. Heitmann. Det er da også tankevækkende, at hver femte voksne dansker er svært overvægtig, mens de øvrige 80 % ikke er det – til trods for, at tilgængeligheden af mad og drikke er den samme for de fleste.

 

Vi har arvet urmenneskets gener

En del af forklaringen på fedmeproblematikken søger forskerene i en evolutionshypotese. Hypotesen bygger på, at vi biologisk set kommer fra et jæger- og samlersamfund, hvor madmængderne til tider var små, og således var de mennesker, der bedst kunne opbygge og bevare fedtdepoter, dem, der overlevede. Og sammen med dem, overlevede deres gener. En omskrivning af Darwin kunne i så fald hedde Survival of the Fattest. Berit L. Heitmann forklarer det således, at for den præhistoriske mand eller kvinde var sult og madmangel en af de værste trusler for overlevelsen – og formentlig en ganske stressende situation for stenaldermennesket. Det kan have givet os en biologisk disposition for, hvis vi i dag er stressede eller går på kur, så suger vi simpelthen noget mere energi ud af maden, vi konserverer den bedre i fedtdepoterne og/eller forbrænder maden bedre og mere energibesparende. Men det, der var positive gener i gamle dage, har i det moderne overflodssamfund vist sig at være negative og fedmefremkaldende gener.

 

”Den generelle tendens for voksne over hele verden er, at vi bliver stadig tykkere, og der bliver også stadig flere af de svært overvægtige. Det er blandt andet konsekvensen af en genetisk sygdom – at der bliver en ophobning, ligesom vi ser det med tilfælde af diabetes”.

 

Omsorgssvigt og mobning feder

En anden måde at forstå årsagerne til fedmeudviklingen søger forskerne ved at studere en- og tveæggede tvillinger. Enæggede tvillinger kan, trods deres ens gener, nogle gange være ganske forskellige. Fx kan den ene være normalvægtig, mens den anden er overvægtig. Hvordan forklare, at enæggede tvillinger, der har præcis de samme gener og de samme tidlige opvækstvilkår, udvikler sig forskelligt vægtmæssigt? Det spurgte forskerne om, og svaret var ganske overraskende. ”Den af tvillingerne, der var blevet overvægtig, havde ofte oplevet et omsorgssvigt eller en ligegyldighed fra moderen, eller var blevet drillet og mobbet, mens de var børn”, fortæller Berit L. Heitmann. Det kunne altså tyde på, at tidlig omsorg og inklusion er med til at bevare vægten.

 

Stress gør det svært at tabe sig

Nyere forskning tyder på, at stress er en væsentlig komponent i fedmeudviklingen. I Danmark har man i en 6-årig periode studeret 6704 sygeplejersker i alderen 45-65 år. Undersøgelsen viste, at dem, der var stressede og følte sig pressede på jobbet, tog mere på end deres kolleger. ”Der er flere hypoteser for, hvordan stress kan bidrage til fedmeudvikling, og det er klart, at stress virker på forskellige måder. Men der en biologisk mekanisme, hvor stressen formentlig kan gå ind og påvirke vores metabolisme. Hvor stress gør os mere modtagelige for at tage på af det, vi spiser, forklarer Berit L. Heitmann. Læge Irene Hage slutter sig til den opfattelse og forklarer, at stress udløser mange kemiske stoffer i ens krop. Et af disse stoffer er et hormon, kortisol, som også er kendt for at være ”overlevelses-hormonet”. Kortisol er godt for os på mange måder. Har vi travlt, så hjælper kroppen én, ved at der dannes ekstra kortisol, for at vi kan klare udfordringerne. Det kan godt gå an i kortere tid, mens langvarig forhøjet kortisol giver blodsukkersvingninger, formindsket knogle- og muskelmasse samt øgning af fedtdannelse. Langvarig produktion af kortisol nedsætter også fordøjelsen, og maden omdannes desuden i højre grad til fedt, hvilket er kroppens instinktive måde at beskytte sig for at kunne være i beredskab. Blandt mange sker der også det, at de spiser mere under stressede perioder eller savner overskuddet til at opretholde en bestemt diæt. ”Det er mere end bare ”trøstespisning”, idet det er en instinktiv overlevelsesstrategi for at beskytte sig selv”, påpeger Irene Hage.

 

Stigmatisering af overvægtige

Man ved fra mange studier, at overvægtige marginaliseres og mobbes, børn som voksne. Overvægtige har sværere ved at få venner og arbejde, får mindre i løn og betragtes som dårlige og mere viljesvage mennesker end slanke. Oven i diskrimineringen har overvægtige på lang sigt en øget risiko for sygdom og død.

 

Stop fordommene

Med mere end 25 års forskning i fedme og ernæring slår Berit L. Heitmann fast, at vi ikke finder løsningen på fedmeepidemien, hvis vi kun kigger på tallerknen eller løbebåndet. ”Selvfølgelig bør vi spise sundt og motionere, men vi er langt fra at k
unne forklare fedmens årsager. Vi må indse, at mindre mad og mere motion bare ikke er nok til at bremse den uheldige udvikling”, siger Berit L. Heitmann. Hun påpeger, at tvillingestudier viser, at fedme er en af de mest genetiske lidelser, vi overhovedet har på linje med sukkersyge, så det er på tide, at fordomme omkring overvægtige stopper. Fordomme går på, at overvægtige har en svag karakter, og at deres overvægt udelukkende skyldes overdrevne mængder af mad og manglende motion. Overvægtige er ikke ene og alene skyld i deres overvægt. Det er en forældet antagelse, som i værste fald står i vejen for den nysgerrighed og nytænkning, der skal hjælpe os nærmere til at løse fedmens gåde.

 

Hør tre kvinders historier og deres årsager til overvægt, og find ud af hvilke reskaber de hver især har brugt. 

 

Cordula Rohrmoser

Marianne Palm

Bodil Brask 

 

Fakta

Du kan læse hele artiklen lige her.

Skriv en offentlig kommentar...

2 kommentarer til "Det nyeste indenfor fedmeforskning"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked

generaliseret angst – konstant forhøjet kortisol – fedme?

wpDiscuz