Energidrikke brænder dig af
February 1, 2018

 

 

Drikker du energidrikke? Det er der rigtig mange unge, som gør, og forbruget i Danmark er stærkt stigende. Du tror, at det er sodavand, men det er det altså ikke. Det er en drik, som i den grad kan påvirke helbred og adfærd.

 

Af Freydís Von Gudjónsdóttir og Signe Øbro Hansen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018

 

Slingre ned ad Vestergade. Dag og nat, morgen og aften, energidrikkene bliver ikke kun drukket i forbindelse med fester og alkohol, de ses alt for ofte i træningslokaler eller på en kold morgen i februar, hvor man lige skal presse lidt ekstra energi ud af krop og sjæl.

 

Hører du til blandt energidrikkerne, så har du måske også mærket, at du paradoksalt nok ikke mærker, at du egentlig på den lange bane kan præstere mere af noget som helst. Faktisk tværtimod.

 

Energidrikke bliver af mange opfattet som en tilforladelig læskedrik, men kigger du på ingredienslisten, vil du hurtigt se, at det ikke helt er tilfældet.

 

Hvad ved vi egentlig om disse læskedrikke, og hvad gør de ved kroppen?

 

 

Koffein – får du også for meget?

Det er koffein, der spiller hovedrollen i energidrikke. Den kære koffein, der kan sparke trætheden ud af dig som en fuldvoksen bryggerhest. Og du vil jo gerne have energi til det hele. Der er opgaver, der skal klares, pligter, der skal passes, oplevelser, der skal nydes, og et liv, der skal leves.  

 

Så giver det da umiddelbart god mening at drikke noget opkvikkende, og de gamle kan jo godt sidde og klirre med kaffekopper morgen, middag og aften. Så hvad skulle problemet med en energidrik eller to nu være? Og ja, der er faktisk mere koffein i kaffe end i energidrikke, men er du ung, kan du slet ikke tåle det i lige så store mængder som voksne. Så der skal ikke så meget til, før du måske oplever at blive sur, får hovedet fuld af bekymringer eller må ligge søvnløs den halve nat.

 

Hvis du er ung, vejer under 64 kilo og drikker en dåse på 50 cl, har du allerede fået for meget koffein!

 

Du kan også opleve at blive afhængig af koffein og få abstinenser som fx en bragende hovedpine, hvis du misser din daglige dosis. Hvis du er villig til at løbe den risiko, fordi du tænker, at det er guld værd at få lidt ekstra pep og et adrenalinkick til at komme frisk igennem dagen, kan du godt blive skuffet. I stedet for at gøre dig fokuseret kan adrenalinen lige så godt gøre dig jumpy og vred. Du kan også blive ekstra træt næste dag, hvis koffeinen får dig til at sove dårligt om natten. Og det bliver du ikke bare ukoncentreret og sløv af. Det kan lave så meget rod i hjernen, at du får trang til at overspise, du bliver lettere syg og får det dårligt med dig selv.

 

 

Din hjerne på koffein

Koffein er et alkaloid, der findes i mere end 60 forskellige planter, bl.a. i teblade, kaffe- og kakaobønner. Du kender dets effekt, men hvad er det helt præcist, der sker i kroppen? Adenosin er en neurotransmitter, der fungerer som et træthedssignal. Det ophober sig i hjernen op gennem dagen, og jo højere koncentration, jo større er trangen til søvn. Koffein kan binde sig til hjernens adenosin-receptorer og blokerer signalet. Koffeinen gør dine hjerneceller mere aktive, hvilket får hypofysen til at sende besked til binyrerne om at producere adrenalin. Adrenalinet påvirker dit nervesystem, så årvågenhed, puls og blodtryk stiger. Værsgo, siger vi bare. Et stort kick til hjernen, og det skaber altså problemer i dagene derpå.

 

I energidrikke tillades et indhold på op til 320 mg koffein pr. liter. Det anbefales, at børn og unge ikke indtager mere end 2,5 mg koffein pr. kilo kropsvægt om dagen (DTU fødevareinstituttet).

Så vejer du 60 kilo, er det kun 150 mg, du kan ”tåle”. Og det er jo et vidt begreb, for ingen kan tåle at mangle sin søvn.

 

 

Koffeinsøster eller rutineret fåretæller

Har du prøvet at ligge søvnløs til den lyse morgen, fordi du var så vild og dristig at tage en kop kaffe efter klokken 16? Og måske undret dig over, at andre tilsyneladende kan svælge i koffein uden de store problemer? Der kan være tale om ren og skær tilvænning, men dine gener er muligvis også en del af forklaringen.

 

Koffein omsættes i leveren ved hjælp af enzymet cytochrom P4501A2, som bliver styret af genet CYP1A2. Nogle har en variant af genet, der giver en høj enzymaktivitet, hvilket betyder hurtig nedbrydning af koffeinen. Og så er der andre, der i højere grad må holde sig på måtten og holde hånden over koppen. De vil nemlig have koffeinen længere tid i kroppen og have “glæde” af virkningen i mange timer.

 

Uanset hvilken genvariant børn og unge er udstyret med, er det vigtigt at huske, at de kun tåler små mængder.

 

 

Du kan blive mindre klog

Koffein kan forstyrre din søvn. Det kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor den dårlige søvn gør dig træt og forstærker din trang til koffein. God søvn er vigtig for det fysiske og psykiske helbred i alle aldre, men ikke mindst for børn og unge, der skal igennem en intens periode med vækst og hjerneudvikling. Søvnmangel kan mindske mængden af REM-søvn og dyb søvn. Da de er en vigtig del af mekanismen bag informationslagring, kan det påvirke deres evne til at klare sig godt i skolen. Der vil ske ændringer i hormonsystemet, bl.a. i væksthormoner og i de appetitregulerende hormoner leptin og ghrelin. Det giver større risiko for overvægt. Det øger også risikoen for et svækket immunsystem og depression blandt unge, der sover dårligt og for lidt.

 

 

Koffein kan skabe misbrugere!

Du har måske oplevet, at koffein kan gøre dig helt salig. Det kan skyldes, at koffein øger udskillelsen af dopamin, der er et neurotransmitterstof, der aktiverer hjernens belønningscenter. Da hjernebarken hos børn ikke er fuldt udviklet, er det muligt, at koffeinens aktivering af dette center har en negativ effekt på hjernen, og det øger muligvis risikoen for udvikling af misbrugsadfærd senere i livet.

 

 

Piger tidligt i hormonelle problemer

Kønshormonerne går heller ikke ram forbi. Et amerikansk studie viser, at der hos unge piger er en association mellem indtag af koffeinholdige drikke og tidlig menstruationsbegyndelse, hvilket igen er kædet sammen med større risiko for kroniske sygdomme senere i livet, fx type 2-diabetes.

 

 

Sødere end sodavand

Er du en af dem, som drikker energidrikke, fordi de smager godt? Den herlige smag skyldes nok det utroligt høje sukkerindhold. Energidrikke indeholder nemlig ofte overdrevet meget sukker, som udover at ødelægge dine tænder kan gøre dig tyk og trist.

 

Faktisk er der ofte 10-30 % mere sukker i energidrikke end i sodavand. Og så skal der regnes! I en dansk dåsecola (og der er forskel fra land til land!) er der 17 sukkerknalder i! 17 stk., og hvis der kan være 30 % mere sukker i en energidrik, kan du risikere, at du på en halv times tid drikker 22,6 sukkerknalder. 17 stk. stablet er alt, alt for mange. 22 er endnu værre.

 

– og det er altså bare en af de små dåser. Og kun én. Bvadr.

 

Ud over almindeligt sukker og glukosesirup tilsættes nogle energidrikke kunstige sødemidler som sucralose, sakkarin, aspertam og acesulfam K, mens nogle udelukkende indeholder kunstige sødemidler.

 

 

Energidrikke indeholder ofte 10-30 % mere sukker end sodavand

Det kan skabe inflammationstilstande i kroppen og fremme livsstilssygdomme som metabolisk syndrom, type 2-diabetes, visse former for kræft og hjerte-kar-sygdomme.

 

 

Sukkerfri er ikke lig med sund

Hvis du tror, at din energidrik er et mirakelmiddel til vægtregulering og toppræstationer, så må du desværre tro om igen. Selvom der på etiketten står, at den næsten er kaloriefri, er den langtfra sød og uskyldig. Den søde smag kommer højst sandsynligt fra kunstige sødemidler, og man mener at de ligesom sukker kan gøre dig overvægtig og på sigt være skyld i type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det tænker du sikkert ikke så meget på lige nu, ung som du er, men kig dig omkring. Det kan gå grueligt galt. Åbn for en amerikansk tv-station med live-tv fra et tilfældigt street-view, og du kan med egne øjne se, at kalorielette sukkerdrikke ikke er nogen garanti mod overvægt.

 

Nyere studier har vist, at selv et relativt lavt indtag på 200 mg om dagen af det kunstige sødemiddel sucralose mindsker personers insulinrespons og insulinfølsomhed, samt at det ændrer tarmfloraen. Og det går ud over alverdens ting, bl.a. immunforsvar, hormonsystem og nervesystem. Og du udvikler overvægt og diabetes 2, kredsløbsforstyrrelser, eller hvad man i dag kalder diabetes 3 – Alzheimer.

 

 

Sukker kan give depressioner

Som ung er din hjerne i gang med en stor udvikling, derfor er det super vigtigt at tænke over, hvad det er, du putter i din krop. Det viser sig, at teenagere som indtager sukkerholdige drikke, har en risiko for at få depressioner.

 

Den ene grund kan være, at raffineret sukker undertrykker BDNF (brain-derived neurotrophic factor), hvilket også er kædet til depression.

 

Den anden grund kan være, at sukker hindrer omsætningen af glukose og lipider, hvilket fremmer inflammationstilstande i kroppen og svækker immunsystemet, som kan føre til større risiko for depressioner.

 

En anden faktor er, at du øger risikoen for overvægt og livsstilssygdomme ved at indtage sukker, og det i sig selv er en risikofaktor for depressioner.

 

 

Drop mærkværdig energi (drik) i din hverdag og gør noget andet. Tag magten fra de såkaldte energidrikke.

 

 

Motion – vælg det, du kan lide.

Spis mange små måltider – det giver energi hele dagen.

 

Drop sodavand og slik, kager og energidrikke. De skaber en søvnig, magtesløs og doven krop. Ovenikøbet med en uklog hjerne.
Bvadr.

 

Sukker må kun udgøre maks. 10 % af dit samlede energiindtag.

 

Hvis der skal være plads til lidt slik, chokolade og kage, bør børn og unge højst drikke ½ liter søde drikke om ugen.

 

 

Er vi for slappe med sikkerheden?

EFSA (European Food Safety Authorisation) har fastsat en grænse for det acceptable daglige indtag af de forskellige kunstige sødemidler, og de mener, at de er sikre at indtage.

 

Problem 1: En energidrikker kan umuligt holde øje med sit daglige indtag, da det oftest ikke står på emballagen, hvor meget kunstigt sødemiddel drikken indeholder.

 

Problem 2: Forskningen af kunstige sødemidler er utilstrækkelig, da en lang række reagensglas- og dyreforsøg igennem årene påviser en skræmmende sammenhæng mellem indtagelse af kunstige sødemidler og kræft, tumorvækst, tarmsygdomme, forhøjet blodsukker samt en indflydelse på kognitive evner.

 

Selvom EFSA mener, at det er ufarligt at indtage kunstige sødemidler, er det ikke ensbetydende med, at det er sundt at indtage dem.

 

 

Kom (for en gangs skyld) sovende til det

Vil du gerne have mere energi uden at løfte en finger eller bruge energidrikke? Så skal du måske bare have lidt mere søvn. Det kan du læse om i vores e-bog eller i artiklerne på http://www.sund-forskning.dk

 

Bliver et måltid erstattet med en energidrik flere gange om ugen, er der stor risiko for, at du ikke får nok af de næringsstoffer, der skal give dig, ja, energi …

 

 

Drik en energidrik → træt og flad for energi

Sukkerholdige energidrikke får blodglukosen til at stige, hvilket vil føre til et ustabilt blodsukker. Når blodglukosen stiger, sender bugspytkirtlen insulin i blodbanen med det formål, at glukosen føres til cellerne og tilfører kroppen energi. Problemet opstår, da kirtlen sender mere insulin ud i blodbanen, end der er behov for, fordi blodsukkeret steg så hurtigt. Konsekvensen er, at blodsukkeret falder hurtigt igen, hvilket vil efterlade dig træt og flad for energi.

 

Energidrikke indeholder typisk tilsat sukker og/eller sødestoffer og koffein. De er ofte også tilsat stoffer som taurin og glucoronolacton samt B-vitaminer.

 

Energidrikke kan give bivirkninger som hjertebanken, rastløshed og søvnløshed.

 

Energidrikke bør (absolut) ikke indtages af børn, gravide og ammende.

 

 

I USA og Frankrig bliver du overvåget

– På den gode måde. Her foretager de systematiske observationer af energidrikkes bivirkninger. Selvom forbruget har været stigende herhjemme, foretager vi ikke en lignende overvågning. De alvorlige bivirkninger er knyttet til hjerte-kar-systemet, mave-tarm-kanalen og nervesystemet. Fint nok, tænker du så, men det er alligevel knap så sjovt at rende rundt som et nervevrag med diarre og hjertebanken.

 

I 2009 ændrede de danske myndigheder reglerne angående energidrikke. Nu er det tilladt, at de indeholder dobbelt så meget koffein som før, og producenten må selv bestemme størrelsen på energidrikken.

Kilde til inspiration

https://www.mx.dk/viden/videnskab/story/26064545

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: