Giv dit hjerte nye kræfter
November 9, 2016
 hjerte3_2
 
Tager du dit hjerte for givet? Det skal du ikke. Med alderen mister det gradvist sin kraft, men du kan vende udviklingen ved at tage stoffet coenzym Q10, som øger hjertets pumpekraft markant.
 
Af Bjørn Falck Madsen
 
 
En af de vigtigste forudsætninger for et godt helbred er et stærkt og velfungerende hjerte. Dit hjerte er den muskel i kro
ppen, der arbejder hårdest og mest vedvarende, og der skal enorme mængder energi til for at give hjertet den fornødne styrke til at trække sig rytmisk sammen døgnet rundt – hele livet. Når vi bliver ældre, eller hvis vi bliver syge, mister hjertet en del af sin pumpekraft, og nu har forskerne fundet frem til, at det skyldes mangel på et stof, som netop har betydning for hjertet. Det vitaminbeslægtede stof, coenzym Q10, som vi mennesker selv danner i kroppen, er nemlig afgørende for, at cellerne kan producere den energi, de behøver, for at fungere optimalt. Det har især vist at have betydning for hjertemuskelceller. Aldringsprocessen og kronisk sygdom kan hæmme kroppens egen produktion af Q10.
 
Hjertesvigtspatienter fik nyt liv
Inden for de senere år har to store undersøgelser tydeligt vist, hvor vigtig en rolle coenzym Q10 spiller for hjertet. Den ene undersøgelse, som er udført på patienter med kronisk hjertesvigt, viste, at 300 mg af stoffet givet som dagligt
tilskud sammen med den ordinerede hjertemedicin førte til en markant forbedret hjertefunktion hos patienterne. Hvad
der virkelig overraskede var, hvor mange flere der overlevede deres sygdom. Normalt dør 50 % af folk, der bliver diagnosticeret med hjertesygdom inden for de første fem år, hvis de ikke får nogen behandling. Sådan var det ikke med dem, der tog coenzym Q10.
 
43 % færre dødsfald
Sammenlignet med kontrolgruppen, der fik snydekapsler, var der 43 % færre dødsfald blandt hjertesvigtspatienter, der fik coenzym Q10. Tilsvarende tal har man ikke set med noget hjertepræparat, så selv kardiologerne har været yderst overraskede over disse resultater. Undersøgelsen, som hedder Q-Symbio og er offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology, Heart Failure, har været forsidestof internationalt, men det er ikke den eneste gang, at coenzym Q10 har vist at have en afgørende betydning for hjertesundheden.
 
Svensk undersøgelse
I en undersøgelse, som svenske forskere udførte på en stor gruppe ældre raske mænd og kvinder, viste det sig, at af de forsøgspersoner, som igennem en årrække tog 200 mg coenzym Q10 kombineret med 200 mikro gram selengær, var der 54 % færre, som døde af hjerte-kar-relaterede sygdomme, og ligeledes observerede forskerne en markant forbedret
hjertemuskelfunktion. Det er altså ikke en tilfældig observation, men derimod en dokumenteret effekt.
 
Stoffet der redder liv
Inden for forskning anvender man et begreb, der hedder NNT. Det står for Number Needed to Treat og er en  beteg-nelse for det antal patienter, man skal behandle med et givent medikament for at redde ét liv . Med Bio-Quinone Q10,
som er det danske præparat, der blev anvendt i Q-Symbio, var NNT = 10. Det vil sige, at man skal behandle 10 patienter med præparatet for at redde en patients liv. For en del farmaceutiske lægemidler (eksempelvis kolesterolsæ
nkende statiner), kan NNT-tallet være 10-15 gange højere. Det vil sige, at man skal behandle 100-150 patienter med det pågældende lægemiddel i typisk tre til fem år for at redde et enkelt liv. I praksis betyder dette, at man har væsentligt større udbytte af Q10-behandlingen. Det er dog langt fra den eneste fordel. Stoffet har vist sig ikke at have bivirkninger
af betydning, hvilket gør det til en sikker behandling, som patienterne kan tåle godt.
 
 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz