JO VEL ER DET SÅ – SUPERFOOD ER SKAM SUPER!
June 6, 2016

lisbeth blogpost

 

Skærmbillede 2015-02-03 08.57.06

Blogger hos sund-forskning.dk

Lisbeth Tordendahl

www.lisbethtordendahl.dk

 

 

”Superfood er ikke super” skrev Søndagsavisen på forsiden her i den forgangne uge 21, 2016. Men superfood er i den grad super – at sige andet afslører en uvidenhed om, hvad superfood rent faktisk er.

 

Desværre er det ingen undtagelse, at der i medierne bringes artikler, baseret på misforståelser eller manglende detaljeviden og det eneste den slags artikler bidrager til, er at skabe forvirring hos befolkningen og endnu værre: risiko for at en masse mennesker bliver desillusioneret over modstridende informationer, og derfor ikke får spist sig til den vitalitet og forebyggelse af en række sygdomstilstande, som der er mulighed for, hvis ens kost rummer superfood.

 

”Nogle fødevarer får fra tid til anden status af superfood, men kan de virkelig noget, som andre fødevarer ikke kan?” spørges der i artiklen.

Ja, det kan de, er mit svar, for det er altså ikke ud af den blå luft og et rent markedsføringstrick, at de kaldes superfood.

Artiklen baserer sig på udtalelser af Benjamin Gilbert-Jespersen, lektor i ernæring og sundhed. Han påpeger, at superfood ikke er noget, man opererer med i de offentlige styrelser, der beskæftiger sig med mad og folkesundhed. Jamen så er det da for pokker på tide, at styrelserne opgraderer deres viden!

 

Flavonoider og carotenoider

For i takt med at forskningen har givet os større og større indblik i næringsstoffer og de sekundære plantestoffer som flavonoider og carotenoider, er det blevet tydeligere end hidtil, at der er andre forskelle på madvarer end udseende og smag. Forskningen har sandsynliggjort stoffernes mange sygdomsforebyggende egenskaber og virkning, og vist hvordan kroppens eget cellulære forsvar mod fx kræftceller styrkes.

Men måske bunder udtalelserne og afvisningen af superfood som noget, der kan øge sundheden i en misforståelse af, hvad superfood i grunden er?

 

Så lad os få definitionen på plads inden vi går videre – hvad er superfood egentlig for noget?

Superfood er en betegnelse, der dækker over madvarer, som indeholder ekstraordinært store mængder af gavnlige, sygdomsforebyggende og -bekæmpende bioaktive stoffer, som fx vitaminer, mineraler og antioxidanter, og i nogle tilfælde er de også ekstra rige på sunde fedtsyrer herunder omega-3. Intet hokuspokus – og ej heller særlig eksotisk.

Det med det eksotiske, kan man måske godt få opfattelsen af, hvis man kigger på hvilke varer, der med store bogstaver har ”superfood” printet på posen. Men superfood er ikke kun bær som goji-, inca- og acaibær fra fjerne himmelstrøg, superfood er også flere af vores hjemlige bær bl.a. blåbær, hyben, havtorn og aronia OG desuden – og ikke mindst – en række andre madvarer som broccoli og andre kål, avokado, tang, frø, bælgfrugter, kakao, grøn og hvid te m.fl. Listen af superfood rummer altså både helt almindelig kendte madvarer og mere sjældne specialvarer.

 

Fra naturens side

Hvilke og hvor mange af de gavnlige stoffer en madvare skal have for at kunne optages på listen over superfood, er der ingen fastsatte rammer for, hvilket naturligvis gør, at begrebet kan misbruges og derved også miste sin relevans.

Men det er ikke en selvfølge, at madvarer indeholder nærings- og vitalstoffer i en grad, så de er særlig gavnlige for vores sundhed. Der er fra naturens side vidt forskelligt indhold af næringsstoffer, fibre og potente phytostoffer i madvarer og forarbejdning af forskellig grad ændrer på det naturlige indhold ofte med negativt resultat.

At forstå, at nogle madvarer er ekstra sunde – uanset om de kaldes superfood eller ej – kan derfor hjælpe os til at sammensætte en kost, som er spækket med sundhedsfremmende og beskyttende stoffer.

I en metaanalyse med mere end 100.000 mennesker viste det sig fx, at personer med en kost rig på flavonoider fra broccoli, te, løg og æbler havde 20% lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

 

Kan superfood redde dig?

At superfood rent faktisk er super, skyldes som sagt bl.a. deres store indhold af antioxidanter. Antioxidanter beskytter vores celler ved at neutralisere de skadelige frie radikaler. Der findes mange forskellige antioxidanter og de virker i samspil med hinanden, derfor er det godt, at få så mange forskellige som muligt.

Kosten er den vigtigste kilde til antioxidanter, for her får du netop kompleksiteten af vitaminer, mineraler og et bredt udvalg af aktive plantestoffer. Den bedste tilførsel af antioxidanter får du ved at spise varieret og godt med grønt og frugt (mest grønt) – og ikke bare til ét måltid, men fordelt over flere måltider. Antioxidanter forsvinder nemlig ud af blodet igen ligesom andre stoffer. 

Men hverken antioxidanter – eller omega-3 fedtsyrer som visse superfood er rig på – findes altså ikke i hvad som helst, derfor er det smart at inkludere madvarer i kosten, som har høj koncentration af disse potente og gavnlige stoffer og ja, det har jo netop superfood.

 

Superfood kan ikke alene sikre din sundhed

Når det så er sagt,  er det fejlagtigt at tro, at den hellige grav er velforvaret, hvis bare du spiser en håndfuld blåbær, lidt mandler og et drys afskallede hampefrø på din morgenmad… Selvom man godt kan få det indtryk, hvis man bladrer i diverse dame- og sundhedsmagasiner.

Så enkelt er det naturligvis ikke – en superfood er ikke et mirakelmiddel, der ene og alene kan sikre din sundhed. Krop og biologi er langt mere kompliceret end som så. Men sundhed og sygdomsforebyggelse øges af mange både større og mindre indsatser og at superfood i maden kan gøre en forskel, er understøttet af forskningen. Så spis løs af kål, bær, frø, tang, bælgfrugter osv. og bliv ikke forvirret af sådan en overskrift – superfood er super!

 

Gode råd

Lad os afslutningsvis lige hoppe tilbage til artiklen i avisen. Heri får læserne det råd, at de i stedet for at bruge penge på superfood, hellere skal sørge for at fylde indkøbskurven med fisk, fuldkorn og grønt. Og det lyder da også meget godt. Bortset fra at det er meget ukonkrete råd, der

  1. Ikke giver nogen præcisering af hvilken slags grønt der skal i kurven – og det er langt fra ligegyldigt. Der er umådelig stor forskel på, hvad du får indenbords af gode sager, hvis du spiser en salat af iceberg, tomat og agurk eller en med kål og avokado. 
  2. Ikke tager højde for, at der skal spises en hel del fed fisk, hvis det skal give optimal tilførsel af de antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer og at stort indtag af fisk også giver risiko for stort indtag af tungmetaller.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz