Man har jo heller aldrig hørt om en fisk med gigt …
April 13, 2017

 

De fleste af os ved ikke, at vi kan få omega-3-fedtsyrer fra andet end fisk. Men hvor får fiskene disse livsvigtige fedtsyrer fra? Fra algerne i deres egen dagligstue! Disse alger kan vi også indtage og lade fisken sejle i egen sø. De mest velkendte og gennemtestede alger er Spirulina og Chlorella, men der findes et utal af arter, der går under fællesbetegnelsen tang.

Af Pernille Borg
Artiklen blev bragt i  magasinet sund-forskning – april 2017

 

Disse, havets næringsfyldte fødevarer er ikke til at komme udenom, når vi taler om at lindre inflammatoriske tilstande som fx gigt, fibromyalgi og ledbetændelser. Spirulina og Chlorella har i flere laboratorieforsøg med rotter og mus påvist gode resultater mod gigt og ledbetændelser. Ud over de antiinflammatoriske omega-3-fedtsyrer så er algerne gode kil-der til et bredt spekter af proteiner og mineraler. Både Spirulina og Chlorella indeholder alle essentielle aminosyrer og flere til – og endda i en langt mere fordøjelig version end fx proteinerne fra oksekød. Samtidig indeholder de fleste alger det særlige B12, som veganere så ofte mangler.

Tang er en effektiv afgifter og leverer et solidt dagligt tilskud af essentielle aminosyrer, mineraler og vitaminer. Algaex indeholder både Chlorella og Spirulina og fås både som pulver og tabletter.

 

Spækket med mineraler og vitaminer
Prostaglandin E3 (PEG3) er et hormon og signalstof, der hæmmer inflammatoriske tilstande som gigt, allergi og astma. Samtidig balancerer PEG3 kolesterol og blodtryk. Det dannes ud fra omega-3-fedtsyrer, og til denne proces behøves særligt C-vitamin, mangan, magnesium og zink. Tang indeholder hele pakken og endda i store doser og er derfor en solid leverandør af det antiinflammatoriske PEG3.

Derudover er tang rigt på sporstoffet selen. Selen er i flere videnskabelige undersøgelser påvist som særligt inflammati-onshæmmende og har derfor en positiv indvirkning på gigt og lignende lidelser i bevægeapparatet. Der findes også betydelige doser calcium og magnesium i tang, som i et balanceret samspil styrker vores knoglesundhed.

De fleste tangarter indeholder desuden meget mere A- og C-vitamin end det ellers så potente grønne spinat. A-vitamin er fx særligt vigtigt for et sundt bindevæv og sunde slimhinder, og C-vitamin kender vi alle som livsnødvendigt for et velfungerende immunforsvar.

Vil du støtte din krop i kampen mod inflammationer, kan du glæde den med professor Oluf Horbyes ”grønne grød”, hvor tang også indgår som en vigtig ingrediens. Find den immunboostende grød på side 20.

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz