Naturligvis – efterår og vinter
July 20, 2011

Naturligvis - efterår og vinter

 

Alle noter er fra Ugebladet SØNDAG, fra siderne Sundhed og Velvære i årene omkring 2003.

 

Efterår og vinter

Naturligvis i uge 52, 2003
I denne hostetid…

Hvorfor finde sig i hoste og bronkitis gennem måneder, bare fordi det er blevet vinter ? Naturens skattekammer er fyldt med effektive midler mod for meget slim, for lidt slim, tør hoste, kriller i halsen og besværet vejrtrækning. Selvfølgelig skal lægen med på råd, så du ikke går rundt med en uopdaget lungebetændelse eller astma, men du kan derefter gøre en masse selv. Opvarmet hyldebærsaft er en herlig drik, hvis du hele tiden angribes af en ny virus. Lad den velsmagende drik være en del af dit daglige væskeindtag. Sød eventuelt med honning, som gennem hundreder af år har været anvendt mod luftvejsproblemer. I helsekostbutikken findes der flere forskellige produkter, som virker effektivt på luftvejene. Dr.Reckewegs R8 virker både på den tørre og slimede hoste. Biosym har udviklet en række meget stærke urteekstrakter, hvor Optima 2 virker på hele immunforsvaret, mens Optima 4 virker specifikt på de mange forskellige problemer, vi kan have i luftvejene. Sørg samtidig for en optimal vitamin-og mineralbalance. A-vitaminer bygger slimhinderne op sammen med silicium og c-vitamin, kobber og zink hjælper immunforsvaret. Det kan være svært at finde rundt i junglen af vitaminer og mineraler og hvis du ikke får råd fra en uddannet behandler, så vælg for eksempel Omnimin, så du får et velafbalanceret kosttilskud, der dækker dit daglige behov. Spis grønsagssupper flere gange ugentligt. Tilsæt friskrevet ingefær og persille inden serveringen og du får en sund og nærende mad til dine luftveje.

 

Naturligvis i Søndag, uge 42, 2003
Undgå en energiforladt vinter

Det er vel meningen, at vi nordboere skal have det godt hele året, selvom der er mangel på lys fra solen, som giver energi. Du må godt bruge vinteren til at gå i hi med en varm kop kakao, stearinlys på bordet og tid til at gå i gang med dine hobbies, men at blive så energiforladt, at du bare slår huller i luften og spilder tid med at blive endnu mere mørk i sindet, end du plejer, er en dårlig ide. Du kan få sollys ved at trave en tur hver dag. Selvom du ikke kan få øje på solen, så er den bag skyerne og strålerne trænger altså igennem, selvom det kan være svært at få øje på. Hvis det ikke er nok, så kan du på en sund måde skabe kunstigt sollys indendørs ved at investere i en BioLys-pære, som er ganske økonomisk i brug. Sæt den i en lampe, som du tit er i nærheden af. Pærene er sparepærer med ti gange så lang levetid og fire gange så lavt energiforbrug end en almindelig pære. Samtidig kan du få god hjælp at hente fra en god portion vitaminer og mineraler, for eksempel Antioxidant, Omnimin eller Spektro. Af urteprodukter, som kan være med til at sparke dig op af sofaen, skal nævnes G-energi, Ginseng produkter eller Schisandra. Alle produkter indeholder veldokumenterede urter mod træthed og manglende lyst til at bevæge sig ud i livet. Du kan også træne dig selv mentalt. Sørg for, at du hver dag foretager dig mindst én ting, som du er meget glad for. Og gør det selvom huset står på den anden ende og stearinen er flydt ud på bordet. Du får meget mere energi til at gøre noget ved nullermænd i vintermørket ved at hjælpe dig selv fysisk, kemisk og mentalt.

 

Slut med sure julemaver

Vi kender det alle – somme tider er det, som om maven ikke er helt tilfreds, det er som om mætheden ikke indfinder sig, mavesyren gnaver og det kan give ret så ubehagelige smerter. Smerter, som kan ødelægge selv den største optimist. Så er der dage, hvor blot et stykke med sild gør maven sur. Også kaffe og alkohol kan give sur mave, og det er ikke spor behageligt at slås med halsbrand, sure opstød, oppustethed, luft i maven eller smerter. Slet ikke i denne søde juletid hvor de danske borde bugner af måske usund mad men i hvert fald for meget mad. Mad, som ofte er svær at fordøje, mad som hober sig op i de trætte tarme og mad som kun efter kort tid efter første mundfuld gør, at vi blev glade for elastikken i nederdelen frem for en stram livrem. Når mavesækken gør oprør, er det tegn på mangel af de basiske mineraler. Et af dem er silicium, der danner grundlaget for produktet Silicol Gel. Det er en kendsgerning, at Silicol Gel har en syreneutraliserende effekt. Desuden ligger gélen sig over tarmvæggen og skaber en beskyttende hinde på maven og tarmens slimhinde. Gélen opsuger blandt andet bakterier, der dernæst transporteres ud af kroppen. Det er vel også en kendsgerning, at vi skal være særdeles stædige, hvis vi skal holde os helt væk fra julebordets glæder, hvad enten vi er vegetarer eller kødspisende. Og hvem har lyst til kun at spise brune ris med kogte grønsager hele julen ? Silicol kan hjælpe dig igennem bordets glæder. Produktet er helt naturligt og uden bivirkninger. En spiseskefuld kan tages 2-3 gange dagligt alt efter behov. Så slut med bøvsen, svien og ubehag i julemåneden.

 

Naturligvis i Søndag, uge 1, 2004

Januar…

Så er det vist på tide, at kroppen får en pause fra julefedtet, fra alkoholen og de mange søde sager. Forsød de næste par uger med lækre grønsagsretter, urteteer med pebermynte, kamille, salvie, timian, gyldenris eller gør det let for dig selv med en stor kande Marcussens universalte, hvor teen sagtens kan drikkes kold. Find den nærmeste grønsagsbutik og giv dig tid til at finde grønsager og frugter, som ikke kun smager godt, men lyser op i alskens farver her i den mørke tid. Sæt tændte lys på bordet, sving benene op i sofaen og giv dig selv lov til at slappe af, selvom ferien er forbi. For nåede du overhovedet at være livsnyder i din ferie? Eller storkede du rundt over stok og sten for at tilfredsstille familiens behov? Januar plejer at være en rigtig trist måned med rusk og regn, så find vinter tøjet frem, tag en rask travetur, selvom du bliver våd, skynd dig under den varme bruser, når du kommer hjem og nyd et glas varm hyldebærdrik, som du kan købe færdig i alle supermarkeder. Bag grovboller med børnene, hvis de er store nok til at ikke at skabe to timers rengøring eller begrav dig under dynen i sofaen med en krimi. Opskriften er såmænd nem nok, det er bare de færreste, der får det gjort… Så hvis du umuligt kan afsætte hele januar måned i livsnyderens tegn, så beslut dig allerede nu for, at du i hvert fald skal dyrke dig selv hver torsdag aften med slukket fjernsyn og sød musik i baggrunden. Tro mig, det er en herlig måde at begynde et nyt år. Sundt for sjælen og sundt for kroppen. Måske er du slet ikke til nytårsforsætter, men det her lille enkle mål kan du nå uden de store armbevægelser. Men skynd dig, – for pludselig er det blevet februar og de gamle vaner har fået overtaget – igen…

 

Naturligvis i Søndag, uge 2, 2004

10 gode råd mod mellemørebetændelse

Har dit barn tendens til sarte ører, kan du gøre meget ved siden af lægens råd: 1. Undgå mælkeprodukter. De er slimdannende og slimen sætter sig i det smalle rør mellem svælg og mellemøre. 2. Undgå store temperaturskift. Strik en lækker hue og masser af undertrøjer af lanolin. 3. Lad barnet få lov til at sidde op, når infektionen raser. Man kan sagtens sidde op og sove med masser af puder i ryggen. 4. Opvarm klude eller viskestykker på radiatoren og læg det op til øret. 5. Skær et almindeligt løg i skiver. Læg det i et varmt viskestykke og hold det tæt på øret i så lang tid som muligt. 6. Som regel er barnet forkølet samtidigt. Drik en kop varm te med en mikrodråbe pebermynteolie mens de varme dampe varmer ansigtet op. 7. Tro det eller ej, men en dusk persille sammen med løget i ørerne hjælper faktisk. Men du må endelig ikke putte hverken løg eller andet i ørerne, hvis der er mistanke om, at trom
mehinden er sprunget. 8. Sørg for altid at have Spenglersan G og InSinus i huset. InSinus æsken indeholder også en stift med stærke urter, som kan gnides på kæberne, så slim og infektion kan komme ud. 9. Masser alle tæerne grundigt på barnet. Ikke for hårdt, ikke for blødt men få gerne masseret hver eneste tå grundigt. Specielt 4.tå og lille tå har betydning for ørerne. 10. Panodil og andre smertestillende piller hjælper mod smerter, men sænker også feberen, så kroppens immunforsvar ikke får lov til at arbejde effektivt. Smerterne i mellemøret er forfærdelige, så gør ikke lidelserne værre end nødvendigt. Men brug medicinen med omtanke. God bedring…

 

Naturligvis i Søndag, uge 41, 2004

Tør vinterhud

En tør skællende hud er ikke blot et kostmetisk problem, for huden er vores naturlige værn mod omgivelserne, og den skal helst fungere på bedste vis året rundt, også selvom vi nu er mest indedøre, hvor centralvarme, al for meget tøj og for lidt fugt i omgivelserne let kan give tør hud og i værste fald kløende og irriteret hud, der kan gå betændelse i. Sommerens brunhed er sikkert væk nu og de hvide aspargesben, ryg, bryst og arme kan godt trænge til lidt hjælp. Så er det jo nærliggende at tage en tur i solariet, men en knasende tør hud, får det kun værre, når strålerne ødelægger hudens fugt balance. Men solarium eller ej, du kan skabe en sundere hud gennem masser af de rette fedtstoffer, der vel at mærke ikke kun skal smøres på men skabe balance indefra. Har du konstant tørhed, så spis 2 kapsler Epa-Gla hver dag i et par måneder, sammen med lidt ekstra zink sammen med din vitaminpille. Når du går i bad, så brug hellere den sæbefri vask fra Nova TTO, der med sit naturlige indhold af teatreeolie og E-vitamin skaber blød hud. Et par gange om ugen kan du med fordel smøre en ganske almindelig madolie på hele kroppen, massere fra fødderne og opefter med en hampbørste og bagefter skylle dig grundigt under bruseren. Måske er olien ikke den mest velduftende, men lugten forsvinder hurtigt, og der er ikke noget i vejen for at bruge din almindelige kropslotion bagefter. Rasul er endnu bedre end olie, for det marokkanske ler, der blot opblødes i lidt vand, giver en uovertruffen blødhed, som samtidig tilfører huden vigtige næringsstoffer.

 

Naturligvis i Søndag, uge 44, 2004

Vinterhud…

En vintertør hud, der knaser, og måske i værste fald slår revner på fingre, som bare bliver så ømme, er selvfølgelig ikke farligt, men irriterende er det alligevel. Og når nu huden samtidig er vores naturlige værn mod skadelige bakterier og forurening, så er der gode grunde til at holde den blød og smidig, også når frosten sætter ind. Som det er sagt og skrevet så mange gange før, skal huden ikke kun behandles udefra, men også tilføres de rette næringsstoffer indefra, for at fungere optimalt. Sørg for masser af grønne grønsager, spis frugter flere gange dagligt og lad vær med at branke dit kød på panden, spis hellere ovnstegt mad, så der ikke dannes for mange af de skadelige fedtsyrer. For de sunde fedtsyrer skaber en blød og elastisk hud. De sunde fedtstoffer kommer fra fisk og planteolier, men der skal en hulens masse til, hvis din hud allerede er tør. Spis derfor i et par måneder nogle gode plante-og fiskeolie kapsler, som du blandt andet finder i InZema, hvor der også er urtetabletter til huden. En anden mulighed er Evelle fra PharmaNord eller Silica Beauty fra DFI. Udefra kan huden hjælpes med indholdet fra køleskabet. Masser hele kroppen et par gange om ugen med en gang olivenolie, lad det sidde i en halv times tid, før du vasker det af. Ru albuer kan afhjælpes med citronsaft og sørg for at bruge handsker hver gang du vasker op. Hvis du ikke bruger handsker så gnid et par dråber olivenolie ind efter opvasken og rengøringen. Og resten af huden skal selvfølgelig beskyttes med en god lotion eller ansigtscreme, som beskytter dig, når du nyder de klare frostdage.

 

Naturligvis i Søndag, uge 46, 2004

Kom let igennem julens mange måltider

Har du allerede været til den første julefrokost med øl, snaps, friturestegte fiskefileter og al for meget mørbradbøf, har du sikkert allerede mærket tyngden, oppustetheden og en ulidelig træthed i timerne efter frokosten, som ikke kun skyldes mængden af alkohol. For hele din fordøjelse bliver sat på hårdt arbejde af al for meget stegt mad, store mængder af proteiner og fedtstoffer blandet med måske lidt rigeligt af de våde varer. Overarbejde for tarme og lever som vil glæde sig over at få lidt hjælp. Fang en citronskive fra pynten til dit vandglas. Citroner hjælper lige som andre citrusfrugter med at nedbryde kødet. Er du en storspiser, men egentlig ikke har lyst til at være det, så drik et stort glas vand før maden. Det mætter og hjælper oven i købet på tømmermændene dagen derpå. Hvis du tygger maden grundigt, og giver dig tid til at høre på, hvad krop og hjerne fortæller dig, så vil du også blive meget hurtigere mæt. Glemmer du at lytte, så gå en rask tur eller tag en svingom på dansegulvet. Du får ikke kun forbrændt kalorier, men sætter gang i alle fordøjelsessafterne og peristaltikken, så maden ikke sidder og belaster i timevis. Du vil sikkert også være særdeles øm i det kødfulde område mellem tommel-og pegefinger, så masser området blidt. Det kan du sagtens gøre under bordet eller lav det til en selskabsleg. Punktet hjælper dig såmænd også næste dag, hvis de våde varer var lidt for hårde for dig. Det samme gør et par punkter på kæbebenet nedenfor mundvigene. To små indhak i kæben, som er lette at finde, fordi de også er ømme. Skal du være rigtig god mod dig selv, så spiser du godt med B-vitaminer sammen med et par kapsler med plante-og fiskeolie. Kombinationen hjælper både dit tarmsystem mod de mange proteiner og leveren med at nedbryde alkoholen.

 

Naturligvis i Søndag, uge 50, 2004

Et naturligt husapotek

Har du ikke allerede skaffet dig et husapotek til vinterens infektioner i luftvejene, så er det måske lige nu, du skal gøre det, for akutte sygdomme melder sig af uransagelige årsager altid, når både apotek og helsekostforretning har lukket. Til ethvert husapotek hører Spenglersan G, et homøopatisk middel, som indgnides med 10 dråber dagligt på brystkasse eller albuebøjning. Herfra bliver de aktive stoffer transporteret ind til immunforsvaret, som får hjælp til at bekæmpe infektionen, hvad enten det er en virus eller en bakterie. De værste af bakterierne skal selvfølgelig behandles af lægen, men du kan sagtens supplere lægens behandling med de uskadelige men virksomme dråber. En uåbnet hyldebær saft kan holde sig gennem længere tid i køleskabet og er en herlig drik, når snuen er værst. Drik den opvarmet og gerne med lidt kanel i. Hører du til en af de modige, så spiser du også lige en fem til seks fed hvidløg, som er lettere et få ned, hvis du lægger dem på et stykke ristet brød, sammen med et par tomatskiver og et par dråber olivenolie på toppen. Lad det hele smelte sammen på højst ti minutter. Roden fra Rød Solhat, som på latin hedder Echinacea purpurea kan også tage en infektion i opløbet. Der findes flere produkter men den bedste finder du i Echinaform fra Biosym. Propolis virker rigtig godt, hvis du er ramt af en infektion i mundhule eller svælg, og du kan såmænd roligt mixe alle nævnte råd, for tilsammen virker de endnu bedre end hver for sig. For ikke at glemme timian, ingefær og løgvand, som i en te hjælper hele vejen fra de ømme gummer og ud til den mindste celle i de led og muskler, som bare kan gøre rigtig nas, når infektionen rammer.

 

Naturligvis i Søndag, uge 32, 2005

Gør dig parat til efteråret

Torben fra Kalundborg spørger i denne uge om en god vitamin-og mineralkur. Og den er altså et hit til alle, som gerne vil gå et sundt efterår i møde med mindre risiko for infektionssygdomme, træthed og
hvad der ellers let kan opstå, når kulden og mørket ankommer. En grundkur som kan forlænge sommeren, og den kan altså forlænges indefra og ikke nødvendigvis med en ekstra rejse sydpå, hvor vi bliver solskoldede, drikker for meget og spiser de forkerte fedtstoffer fra branket grillkød. Er du en af de mange, som plejer at få halsinfektioner, forkølelser eller andre luftvejsinfektioner, kan du roligt supplere med et godt Echinacea produkt for eksempel Echinamin eller EchinaGold. Urten stimulerer dit immunforsvar og sammen med en kop god urtete af Salvie og Timian kan du måske komme helt udenom de hyppige sygedage. Et ekstra tilskud af C-vitaminer kan også stoppe en begyndende infektion. Du kan sagtens spise to til tre gram C-vitamin om dagen i en kort periode, men du skal gå i gang, så snart du mærker de første tegn på en infektion. Hvidløg bør indgå i vores daglige kost, og hvis du ikke kan lide smagen, så spis kapsler med Kyolic. De er lugtfrie og ganske stærke. En god hyldebærsaft er heller ikke af vejen, og kan jo let indgå som en varm drik i hverdagen, uden at du behøver at føle dig syg. Israelske forskere har fundet de aktive stoffer i hyldebær, som virker mod virus, så hvorfor ikke lade hyldebærsuppe være et ugentligt tilbud til alle i familien? Se iøvrigt i Leksikon her på sund-forskning.dk Der er masser af noter, artikler, og tips til en sund vinter for både børn og voksne. Brug søgefunktionen i øverste venstre hjørne, og artiklerne pibler frem… Læs mere om infektioner her

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Notify of
wpDiscuz