Pas godt på din lever
February 17, 2015

Skærmbillede 2015-02-17 15.09.03

Skærmbillede 2015-02-03 08.57.12

 

Blogger hos sund-forskning.dk

Lene Andersen

www.urteliv.dk

www.facebook.com/optimalsundhed

 

Alt, hvad vi spiser og omgiver os med, påvirker kroppen. Desværre er der i de seneste årtier kommet mange gifte og tilsætningsstoffer i og omkring vores fødevarer. Når de kommer ind i kroppen, kan de overbelaste leveren, og det kan påvirke vores sundhed negativt.

 

Din livsstil betyder noget

Desværre lever mange i dag af en kost som er fattig på naturlig plantebaseret kost, hvor vi ellers finder de gode fedtstoffer, vitaminer, mineraler og proteiner.  Den ”moderne” kost byder generelt på for meget kød og mad, der indeholder hærdet fedt, tilsætningsstoffer, giftrester m.v. Samtidig er fremmedstofferne/giftstofferne generelt forøget i vores mad og omgivelser. Alt sammen noget, der kan påvirke leveren i negativ retning uden, du direkte mærker det eller kan forbinde de symptomer, du har i kroppen til en træg lever. Derfor er det altid bedre at være på forkant og give leveren de bedste vilkår som muligt– hele livet igennem.

Leveren er nemlig et særlig vigtigt organ med utallige funktioner og står bl.a. for afgiftningen og udskillelsen af affaldsstoffer/fremmedstoffer via galden og ud i tarmen. Det er derfor vigtigt at få udskilt affaldsstofferne gennem daglige toiletbesøg for at undgå, at affaldsstofferne kan blive genoptaget i kroppen.

 

Den rette ernæring er vejen frem

Optimal ernæring er fundamentalt for at vedligeholde og fremme en sund krop, så vores organ- og funktionssystemer kan fungere optimalt. Et godt fyldestgørende næringsindtag med naturlig og uforarbejdet mad er forudsætning for, at vi mennesker får tilført de forskellige nødvendige substanser og byggesten. Både til kroppen som helhed men særligt for, at leveren kan udføre sine funktioner og mindske skadevirkningerne fra giftige stoffer.

Sørg derfor for dagligt at få antioxidanter fra kosten igennem forskellige krydderurter, hvidløg, mørke bær, rødbeder, løg, kål og andet grønt, der alle gavner leverens afgiftningsprocesser. Hvis ikke leveren får de nødvendige antioxidanter og andre byggesten, er det svært for leveren at arbejde optimalt, og der kan komme ubalancer i hele kroppen.

Ligeledes kan du risikere at indtage hormonforstyrrerende stoffer fra elektronik du har rørt, plejeprodukter du påfører huden mv. Generelt er det altid en særlig god ide at vaske hænder før håndtering af mad – særligt af hygiejniske årsager, men også for at blive fremmedstofferne kvit. Du skal endvidere være opmærksom på, at plastikredskaber, der har stået længe i den varme gryde/stegepande kan udskille farlige stoffer.

 

Naturlig kost

At spise så naturlige uforarbejdede fødevarer som muligt er en af grundstenene bag en sund krop. Ligesom leveren undgår at blive belastet af unødige fremmedstoffer. Derfor bør sund kost som udgangspunkt betragtes som den økologiske/biodynamiske mad, som du finder fra supermarkederne, fødevarefællelsskaberne eller den lokale gårdmand. Hvis du har kendskab til planter, kan du også plukke i den vilde natur væk fra miljøbelastede områder. Planter, der har fået lov til at gro på egne betingelser i  jord med organiske mineraler, har yderligere langt flere gode næringsstoffer og plantekemikalier i sig – til glæde for din krop og lever. Normalt dyrkes de konventionelle afgrøder i jord, som er fattig på diverse mineraler og sporstoffer, hvor der gødes med kunstgødning, der lige nøjagtig sikrer plantens overlevelse.

 

Da vores kroppe er komplekse organismer, er det i min verden ren logik, at vi skal have kost, der også har et kompleks indhold af naturlige næringsstoffer, som medvirker til optimal funktion af leveren.

 

Kosten, og hvordan vi omgås vores mad, er således en af stederne, hvor vi faktisk aktivt kan sætte ind i forhold til at passe på vores lever.

 

Derfor anvend disse simple tips i din hverdag som det første skridt på vejen:

  • Spis økologisk og tilbered selv din mad fra bunden
  • Få dagligt gurkemeje og/eller ingefær i varm mad samt grønne krydderurter oven på den tilberedte mad.
  • Forskellige grøntsager, heriblandt let tilberedt rødbede, kål og løg.
  • Minimer indtag af animalske produkter og spis gerne fx boghvede, quinoa, linser, kikærter på kødfrie dage.
  • Få lidt surt eller bitterurter inden måltiderne som fx citron, rucolasalat, artiskok.
  • Husk at vaske hænder inden du skal forberede mad/spiser, så mindsker du risikoen for indtag af hormonforstyrrende stoffer efter kontakt med fx smartphones og computere.
  • Brug egnede køkkenredskaber, der kan tåle høj varme som grydeskeer i råt træ/bambus.
  • Opbevar så vidt muligt mad i keramik, glas eller evt. i bøtter godkendt til fødevarer (hård plast).
  • Til huden: brug koldpressede olier eller cremer udelukkende baseret på naturlige ingredienser.

Skriv en offentlig kommentar...

1 kommentar til "Pas godt på din lever"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked
Birgitte Magic-Gabriel

Hvad gør gurkemeje, ingefær og citroner? Vh Birgitte Magic

wpDiscuz