Så let får du styr på på dit stofskifte
September 21, 2017

 

 

Nyere forskning afslører, at selen regulerer dannelsen af stofskifthormoner. Men samtidig er selenindtaget faldet, og det har med stor sandsynlighed bidraget til en stigning af stofskiftesygdomme, som hundredetusinder af danskere lider af. Ofte uden at de ved det. Men hvordan hænger det sammen, og hvad kan der gøres?

 

Af Pernille Lund
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – sommer 2014

 

Det antages, at omkring en halv million danskere lider af lavt stofskifte, og at kun en femtedel er i behandling. Andre lider af forhøjet stofskifte. De forskellige stofskiftesygdomme kan forpeste livet og give adskillige symptomer som træthed, vægtproblemer, fordøjelsesproblemer, ten-dens til depression og meget andet. Men vi kan heldigvis gøre meget selv ved at pleje stofskiftet med nødvendige næringsstoffer. Mange bør også tjekke, om stofskiftet fungerer, som det skal.

 

 

Det livsvigtige stofskifte

I grove træk sørger kroppens stofskifte for, at maden omdannes til den energi, som alle kroppens celler har brug for. Hvis der kommer ubalan-cer, kan det påvirke alle organsystemer i kroppen og give mange ubehagelige symptomer.

 

Den overordnede regulering af stofskiftet foretages af et hormon fra hypofysen samt to hormoner fra skjoldbruskkirtlen, som sidder på forsi-den af halsen.

 

Det er almindelig kendt, at dannelsen af skjoldbruskirtelhormonerne kræver jod, og den nye forskning afslører, at der også er brug for selen, så stofskiftet kan fungere normalt.

 

 

Struma: officiel fokus på jod, men endnu ikke på selen

Siden 1998 har man beriget salt med jod for at forebygge struma. Ikke desto mindre rammer sygdommen stadig 10-15 procent af danskere over 60 år, og mange af disse tilfælde tilskrives jodmangel. Men struma kan også skyldes faldende indtag af fisk, som både indeholder jod og selen.

 

 

Sådan bidrager selen til et velfungerende stofskifte

De to skjoldbruskkirtelhormoner hedder henholdsvis T3 og T4, alt efter hvor mange jodatomer, de indeholder. T3 virker langt hurtigere end T4, der betragtes som et forstadium. I denne forbindelse indgår selen i en række enzymer, som regulerer hormonaktiviteten i vævenes celler. Et af enzymerne (deiodinase) er blandt andet ansvarlig for, at det inaktive T4 hormon aktiveres ved fjernelse af et jodatom, så det omdannes til det aktive T3 hormon.

 

Dannes der for lidt T3 hormon, bliver stofskiftet lavere, og dannes der for meget, bliver det højere. Derfor er det vigtigt, at der både er jod og selen til stede under reguleringen.

 

Skjoldbruskkirtlen er det organ, der indeholder mest selen i forhold til størrelsen. Selen indgår i en række selenafhængige proteiner og enzy-mer, der regulerer hormonaktiviteten og beskytter cellerne.

 

 

Hvordan får vi nok selen?

Den danske jord er ret fattig på selen, og de bedste kilder er fisk, skaldyr, indmad og paranødder. Danskernes gennemsnitlige selenindtag er faldet inden for de sidste årtier – især på grund af ændrede spisevaner og udpining af jorden.

 

Mange vil derfor have glæde af et selentilskud som for eksempel selengæren SelenoPrecise, der er danskproduceret og patenteret. Hver tablet indeholder over 30 forskellige organiske selenforbindelser og giver dermed den selenvariation, man får ved at spise selenrig kost. Der er sam-tidig dokumentation for, at selenindholdet er stabilt, og at knap 90 % bliver optaget i kroppen.

 

 

Husk også at pleje leveren

Omdannelsen af T3 og T4 er særlig stor i leveren, så ved pleje af stofskiftet og ved stofskiftesygdomme bør der også være fokus på dette organ ved at minimere belastninger fra alkohol, miljøgifte, junkfood med videre.

 

 

For lavt stofskifte og hjælp til fejlslagne behandlinger

Hashimotos Thyreoditis er den almindeligste årsag til lavt stofskifte, og det antages, at omkring 400.000 danskere lider af denne autoimmune sygdom uden at have fået den rigtige diagnose eller behandling. Hashimotos Thyreoditis starter ofte med forhøjet stofskifte. Sygdommen er desuden karakteriseret af inflammationer og antistoffer (anti-TPO) mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtlen. Disse antistoffer kan måles i en blodprøve.

 

Lavt stofskifte behandles normalt med et kunstigt T4 hormon, Eltroxin. Men den ønskede effekt udebliver, når der er selenmangel, og T4 ikke kan omdannes til T3. Eltroxin kan også være forbundet med bivirkninger som knogleskørhed og hjerte-karsygdomme. Hvis der er brug for medicinsk behandling, er det ofte bedre med et produkt, som er udvundet af svineskjoldbruskkirtel, da det både indeholder T4 og T3.

 

Under alle omstændigheder bør der også være fokus på en blodsukkerstabiliserende og alsidig kost og især selen og jod, så skjoldbruskkirtlen får de nødvendige næringsstoffer til at regulere hormonbalancen.

 

 

Symptomer på for lavt stofskifte

  • Træthed og koncentrationsbesvær
  • Kuldskærhed
  • Langsom puls
  • Gener fra muskler og led
  • Nedsat appetit
  • Vægtstigning
  • Opsvulmet hals/hoved
  • Slap, tør hud, hårtab og flossede negle
  • Forstoppelse
  • Øresusen
  • Uregelmæssig menstruation
  • Modløshed og tendens til depression
  • Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

 

 

Forhøjet stofskifte

Ved forhøjet stofskifte produceres der for meget af stofskiftehormonerne, og det kan også afsløres med en blodprøve. Forhøjet stofskifte be-handles med antiskjoldbruskkirtelhormoner, kirurgiske indgreb samt radioaktivt jod, hvor skjoldbruskkirtlens celler er særlig følsomme. Men der er også en risiko for, at disse behandlinger medfører bivirkninger og senere udløser for lavt stofskifte. På sigt bør man derfor se nærmere på år-sagen, og så vidt muligt understøtte stofskiftehormonernes egne reguleringsmekanismer.

 

 

Symptomer på forhøjet stofskifte

  • Træthed og koncentrationsbesvær
  • Varmefornemmelse og svedtendens
  • Hurtig puls og hjertebanken
  • Muskeltræthed og smerter
  • Vægttab trods ulvehunger
  • Rysten på hænderne
  • Hyppig og løs afføring
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Fremtrædende øjenæbler
  • Nervøsitet og andre psykiske symptomer
  • Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

 

Lad lægen måle dit stofskifte, hvis du har mistanke om, at det er for højt eller lavt.

 

 

Selen har flere vigtige funktioner i skjoldbruskkirtlen

Selen har også betydning for immunforsvaret og forebyggelse af inflammationer. Derfor er der også en sammenhæng mellem et højt selen-indtag fra kost/tilskud og nedsat risiko for autoimmune sygdomme som Hashimotos Thyreoditis og kræft i skjoldbruskkirtlen.

 

Selen indgår desuden i flere antioxidanter, der beskytter cellerne mod angreb af frie radikaler. Dette er særlig vigtigt, da skjoldbruskkirtlen gen-nemstrømmes af meget blod og samtidig påvirkes af mange frie radikaler.

 

 

Særlige fødevarer og skjoldbruskkirtlen

Soja, tofu, jordnødder/peanuts og korsblomstrede grøntsager som broccoli, hvidkål og anden kål kan hæmme skjoldbruskkirtlen, da de inde-holder såkaldte goitrogener. Derfor bør disse, ofte sunde fødeemner, ikke overdrives ved for lavt stofskifte. Derimod kan samme fødeemner med fordel inddrages i kosten ved for højt stofskifte.

 

 

Stofskiftet opdeles i tre dele, som alle kan påvirkes, hvis stofskiftet er forstyrret.

 

Stofskifte

Funktioner

Procent af daglig energiforbrug

Basalstofskiftet

Livsnødvendige funktioner som vækst, vejrtrækning, hjertebanken, fertilitet

Ca. 60-75 % hos stillesiddende

Fordøjelsen

Varetager optagelse, udnyttelse og lagring af fødeemner.

Ca. 10 %

Fysisk aktivitet

Varetager al bevægelse lige fra at trykke på fjernbetjeningen til at løbe et maraton.

Ca. 15 % hos inaktive personer og op til 300 % hos aktive sportsfolk

Kilder

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicians. Clinical Endocrinology (2013) 78 155-164

Helle Sydendal: Få livet tilbage – En bog om lavt stofskifte. PH medier 2013

Politikens Store Lægebog

 

www.netdoktor.dk

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz