Smuk sommerhud
February 23, 2017

Af Ansofi Amalieh Larsen
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – juni 2015

 

Byd solens stråler velkommen

Tiden er kommet, hvor solen står op før de fleste – og går ned, efter de fleste af os er rejst til drømmeland. Det bringer lyse sommernætter med grill, vin og venner og ikke mindst mange timer i solen, hvor det ikke er nødvendigt med hver-ken lange bukseben eller ærmer.  Og selvom langt de fleste af os er klar over vigtigheden i at anvende solbeskyttelse, er der mere, du kan gøre for at gardere din hud mod solens stråler og for at få huden til at se sund og smuk ud.

 

Tørbørstning

Et par minutters tørbørstning før du går i bad øger blodcirkulationen og stimulerer lymfesystemet, der fjerner affalds– og giftstoffer fra collagenvævet. Derudover fjernes døde hudceller, og cellefornyelsen øges. Tørbørstning skaber glød, får din hud til at se friskere ud og er et værktøj i kampen mod cellulitis (appelsinhud) – Så grib badebørsten eller på med hampehandsken!

 

Gør noget godt for dit kredsløb

Børst fra fødderne og op mod hjertet på den tørre hud.

 

Olier, der virker

Mange kæmper med tør hud og kan have stor glæde af at tage olier i kapselform. Det kan fx være fiskeolie, som har en effekt indefra og ud, hvis du tager det anbefalede antal kapsler hver dag som kosttilskud. Derudover kan du som en ekstra treat prikke hul på en E-vitamin-kapsel og smøre indholdet i ansigtet, før du skal sove.

 

Antioxidanter

Du har sikkert hørt ordet en million gange, og det er muligvis fordi, det virker. Antioxidanter er et våben, der beskytter huden mod ældning, når vi udsætter os selv for sollys, stress, tobak og meget mere. Det er A-, C-, E-vitamin og flavo-noider, som er plantefarvestoffer, der er de vigtigste og mest effektive af slagsen. Du kan få vitaminerne igennem kost-tilskud, men også gennem fødevarer, ligesom flavonoiderne findes i frugter og grøntsager. Pres eksempelvis din egen juice, eller blend en smoothie, og få et boost af antioxidanter!

 

Antioxidant-Boost-Juice:

(Ca. 2 glas) Et par håndfulde friske spinatblade (flavonoider og A-, B-, C-, E- og K-vitaminer)

Fire gulerødder (betacaroten og A-vitamin)

1 mango (A- og C-vitamin)

 

Antioxidant-Boost-Smoothie:

(Ca. 2 glas)

1-2 avokado (betacaroten, C- og E-vitamin)

Ca. 2 dl jordbær – måske frosne (C- og A-vitamin)

Ca. 2 dl appelsinjuice, der ikke er fremstillet fra koncentrat (C-vitamin)

 

Kilder

http://www.helsam.dk/templates/artikel.asp?ID=161&ProductID=PROD74

http://www.greenpeople.dk/cellulitis.html

http://beautyspace.dk/?p=21585

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz