Bedst og værst – hvad skal jeg spise?
May 15, 2017
 
 
 
Vi har i mange år været alt, alt for bange for fedtstoffer. Især dem der bliver faste ved stuetemperatur. Og i stedet har vi troet, at det var ok at spise brød, pasta og kartofler i store mængder.
 
Af Katrine Flindt
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – december 2016/januar 2017
 
 
Billedet er langsomt, men sikkert ved at vende. Der kommer mere og mere fokus på de gode fedtstoffer og de naturlige kilder til et fedt liv.
 
Der tegner sig et mere og mere tydeligt billede af, at vi skal have masser af de fedtstoffer, der kan forbrændes rent i kroppen og være med til at forny vores cellemembraner.
 
De fleste af os har en stillesiddende livsstil – og så er det altså begrænset, hvor mange kulhydrater man har brug for. Og mange livsstilssygdomme hænger sammen med stillesiddende arbejde, tv, manglende motion – og for mange simple kulhydrater.
 
Samtidig har vi været bange for at spise fedtstoffer af den tro, at ”det feder”. Stadig mere forskning tyder dog på, at man lettere taber sig på en fed kost end på en mager kost. Og at – den rette – fede kost faktisk kan bruges forebyggende og i
behandling af livsstilssygdomme.
 
Mit bud på gode kostråd 
  • Drik et glas vand FØR maden.
  • Spis varieret – lad være at blive fanatisk eller bange for din mad.
  • Spis når du er sulten – du kan godt tåle at blive sulten.
  • Hvis du ikke kan tåle at blive sulten, har du et alvorligt problem – dit blodsukker er ustabilt – flere fedtstoffer i kosten vil ofte hjælpe.
  • Tag dig tid til dine måltider.
  • Spis mad, du nyder.
  • Sæt pris på din mad – sig tak for, at den nærer dig.
  • Flere grøntsager. Masser af grøntsager.
  • Prøv noget, du ikke plejer – spirer – fermentering – tang – insekter – skaldyr.
  • Korn, kerner og nødder fordøjes bedre, hvis de udblødes først.
  • Kun lidt brød, kartofler, brune ris – med mindre du dyrker meget sport.
  • Kød – lidt, men godt, hvis du trives med det.
 
Fedtstoffer:
 
De gode fedtstoffer
(altid økologiske og koldpressede)
 
 
De unødvendige fedtstoffer
Begræns
Majsolie – solsikkeolie – pesto og mayonnaise på solsikkeolie – blandingsprodukter
 
 
De rigtig slemme fedtstoffer
Transfedtsyrer – margarine – friturefedt af planteolie – blandingsprodukter
 
 
Hvad med fedt på kød?
Hvis kødet er af god kvalitet, kan også fedtet være supersundt! Men der er langt mellem de sunde dyr at spise, så kig dig for, og vær klar til at betale for det.
 
 
Grunde til at undgå/begrænse kød:
  • Det kan være svært at fordøje pga. mangel på mavesyre og enzymer
  • Det kan belaste kroppen med urinsyre
  • Det kan være fyldt med antibiotika, vækstfaktorer og dårlige fødekilder
  • Det er en massiv belastning for miljøet
 
 
Hvis du dropper kødet:
  • Det kan være svært at få B12 nok uden kød
  • Det kan være svært at få jern nok uden kød
  • Sæt dig ind i, hvordan du kan sammensætte dit indtag af protein fra plantemad
  • Nogle oplever, at de trives bedst med kød
 
 
Kød af god kvalitet:
  • Økologisk, fritgående, opvokset på græs – gerne vildt
  • Gerne fra en lokal landmand, evt. er lokalt vigtigere end økologisk
  • Ikke fodret med GMO-foder
 
Vær opmærksom på fisk:
  • Vildtfanget fisk kan IKKE være økologisk
  • Økologisk fisk kan IKKE være vildtfanget Dvs. – økologisk fisk er opdrættet
  • Undgå de store rovfisk pga. giftige metalrester, ophobet igennem fødekæden
  • Gå efter små fede fisk fanget i koldt vand
 
Hvis du dropper mælken:
Husk at få din kalk fx fra bladgrønt, mandler, udblødte gryn.
Husk, at mælk er en vigtig kilde til jod – så suppler med lidt tang i maden.
 
 

Grøntsager:
  • Over og under jorden og fra havet – færre rodfrugter, hvis du har blodsukkerproblemer
  • Grønne og i alle regnbuens farver
  • Dampede
  • Kogte
  • Fermenterede
  • Spirede
 
 
Frugt:
  • af god kvalitet, og hvis dit blodsukker tåler det gerne mørke bær
  • gerne grapefrugt – men OBS, hvis du tager medicin
  • gerne danske æbler og pærer med naturlig skurv
 
Sportsmanden der manglede fedt til hjernen
I foråret 2015 havde jeg en patient. En slank mand et sted i tresserne, pensioneret fra et job, hvor man skulle kunne tænke hurtigt – maraton og cykling som seriøs fritidsinteresse. Ekskonen førte an: ”Vi er så bekymrede. Han er ved at blive undersøgt for demens. Er der noget, vi kan gøre?” Patienten selv sagde ikke meget, men ekskonen fortalte, at han altid havde dyrket meget sport med mange timers træning hver uge og altid spist meget sundt. Det vil sige meget magert.
  • Havregryn med skummetmælk og rosiner.
  • Rugbrødsmadder uden smør og med magert pålæg.
  • Frugt og grønt et par gange om dagen.
  • Noget kød.
  • Og så ellers pasta, ris og kartofler.
 
Og nu var det gået helt galt. Han kunne ikke regne længere. Han havde svært ved at finde rundt. Kørekortet ville nok snart ryge.
 
ALARM ALARM – en kost uden fedtstoffer!
Det går jo slet ikke! Ved demens ville jeg ofte tænke på toksiske metaller, hormonel status og kronisk inflammation eller infektion – men her var jeg slet ikke i tvivl om, hvor vi skulle starte.
 
  • Naturlige fedtstoffer ind i kosten!
  • Skifte skummetmælken ud med sødmælk og supplere rosinerne med en håndfuld nødder.
  • Et æg om dagen med blød blomme.
  • En dåse makrel eller to sildemadder.
  • En avokado.
  • Et rundtenom med leverpostej.
  • Smør på brødet.
  • Kokosolie 1 tsk. 3 gange pr. dag.
  • Og masser af grøntsager! Og så lige lidt kosttilskud …
 
Efter ca. en måned havde vi første opfølgning. Allerede nu gik det langt bedre. Og efter et halvt år kunne både patienten selv og hans søn fortælle, at han nu lignede sig selv igen – med bedre humør, bedre stedsans og bedre styr på tallene.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz