Hormonsystemet og urter
July 7, 2011

urter

 

© Lene Pors, phytoterapeut, læs mere på www.phyto.dkSystemet består af forskellige organer, væv, celler, der har sekretion og derfor kaldes kirtler, som producerer kemiske stoffer til enten endokrint eller eksokrint brug.© Lene Pors, phytoterapeut, læs mere på www.phyto.dk Systemet består af forskellige organer, væv, celler, der har sekretion og derfor kaldes kirtler, som producerer kemiske stoffer til enten endokrint eller eksokrint brug.

 

Organerne er yderst forskellige, har komplicerede funktioner og arbejdsopgaver og er specialister til netop deres regulering. Fælles for de endokrine kirtler er, at de producerer et sekret til brug et andet sted i kroppen set i forhold til produktionsstedet. Hormonerne bliver ledt direkte ind i blodbanen, transporteres derhen hvor de skal virke og påvirke kropsfunktioner som for eksempel vækst, udvikling og en lang række andre funktioner, som er nødvendige for, at kroppen kan fungere. De kemiske stoffer i hormonerne sætter gang i livsprocesserne og udfører deres opgave ved at påvirke hastigheden i allerede igangværende biokemiske forløb. Hormonerne er signalstoffer, som sætter kroppens forskellige organer og væv i stand til at kommunikere med hinanden.

 

Ubalancer i hormonudskillelsen medfører ofte fysiske eller psykiske lidelser hos både mennesker, dyr og planter. Forlappen i hypofysen producerer flere hormoner, for eksempel GH, TSH og er overordnet styret af hypothalamus, der får information om kroppens behov via feedbackmekanismer. Desuden sender hypothalamus hormoner til lagring i hypofysens baglap.

 

De forskellige hormoner forekommer i meget små mængder. En typisk mængde i mennesker måles i tusindedels gram. Ændringer i mængde og sammensætning kan få vitale konsekvenser, og det er derfor vigtigt, at dannelse og udskillelse af hormoner bliver nøje overvåget. Dertil har vi raffinerede styringsmekanismer, som også kan forstyrres og derved skabe ubalancer i forskellige stoffers koncentrationsniveauer. Alle former for balance – homøostasen – og ændringer i vores krop er hormonelt betingede. Vores følelser af for eksempel sult, træthed, alarmreaktioner, glæde, aggressivitet, apati er alle forbundet med hormonbalancen i kroppen.

 

Niveauet af de forskellige hormoner varierer med døgnrytmen, med årstiden, med ens køn og alder. Også andre både eksogene og endogene påvirkninger har indflydelse på ændringer i kroppens hormoner og kan give store udslag. Mennesker, som har oplevet en ekstrem situation, kan for eksempel opleve en pludselig lammelse, mens andre kan føle ekstra handlekraft og synes, at de har fået enorme kræfter i en situation, hvor det pludselig er aktuelt. Andre ting, som har signifikant indflydelse på hormonniveauerne, er for eksempel det vi spiser, hvor meget og hvor godt vi sover, den daglige motion, den totale arbejdsbelastning, humøret . . . . altså kort sagt: – vores livsstil.

 

Mænd og deres aggressioner

Lad os begynde med et interessant eksempel, der omhandler en sjov, lille beretning om et målingsforsøg. Niveauet af testosteron blev målt hos mandlige tilskuere til en fodboldkamp. Tilhængerne fik en markant forhøjelse af testosteron, når deres yndlingshold scorede mål. Tilsvarende oplevede modstandernes tilhængere et signifikant drop i testosteronniveauet, fordi det andet hold scorede. Efter kampen var der en betydelig forskel i det mandlige publikums testosteronbeholdning. Tilhængerne af det vindende hold havde øget testosteron efter kampen i forhold til før kampen, det modsatte var tilfældet hos det tabende holds tilhængere. Dette forsøg illustrerer et måske ofte negligeret emne om sammenhængen mellem livsstil, motion og psykiske faktorer.

 

Derudover viser forsøget også, at nogle typer af sport er direkte aggressionsprovokerende, – testosteron er et lille aggressivt og angrebslystent hormon. Måske burde fodboldkampe ikke være for tilskuere af hankøn under 20 år, for først efter 20-års alderen er hjernen fuldt udviklet, og man er da for eksempel i stand til at forstå det fulde omfang af konsekvenserne af en handling. I dag diskuteres mange steder verden for eksempel i USA, om det overhovedet skal være muligt at dødsdømme et menneske omkring 18-20 år for eksempelvis drab eller andre voldelige og alvorligt kriminelle handlinger.

 

Der er forskel på mænd og kvinders adfærd, og kønshormonerne spiller en substantiel rolle i hjernes udvikling på de forskellige udviklingstrin. Det er svært at se klare anatomiske forskelle mellem mænds og kvinders hjerner, men der er kortlagt små afvigelser. Både disse afvigelser og kønshormonernes rolle kan forklare kønstypiske træk og heterogen adfærd. Hjerneforskere mener, at de unges hjerner ikke er i stand til at forstå den fulde dimension af deres handlinger og at de er styret mere af hormoner end af intelligens. Det kan for eksempel dreje sig om ikke færdigudviklede frontallapper; stedet hvor vores empati, overblik og dømmekraft har til huse.

 

Livsstil og det endokrine system

Det bliver mere og mere sandsynligt, at mange velfærdssygdomme er betinget af industrielt fremstillet og raffineret mad. Der er lavet adskillige undersøgelser fra forskellige egne af verden, der viser, at i de områder, hvor befolkninger lever som vores fjerne aner gjorde, nemlig af det som jorden og havet giver, uden tilskud af forædlede og industrielt påvirkede fødevarer, finder man ikke de livsstilssygdomme, som findes i stigende mængde i den vestlige verden.

 

Til trods for at for eksempel 80 % af befolkningen i Ny Guinea ryger og spiser meget mættet fedt fra kokosnødder, findes der ingen tilfælde af hjertesygdomme, ingen cancer, intet forhøjet blodtryk, ingen fedmetendenser og kun ganske få eksempler på diabetes. Inuitterne i Nordamerika og Grønland havde for eksempel heller ikke dårlige tænder og diabetes, før raffineret mel og sukker var i deres kost. Det er essentielt, at vores ekskretionsorganer fungerer godt og optimalt, – mave/tarm, nyrer, lever. . .

 

Vi udsættes for mange dårlige og skadelige stoffer hver dag. Vi er måske selv knap herrer over, hvilke stoffer vi omgiver os med, mens andre mere håndgribelige livsstilsfaktorer, der influerer på vores dagligdag, kan vi absolut arbejde med og forbedre. Årsag og virkning er endnu ikke nøjagtigt kortlagt, men der er masser af eksempler på, at påvirkninger fra miljøet, de ting vi omgiver os med, og de ting, vi indtager, har en uheldig effekt.

 

Hormonforstyrrende stoffer

Verdenssundhedsorganisationen WHO har for ikke så længe siden gennemgået den viden, der findes om for eksempel hormonforstyrrende stoffer. Der er ikke noget endegyldigt bevis på, at det er farligt at være i forbindelse med stofferne, men hvis mistanken om, at stofferne forstyrrer hormonsystemet og dermed for eksempel den menneskelige forplantningsevne, er korrekt, kan det på længere sigt få alvorlige og langtrækkende konsekvenser for mange folkeslag.

 

De hormonforstyrrende stoffer sættes bl.a. i forbindelse med nedsat fertilitet, misdannelser af kønsorganer og bryst- og testikelkræft. På trods af forskning er det begrænset, hvad man ved om stoffernes indvirkning på mennesker i de mængder, som vi møder i dagligdagen. Fostre, – og dermed gravide, og børn er særligt udsatte grupper, fordi de kun producerer kønshormoner i ringe grad. På specielle tidspunkter i udviklingen, hvor bestemte organer dannes, vil de sandsynligvis være mere sårbare over for påvirkning af hormonsystemer. 

 

EU har i løbet af efteråret 05 bestemt, hvem der skal vinde det store slag om kemikaliereformen. For 1 år siden er det blevet ‘godkendt’, at EU vil acceptere klimazoner i Europa og dermed give DK samme status som Mellemeuropa og dermed lov til at anvende en lang række sprøjtemidler i for eksempel landbruget med risiko for yderligere forurening af vores drikkevand. Forud for kemikaliereformen ligger en flerårig kamp mellem Dansk Industri og kemiindustrien (for eksempel Cheminova) på den ene side og de ‘grønne’ organisationer (for eksempel Greenpeace) på den anden. I følge hollænderne har denne magtkamp medført den største lobby-kampagne i Europa nogensinde.

 

Der findes en lang række kemiske stoffer i vores hverdag, som er mistænkt for at kunne forårsage for eksempel barnløshed, hormonforstyrrelser eller fremprovokere sygdomme som allergi, astma eller cancer, men der er ikke mange undersøgelser, der videnskabeligt viser risikovurderingerne af dem. Phthalater er en af de grupper af stoffer, som mistænkes for at have østrogenlignende effekt. Stoffernes påvirkning af biologiske organismer har betydet, de er fjernet fra en lang række produkter. De har en uheldig evne til at undertrykke det mandlige kønshormon, testosteron, hvilket er kritisk, da netop dette hormon er ansvarlig for udviklingen af de faktorer hos mænd, som adskiller dem fra kvinder. Netop i disse dage aflives en del forsøgsrotter af hankøn med bl.a. phthalater i kroppen, de er født med misdannede kønsorganer, og eksperter mener, at dette også kan blive en konsekvens for mennesker. Eksperter advarer også forbrugerne om at måtte leve med langsigtede konsekvenser af en hverdag fyldt med kemikalier, hvis EU- reformen udvandes. Miljøorganisationen Greenpeace har i den anledning gjort et stykke arbejde i mange lande for at gøre opmærksom på konsekvenserne af de farlige stoffer, vi omgiver os med.

 

  • de farlige stoffer afdamper fra for eksempel fjernsyn og computere og bevæger sig frit rundt i miljøet
  • stofferne er bioakkumulerbare og kan spores i levende organismer 25 år efter, de er blevet forbudt
  • de er fundet i bl.a. svenske kvinders modermælk og i den svenske befolknings blod
  • mennesker, der udsættes for disse stoffer i deres arbejdsmiljø, får påvirkning af stofskiftet og nervesystemet, hvilket kan skyldes påvirkning af skjoldbruskkirtelen
  • de giver i forsøg mus skader i hjernen, hormonskader, skjoldbruskkirtel- og leverkræft
  • de er fundet i flere dyrearter

 

 

Disse fremmede stoffer kan indvirke på vores systemer på mange måder, for eksempel kan nogle kemiske forbindelser efterligne virkningerne af eller optræde som østrogener, som jo er det hormon, der er bestemmende for den feminine kønskarakter. Der findes anti-østrogener og anti-androgener, som påvirker hhv. de kvindelige og de mandlige hormoner. Kønshormonernes virkning kan blokeres, opvejes eller efterlignes. Miljøforstyrrende stoffer kan ændre de naturlige hormoner og deres proteinreceptorer og den måde, de er opbygget eller nedbrydes på. I nogle tilfælde skyldes forstyrrelserne den moderne livsstil. Vi påvirkes af stoffer, der forstyrrer hormonsystemet gennem kost, ‘drikkelse’ og mange af de dagligdags ting, vi omgiver os med. 

 

Kemikalier kan overleve i lang tid i naturen, ophobes og akkumuleres over fødekæden til fedtvævet i organismen. De stoffer, der er under mistanke for af gøre dette, har alle en toksisk, hjernebeskadigende eller kræftstimulerende virkning. En bredspektret, alsidig sammensat kostplan med en måske radikal sanering af livsstilen kan i høj grad være medvirkende til at eliminere sygdomstegn og tillade mange mennesker/patienter at leve et meget mere normalt, aktivt liv med stor livskvalitet. Civilisationssygdomme er som sagt mindst udbredt i egne, hvor man stadig er underlagt en ‘primitiv’ ernærings- og livsstil.

 

Voldsomme forekomster af sygdomme relateret til endokrine lidelser, for eksempel diabetes og fedme findes fortrinsvis i områder med såkaldt ‘vestlig’ livsstil, der er karakteriseret ved stort indtag af hurtige, simple kulhydrater, mættet animalsk fedt, kød, alkohol og søde læskedrikke, tobak og generelt for mange forarbejdede og industrialiserede madvarer med tilsætning af farvestoffer og andre kunstige ingredienser. Vores vestlige kost er fattig på mineraler, for eksempel magnesium, der er et fundamentalt vigtigt mineral til bl.a. modvirkning af insulinresistens. For at begrænse sygdomme af forskellig art, består løsningen først og fremmest i at indtage overvejende vegetarisk kost uden de elementer, der kunne mistænkes for at skabe allergi eller intolerancer (for eksempel gluten og mælkefedt), regulering af fedtstoffer og essentielle olier og større indtag af antioxidanter. Desuden tilskud af mineraler og vitaminer. Spartanske diæter af vegetartypen vil med fordel virke som en reduktion af uønskede elementer i fordøjelseskanalen.

 

Livsforlængende livsstil

Mange andre faktorer, som vi i høj grad selv er herrer over, er vigtige i forbindelse med normal og tilstrækkelig hormonproduktion. I den vestlige verden har flere og flere en hverdag uden særlig meget fysisk aktivitet. Bare i Danmark er antallet af mennesker med stillesiddende arbejde fordoblet de sidste 10-15 år. En livsstil med et lavt fysisk aktivitesniveau og en høj energiindtagelse medfører forhøjede niveauer af kønshormoner i blodet.

 

Hold en fornuftig, sund vægt med et BMI på 18½-25 med en HTR-normalratio for hhv. mænd og kvinder på mere end 0.80 og 1.00. Abdominal overvægt bestemmes af hofte-talje-ratio. Diabetes og evt. fedme med nedsatte niveauer af væksthormon og øget blodsukkerniveauer medfører ‘brunt fedt’ og proinflammatoriske stoffer. Bugfedt kædes ofte sammen med insulinresistens og en forøgelse i insulinproduktionen, hvilket ødelægger og laver ravage i kønshormonerne.

 

Daglig motion er selvfølgelig også knyttet til vægten. En daglig ½ times dosis af fornuftig motion vil være gavnligt. Hvis man dyrker for meget, hård, extrem motion, vil det kunne få hormonerne ud af balance. Motion har en fantastisk positiv virkning – både på kroppen og humøret, så det er vigtigt at få sat fut i både endorfiner og enkefaliner. Spis fornuftigt, spis lækker, sund – gerne økologisk mad, som man også nyder at tilberede og spise.

 

Et forsøg med rotter, der fik udskiftet den almindelige diæt med en økologisk diæt, men med samme kostsammensætning, fik et bedre immunforsvar og deponerede mindre brunt fedt omkring bugen. Resultatet blev opnået alene ved at undgå toksiner i maden, for kalorieindholdet var uændret. Få vitaminer og mineraler, de gode fedtsyrer og hold igen med evt. stimulanser. Få en sund livsstil med små, lækre retter, – mest fra den grønne kogebog, kvit tobakken eller nedsæt forbruget til et minimum, få kontrol over vægten og få motion, et godt grin og frisk luft hver dag. Ved udrensning af hormoner er det væsentligt at styrke både lever, tarm og skjoldbruskkirtel. De fleste får for lidt jod til skjoldbruskkirtelfunktionen, dermed dannes der for lidt tyroxin og for lidt af transportproteinet SHBG. Dette protein dannes i leveren og styrkes netop af tyroxin. Transportmolekylets opgave er at transportere ‘brugte’ østrogen- og testosteronhormoner ud med fæces.

 

Udrensning og vedligeholdelse

For at hormonsystemet skal fungere optimalt og på bedst mulig måde livsfaserne igennem, er det som sagt essentielt, at både fordøjelse, tarm, lever og skjoldbruskkirtel fungerer, – og at der også er nok af både daglig motion med frisk luft og gode grin. Få den daglige motion, – husk også at aktivere lårmusklerne, der har de fleste insulinreceptorer og dermed kan forbrænde flest depoter. Der frigives også interleukin 6, der medfører øget vedligehold af insulinfølsomhed og den gode nattesøvn.

 

Tendensen i samfundet for mange betyder stillesiddende arbejde og for lidt motion. Samtidig måske for fed kost for få fibre, for få bitterstoffer, så der ikke dannes galde nok med træg tarm til følge. Som sagt få rigeligt med fibre, vand/urtete og prøv at undgå høje stressniveauer, så evt. forstoppelser udebliver. For eksempel virker Berberis sp (til svampevækst i tarmen)og Picrorrhiza kurroa generelt styrkende på leveren og fordøjelsessystemet, er galdedrivende og fremmer optagelsen af næringsstoffer. Urterne styrker makrofagernes funktion og stimulerer leveren til at danne galde.

 

Mangel på jod

Jod spiller en vigtig rolle i forbindelse med stofskiftet, hvor det er medvirkende til at regulere hvor hurtigt, maden forbrændes. Hvis der er for lidt jod, kan stofskiftet falde, og det kan være vanskeligt at bevare vægten, – endsige tabe sig. Derudover vil der være en for lav tilstedeværelse af tyroxin, der stimulerer dannelsen af SHBG (Sex Hormone Binding Globulin). I Danmark anbefales, at man får ca. 150 µg jod/dag, dog lidt mindre for børn og lidt mere for gravide. I gennemsnit får danske kvinder og mænd hhv. 106 og 126 µg /dag, – altså for lidt. Nogle får endda meget mindre end gennemsnittet og løber i særlig grad en risiko for at få mere alvorlige problemer pga. jodmangel.

 

Nogle af de vigtigste funktioner ved jod er:

  • uden jod kan skjoldbruskkirtlen ikke danne hormoner til stofskiftet
  • tilstrækkelig jod i kosten forebygger struma og stofskiftesygdomme
  • det bidrager til energiproduktionen
  • fremmer dannelsen af tyroxin
  • fremmer negle, hud, hår og tænder
  • forebygger ru og rynket hud

 

 

For at fremme indtagelsen af jod, er flg. vegetabilske kilder gode: – persille, brune ris, tørrede abrikoser, spinat, gulerødder, hyldebær, rosiner, dadler, grønkål, ananas, kartofler, bladselleri, knoldselleri, porrer, kål og krydderurter generelt.   Det kan være svært at få jod nok fra vegetabilske fødevarer, med mindre man spiser tang, som har et højt indhold af jod. Alternativt kan man spise kelptabletter (Kelpasan). Der findes også fødevarer, der direkte kan hæmme jodoptagelsen, for eksempel rå kål (pga indhold af sennesglykosider), jordnødder og sennep. Desuden kan stimulanser som koffein og alkohol have negativ virkning på optagelsen. De rigeste kilder til jod er havdyr, men hvis det er jod, man specifikt går efter, er det ikke ligegyldigt hvilke havdyr, der vælges. Her er Top 10-listen i forhold til jodindholdet i µg pr. 100 g havdyr:   Hummer, 700 Pighaj, 260 Jomfruhummer, 240 Klipfisk, 230 Torskefilet, 172 Musling, 140 Krabbe, krabbe kogt, 130 Sej, 85 Havkat, østers, krabbeklør, 60 Stenbider, makrel, 50  

 

Stressede situationer

Stress i kroppen i for lang tid giver lavere niveauer af sunde bakterier i tarm, øget cortisolproduktion, der hæmmer cellernes følsomhed over for insulin, og i sidste instans fører det måske til insulinresistens og type II diabetes. Tilstanden fører også til øgede mængder af affaldsstoffer og flere frie radikaler. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som selvfølgelig afhænger af belastningen, der kan være relateret til at komme fra forskellige steder, men også ville være afhængige af den individuelle følsomhed og tilbøjelighed til at reagere.

 

Nervesystemet og hormonsystemet kommunikerer og arbejder sammen, desuden spiller nervesystemet bl. a. også ind på fordøjelsen. Man siger jo, at man er/bliver, hvad man spiser, – men egentlig burde det hedde, at man er, hvad man optager. Mange har problemer med fordøjelsen, fordi der ikke er balance til stede til en optimal udnyttelse af kosten. Vi lever i en dagligdag med utallige impulser og påvirkninger, og mange har et stresset liv. Den ene del af det autonome nervesystem, nemlig det sympatiske nervesystem med virkninger, der er knyttet til stor fysisk aktivitet og reaktioner på forskellige former for stress. Mange mennesker er alt for domineret af det sympatiske nervesystem, der sammentrækker kar i hud og visse organer, der er uden betydning i stress-situationer. Samtidig hæves blodtrykket, blodkarrene udvides i hjerne, hjerte, luftrør og muskler, for at disse kan arbejde hurtigere.

 

Det parasympatiske system tager sig af de opbyggende aktiviteter, når der er ro over kroppen. Parasympatikus udspiler blodkar i hud og visse organer, hvor der udskilles sekretion af fordøjelsessafter, der er øget peristaltik og nedsættelse af blodtrykket. Den sympatiske dominans har indvirkning på kroppen og dens funktioner. I fordøjelsessystemet vil for lidt mavesyre på længere sigt reducere udskillelse af bugspyt og galde, og der vil være øget risiko for udvikling af virus og infestation i mave-/tarmkanal. Nervesystemet vil komme til at lide under træthed, nervøsitet og angst. I hormonsystemet vil der ske en hyperfunktion i visse kirtler. Overproduktion af adrenalin nedsætter aktiviteten af det enzym, der danner GLA, der igen nedsætter dannelsen af sunde eikosanoider. Disse hæmmer sammenklumpning af blodet, hjælper blodkarrene til at udvide sig og reducerer leverens kolesterolproduktion.

 

Stimulanser og andre stoffer i hverdagen

Generelt har vi danskere et højt stressniveau, vi ryger og drikker for meget og har et større medicin- forbrug end godt er, samtidig med at vi indtager for meget fedt, kød, hvidt sukker, hurtige kulhydrater, salt og kaffe, som alt sammen medfører ubalancer pga. syrebelastninger af kroppen. Bryst- og testikelkræft er i vækst, der fødes flere misdannede børn, sædkvaliteten er dalende specielt hos folk, der arbejder i landbruget og alle livsstilssygdommene tager en stor del af budgetterne afsat til sundhedssektoren. Vi lider af stigende overvægt, og det mest uhyggelige er, at det står værst til blandt børn og unge, desuden har vi forgiftninger fra tungmetaller, udbredte depressioner m.m. Mange lever i en heksekedel af både fastfood, stress, stoffer, alkohol, bilos, hektisk natteliv.

 

En masse mennesker tager da heldigvis også ansvar for deres eget helbred ved at få fornuftig kost og daglige kosttilskud, og derved sparer de både sig selv og samfundet for ubehageligheder og penge. Den langvarige og mere kroniske form for stress i hverdagen, der udløser øget stresshormon, cortisol kan få konsekvenser for helbredet.

 

De fleste mennesker vil på et tidspunkt i tilværelsen opleve stress, der medfører ændringer i de biologiske mekanismer. De omfatter komplicerede ændringer i hormonniveauet og ændringer i signalsubstanser, for eksempel adrenalin, noradrenalin og serotonin. Længerevarende stress svækker korttidshukommelsen, immunforsvaret og medfører et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer. De økonomiske og menneskelige følger af stress kan være uoverskuelige. De kan ses som sygedage, fysisk og psykisk smerte, hospitalsindlæggelser, misbrug og alt for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet.

 

Stressrelaterede symptomer kan i høj grad behandles eller begrænses med vejledning og forskellige former for terapi. Hvis man producerer mere cortisol end normalt, vil kroppen også producere mere progesteron end normalt for at kunne danne cortisol. Langtidsstress, konstant bekymring og depressive tilstande bevirker et unødigt behov for cortisol, som på længere sigt kan føre til binyreudmattelse og symptomer, der ligner kronisk træthedssyn- drom. Hvis man er nået til det stadie, kan den hormonelle ubalance få hjernen til at afgive abnorme signaler til de producerende endokrine kirtler, der vedvarende har et evigt problem. Balancen eller måske manglen på steroide hormoner kan resultere i nervøsitet, stress, humørsvingninger, konfuse handlinger og depression.

 

Antioxidanter

Ved dannelse af hormoner ud fra livsvigtige fedtsyrer, der tilføres med kosten, er frie radikaler også en del af processen. Frie radikaler indgår som signalstoffer i blodkarrene og nervesystemet, så de er sunde for kroppen i små, kontrollerede mængder. Hvis kroppen bliver belastet af for mange frie radikaler, eller hvis de kommer ud af kontrol, kan det medføre en lang række skadelige reaktioner. De kan nedbryde kroppen fra det helt basale celleniveau og fremtvinge sygdom. De kan ændre cellernes grundlæggende arvemateriale DNA, og herved kan en normal, rask celle omdannes til en cancercelle. Desuden kan de beskadige kroppens proteiner.

 

Antioxidanter kan kontrollere de frie radikaler og holde dem i skak. Hvis kroppen har et stærkt antioxidantforsvar, kan de frie radikaler ikke nå at gøre skade. Gode kilder til antioxidanter, der er inflammationshæmmende og øger basalstofskiftet, er foruden alle krydderurter, dog specielt timian, rosmarin og oregano, grøn te, hvidløg, chili, ingefær, et tilskud af krom, selen, zink, magnesium er også medspillere. Hvidløg og ingefær forstærker smagen i maden og er desuden varmende og stimulerende for kredsløbet.

 

Søvn

Mangel på søvn kan forhøje risikoen for cancer, hjerte- karsygdomme, diabetes og overvægt. Et nyt forsøg har netop påvist, at der er en klar sammenhæng mellem overvægt (med diabetes) og søvn. 10.000 voksne testpersoner viste i forsøget, at mennesker i alderen 32-49 år, som sover mindre end 7 timer i døgnet, har langt større sandsynlighed for overvægt end dem, der sover mere. Andre studier har vist, at utilstrækkelig eller uregelmæssig søvn øger risikoen for cancer i tyktarm og bryst, og desuden giver det øget risiko for hjertesygdomme og diabetes.

 

Forstyrret søvn påvirker produktionen af vitale hormoner (for eksempel væksthormon) og vitaminer. Søvnmangel kan også sænke kroppens niveau af det cancerhæmmende hormon melatonin og øge blodets indhold af stoffer, der indikerer inflammation, hvilket kan være en risikofaktor i forbindelse med mange sygdomme. Kroppens blodcirkulation påvirkes positivt af søvn. Selv et lille søvntab forstyrrer kroppens mængde af leptin og ghrelin, der både kan øge forbrændingen, give mæthed og regulere appetitten. Folk, der er i søvnunderskud, har ofte svært ved at regulere deres blodsukker, hvilket igen øger risikoen for at udvikle diabetes. Forskere har opdaget, at jo længere mennesker er fra at få de anbefalede 8 timers nattesøvn for mænd og 9 timer for kvinder, jo højere risiko har de for at blive fede. Søvnunderskud kan sætte kroppen i højeste alarmberedskab og dermed forhøje niveauet af stresshormoner, forhøje blodtrykket og nedsætte stofskifte.

 

Dagslys og det biologiske ur

Tilstrækkelige mængder af dagslys indvirker positivt på en lang række faktorer, som har betydning for sundhed, velbefindende og arbejdspræstationer. Mennesket har en døgnrytme på ca. 24 timer, som bl.a. omfatter søvn, vågenhed (hvortil vi skal bruge cortisol, mest om morgenen og mindst om natten), omsætning af næringsstoffer, hormonproduktion (melatonin, serotonin) og forandringer i opmærksomhed. Styringen af alle disse funktioner afhænger af indre processer, – først og fremmest af nervesystemet og det endokrine system, som kunne kaldes vores indre biologiske ur. Uret er afhængig af lyset, det synkroniserer med dagslyset, særligt morgen og aften.

 

Fibre og fedtsyrer

Det kan være vanskeligt at komme af med overskydende østrogen. Det kræver i hvert fald masser af fibre, gode fedtsyrer og bitterstoffer, fra for eksempel salat, grape og urter. Kostfibrene binder sig til kolesterol i maden, så den ikke tilføres kroppen, men i stedet går ud med fæces. Fibrene binder også galdesyrer i tarmen for at hjælpe med fedtoptagelsen.

 

Pektin fra frugt og grønt binder stoffer i fordøjelsesvæskerne fra lever og galde. Saltene kan så ikke genoptages og må derfor udskilles. Dette betyder, at beholdningen af kolesterol mindskes. Gulerødder, æbler, kål, mango, havre og bælgfrugter er gode kostemner med kolesterolregulerende fibre. Specielt fedt i form af kæmpenatlysolie bruges til for eksempel knogleproblemer ifm. osteoporose og forhøjet blodtryk.

 

Mængden af phytoøstrogener skal generelt øges gennem indtag af grønt, frugt og lignaner, der i særlig grad fås via soja- og fuldkornsprodukter, hørfrø og (lucerne)spirer. Utallige planter indeholder phytoøstrogener, hvor molekylestrukturen minder om humant østrogen, men i planterne optræder de med en svagere og noget anderledes virkning. Da planteøstrogener er knap så kraftigt virkende, er de naturligvis længere om at have en gavnlig effekt, men de synes at være mindre skadelige, da de savner det syntetiske østrogens evne til at give uheldige bivirkninger. Desuden forøger en del grøntsager den hastighed, hvormed kroppen forbrænder og udskiller det østrogen, der cirkulerer i kroppen. Det gælder først og fremmest grøntsager fra kålfamilien, – og specielt Brassica oleracea. Bælgfrugter, især sojabønner, har en særlig kraftig østrogenvirkning og er kommercielt udnyttet til forbindelser, der bruges ved fremstilling af p-piller.

 

Her et par eksempler på fødevarer med østrogeneffekt: Ananas, blomkål, broccoli, gulerødder, hvidløg, hørfrø, kaffe, kartofler, majs, ris, rosenkål, sesamfrø, sojabønner, æbler. Phyto-guf hører sammen med olivenolie med til de gode fedtsyrer, og phytoøstrogener, – især fra kål – og tilstrækkeligt med jod i kosten sammen med alt det grønne, der også i samarbejde med tyroxin fra skjoldbruskkirtelen er med til at stimulere til dannelsen af SHBG, kan føre overskydende østrogener og testosteron ud af kroppen.

 

Få energi og sygdomsbekæmpelse gennem kosten

Kroppen har brug for energi, dvs. kalorier eller kilojoule til at kunne opretholde vores humør, velbefindende og almindelige homøostase. Energien skal opbygge og vedligeholde cellerne i kroppen, den skal kunne fastholde kropstemperaturen på 370, den skal få alle vores organer og væv til at fungere og den skal kunne række til, at vi kan udfolde os fysisk. Hvor meget energi det enkelte menneske har brug for, afhænger af alder, køn, kropsbygning, og i hvor grad personen er fysisk aktiv. Vores fødevarer kan optræde som potente lægemidler, og man kunne jo i disse tider spørge sig selv, om det er kost eller tilskud?

 

Masser af kostemner har videnskabeligt bekræftede farmakologiske virkninger på vores helbred. Generelt kan siges, at det stadig er essentielt at spise masser af grønt, frugt, fuldkornsprodukter, bær, nødder, frø og kerner, fisk og de lette proteiner foruden 1½ -2 l rent vand og/eller urtete dagen igennem. Spis gerne de fede fisk med rigt indhold af ω3-fedtsyrer, og blot en daglig indtagelse på 30 g af hvilken som helst type fisk kan risikoen for bl.a. type II diabetes reduceres. Det er ud fra teorien om, at de forebygger glukoseintolerans.

 

Få antioxidanterne på banen, også gennem C-vitaminer og Q10 og vær forsigtig med saltet. Natrium har blodtryksstimulerende effekt, så brug urtesalt i stedet, det begrænser saltindtaget. Kalk kan være med til at bremse udviklingen af et for højt blodtryk som konsekvens af saltsensitivitet. Hos nogle mennesker kan det systoliske blodtryk gennemsnitligt reduceres med 7 mm Hg og det diastoliske med 3.5 mm Hg, hvis de blot spiser 1 tsk. salt mindre om dagen. Begræns indtaget af forædlede fødevarer med masser af natrium i, for eksempel bacon, dåsesupper eller frosne færdigretter, der mangler fibre og vigtige næringsstoffer.  

 

Kulhydrater kan give overspisning vind i sejlene

Iflg. verdenssundhedsorganisationen WHO var der i 1995 ca. 200 millioner svært overvægtige voksne på verdensplan, et tal der til for 5 år siden var vokset til 300 millioner. I dag er overvægt ikke et problem, der kun begrænser sig til voksne, i USA er 25 % af alle børn og teenagere overvægtige. Problemet med fedme er i sig selv ved at overstige fejlernæring og smitsomme sygdomme, som en væsentlig faktor til globalt dårligt helbred. Svær fedme betragtes som en sygdom i sig selv, men det er et problem, som man i høj grad kan forhindre/formindske ved at ændre livsstil, – især kosten.

 

Kulhydrater er en vigtig del af menneskets kost, og i deres naturlige tilstand omdannes de til glukose for at give brændstof til kroppens organer. Jo mere kompleks strukturen i et kulhydrat er, jo længere tid tager det at omdanne det til energi. De komplekse kulhydrater er dem, der forbrændes langsomt, fordi de har stort indhold af komplicerede sukkerstoffer og fibre, så derfor varer det længere tid, inden de er nedbrudt til energigivende glukose. Junkfood fremstillet af raffineret mel og sukker samt ernæringsmæssigt tomme procesbehandlede fedtstoffer, farvestoffer, smagsstoffer og konserveringsmidler udgør op til 75 % af mange menneskers kost. De tomme kalorier skaber ubalance i insulinkoncentrationen og blodsukkeret og er med til at dræne kroppen for vitaminer og mineraler.

 

Når vi får glukose i blodet, som ikke umiddelbart bliver transporteret til cellerne, omdannes insulin til glykogen, som bliver lagret i muskler og lever. Glykogendepoterne kan omdannes til glukose igen, når der er brug for det. Hvis der er for meget glukose i blodet, konverterer insulinen det til fedt. Cellerne får for meget eller for dårligt insulin, de holder op med at reagere på det, og pancreas producerer mere og mere insulin i et forsøg på at skaffe energi til cellerne, og så har vi skabt insulinresistensen.

 

Alle kulhydrater har en værdi i det ‘glykæmiske indeks’ (GI). Skalaen viser hvor hurtigt kulhydrater omsættes og omdannes til glukose. Kostemner med de højeste GI-værdier har den mest omgående effekt på blodsukkeret. I glukosestandarden sættes glukose til et GI på 100 og en standard, som er baseret på at hvidt brød svarer til 100. Andre kulhydrater får forholdsmæssige værdier alt efter deres indhold. Ved at øge indtaget af frugt og grønt m.m. med et lavt GI, er der en positiv effekt på helbredssiden.

 

Et GI på ca. 40 vil være et perfekt punkt. Phytonutrienterne, som findes i grøntsager med stærke farver, – med højt indhold af flavonoider, er snedige medspillere, som beskytter mod forskellige sygdomme. Phytonutrienterne arbejder i kroppen på et fysiologisk og biokemisk plan, er med til at regulere immunforsvaret og beskytte mod alvorlig sygdom. Sammen med vitaminer, mineraler og antioxidanter udgør de et stærkt team, der beskytter kroppens celler mod den farlige oxidationsproces forårsaget af de frie radikaler. Så nøglen til at skabe harmoni i blod- sukkeret, blive fri for insulinresistensen og måske smide et par kilo, findes ved at finde god balance mellem kulhydrater og også mellem de andre energigivere, – nemlig proteiner og fedt, ved at få en farverig energibuket af (rå) frugt og grønt i det daglige kostindtag.

 

Specifikke kosttilskud

Foruden en god, bredspektret vitaminpille ville vitaminer som A, B, C, E og Q10 være indikerede som tilskud ved forskellige lidelser i det endokrine system. Foruden det allerede nævnte ville der være behov for tilskud i form af zink, selen, jod, krom, fedt i form af ω3, 6, 9 og lecithin (til hjernen) og selvfølgelig urter til tarm, lever, stressede binyrer og pancreas.

 

Urter m.m. Hvilke urter kan anvendes til optimering af belastede organsystemer, der skal være virksomme og fungere, inden der evt. efterfølgende skal behandles for endokrine problemer.

Mave/tarm Ulmus rubra (utæt slimhinde), Zingiber officinalis (fordøjelsesfremmende, antiinflammatorisk), Citrusfrøekstrakt, Berberis sp (mikroorganismer, svamp), mælkesyrebakterier.

Lever Silybum marianum (beskytter lever, antioxidant, stimulerer galde, hæmmer ny dannelse af sukker), Rosmarinus officinalis (stimulerer kredsløb og galde), Curcuma longa (antioxidant, sørger for at der ikke bliver ‘flaskehalsproblemer’ mellem fase I og II i leverudrensningen), Bupleurum falcatum (leverbeskyttende, regulerer fordøjelse, hæmmer prostaglandiner), Schiandra chinensis (adaptogen, styrker lever), kål, karry

Binyrer Eleutherococcus senticosus (virker på vævet i binyrer, blodsukkerregulerende), Glycyrrhiza glabra (efterligner ACTH), adaptogener, Rehmannia glutinosa (styrker binyrer)

Pancreas Rhodiola rosea (regulerer blodsukker, adaptogen, øger forbrændingen), Andrographis paniculata (bitter, fremmer fordøjelse, leverbeskyttende, galdedrivende), Codonopsis pilosula (blodsukkerregulerende), lecithin (sundt fedt), krydderier (inkl. kanel), motion

Skjoldbruskkirtel Adaptogener, Coleus forskolii (til nedsat skjoldbruskkirtelfunktion, Cave: vær opmærksom på, at doseringen er høj nok, ellers risikerer man den modsatte virkning. Eleutherococcus senticosus (til kronisk forhøjelse, til hypothyroidisme med hævet kirtel), Glyzyrrihza glabra (til kronisk forhøjelse, også til lav aktivitet, styrker binyrebarkhormonfunktionen, der er for dårlig hos folk med hypothyroidisme), Centella asiatica (til nedsat funktion), Galega officinalis (til nedsat funktion, fremmer effekten af insulin også ved hyperthyroidisme), Vaccinium myrtillus (til nedsat funktion), Capsicum sp, Zingiber officinalis, Melissa officinalis (få ro på et overaktivt system, chili og ingefær øger stofskiftet, melisse hæmmer). Salvia officinalis (få ro på, svedhæmmende), Leonurus cardiaca (få ro på), Lycopus virginicus (optager receptorer så TSH ikke kan komme til), Verbena officinalis (nedsætter mængden af TSH og hæmmer dannelse fra T4 til T3, til stress), grøn te (hæver basalstofskiftet), jod (kelp, øger stofskiftet), zink, antioxidanter, selen (til omdannelse af T4 til T3).  

 

Fakta

Det er en lang men meget god artikel af Lene Pors. Sæt dig godt til rette, og bliv klogere på urter til kvinder – og mænd.

Skriv en offentlig kommentar...

1 kommentar til "Hormonsystemet og urter"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked

Jeg har med stor interesse læst dette indslag. Jeg har problemer med pankreas m.m. og vil hermed benytte mig af sidens oplysninger. Mange tak

UA-28471321-1