Perikum – den grønne lykkepille

Glad

 

Perikum bedste valg til lette depressioner

Naturlægemidlet prikbladet perikum (Hypericum perforatum), også kendt som St.  

 

Perikum bedste valg til lette depressioner

Naturlægemidlet prikbladet perikum (Hypericum perforatum), også kendt som St. John’s Wort, er mere velegnet end syntetiske anti-depressive lægemidler til behandling af lette til moderate depressioner, konkluderer forskere. Ikke alene er den anti-depressive effekt af perikum en anelse bedre, der er samtidig langt mindre risiko for bivirkninger, som optræder med medicin. Den ”grønne lykkepille”, prikbladet perikum, er mere velegnet end syntetisk medicin til behandling af lettere depression, konkluderer tyske forskere efter at have gennemgået i alt 30 videnskabelige undersøgelser af det populære naturlægemiddel. Denne udmelding giver luft under vingerne til præparater som Neurokan. Forskernes meta-analyse, som omfatter godt 3.700 patienter med varierende grader af depression, konkluderer, at perikum, når det gælder let til moderat depression (som jo netop er indikationen for dette præparat), har en bedre virkning end syntetisk anti-depressiv medicin.  

 

Langt færre bivirkninger

Samtidigt har prikbladet perikum ifølge de videnskabelige studier den store fordel, at det, sammenlignet med syntetisk medicin, har færre og langt mindre alvorlige bivirkninger. Dette er umiddelbart en væsentlig egenskab, da det mindsker risikoen for, at patienter afbryder deres behandling før tiden. Netop risikoen for bivirkninger har for nylig fået USA’s øverste sundhedsmyndighed, FDA (Food and Drug Administration) til at indføre en regel om, at der på receptpligtige anti-depressive lægemidler skal advares om forhøjet risiko for selvmordsforsøg hos brugere af medicinen.  

 

Vigtig forskel

Det er vigtigt at understrege, at prikbladet perikum specifikt henvender sig til patienter med de lette eller moderate depressioner. Det er her, man har gode erfaringer med dette naturlægemiddel, ikke ved de alvorlige depressioner, som netop kræver receptpligtig medicin. I de undersøgelser, hvor man har anvendt perikum-præparater til behandling af svær depression, har det ikke altid haft den ønskede effekt. Det skal dog ikke tolkes som, at perikum er virkningsløst, hvilket mange fejlagtigt har gjort. Det viser derimod blot, at præparatet skal anvendes i de rette situationer – altså der hvor der er tale om depressioner med mindre alvorlig karakter.  

Kilde: Fortschr Neurol Psychiat 2004;72:330-343 
 
 

10 thoughts on “Perikum – den grønne lykkepille

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *