Zink
February 16, 2011

 

Zink (Zn) sikrer immunsystemets funktion. Indgår i mere end 180 enzymprocesser. Styrker hud, hår og negle. Er en afgørende vækstfaktor blandt andet i dannelsen af knogler. Regulerer den psykiske balance. Fremmer indlæringsevnen. Beskytter imod tungmetaller. Vigtig ved graviditet og til mælkedannelse.  

 

Fakta
Zink er et livsvigtigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 2-4 g zink, som findes i alle celler, særligt koncentreret i knogler, hud, muskler, de røde blodlegemer og prostata. Samt i lever, nyrer, kirtler, hjerne, kønsorganer, hår, negle og øjne. Zink indgår i mere end 180 enzymprocesser, blandt andet insulin- og anden hormonproduktion samt i stofskifteprocesser.   Zinkmangel kan give symptomer på for lavt blodsukker på grund af dets betydning for insulindannelsen. Tilstedeværelsen af zink er en forudsætning for optimal udnyttelse af jern og A-vitamin samt for omdannelsen af linolsyre til gammalinolensyre. (Se afsnittet ”Linolsyre og gammalinolensyre”). Zinkoptagelsen styrkes af B6-vitamin, kalk, fosfor og citrusfrugtsyre. En gennemsnitskost giver kun lidt over halvdelen af den anbefalede dagsdosis, nemlig 8,5 miligram (mg) mod de anbefalede 15 mg. Ældre mennesker (det vil sige alle over 50 år), gravide og ammende (her stiger behovet med over 50 procent) skal være særligt opmærksomme på at få zink.   Zink bør altid gives samtidig med kobbertilskud (i et mineralkompleks). Det optimale forhold i kroppen mellem zink og kobber er 8:1 Udskillelsen af zink øges blandt andet ved psykisk stress, svære forbrændinger, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme som psoriasis, ved diabetes, ved visse nyrelidelser og hos dialysepatienter. Vanddrivende medicin og visse gigtmediciner øger udskillelsen af zink, ligesom glukokortikoid-behandling kan forårsage zinkmangel. Alkoholikere har ofte zinkmangel. Sukker forbruger zink, og en kost med ekstremt højt fiberindhold kan forringe optagelsen af zink, ligesom også p-piller, uorganiske jerntilskud og fytin. Vegetarer skal være særligt opmærksomme på at få nok zink. Zinkbehovet stiger efter operationer, efter blodpropper i hjertekransårerne og ved lignende store belastninger.  

 

Zink beskytter cellerne
Zink indgår i CuZnSOD-enzymet, (som er beskrevet under afsnittet om kobber). Zink er en kraftig antioxidant, som beskytter cellerne imod ødelæggelse forårsaget af frie iltradikaler, særligt i samarbejde med kobber. I kræftbehandling er det vigtigt at tilføre zink i de rette mængder, så spredningen af kræftceller (metastaser) forebygges og hæmmes. For store zinkdoser kan muligvis fremme væksten af kræftceller. Zink binder tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv og beskytter derved mod forgiftning. Cadmium (tobaksrygning) nedsætter overførslen af zink fra mor til barn betydeligt.  

 

Optagelighed af zink
En svineproducent i Nordjylland giver sine svin zinkglukonat frem for zinkoxid; det har bevirket, at svinene ikke længere bider hinanden i halerne. Samtidigt har det betydet, at tilfælde af lungesyge og hoste faldt markant. Zinkglukonat er en letoptagelig zinkforbindelse, zinkoxid er en uorganisk forbindelse, som er svær at optage i organismen (Offentliggjort i tidsskriftet Effektivt Landbrug, marts 2008). De organiske zinkforbindelser optages, også i den menneskelige organisme, langt bedre end de uorganiske former.  

 

Hvorfor har vi brug for det?
Zink har betydning for transport og afgivelse af kultveilte. Det er en vigtig faktor for knoglevækst og vækst af hud (herunder sårheling), hår og negle. Spontan abort, fostermisdannelser og dårlig vækst hos børn samt indlæringsvanskeligheder og ordblindhed kan være betinget af zinkmangel. Zink er en forudsætning for normal graviditet og fostervækst samt mælkeproduktion. Fødselsdepressioner ses sjældent, hvor der er tilstrækkeligt med zink og B6-vitamin. Ved stort set alle hudlidelser, fra udslæt til psoriasis, og problemer med hår og negle samt ved dårlig sårheling kan zinkmangel være en væsentlig årsag. Det forekommer typisk ved skinnebenssår, ligge- og mavesår. Zink indgår i nucleinsyresyntesen (RNA og DNA) og i dannelsen af cellekerner og i celledelingen samt i omsætningen af proteiner og kulhydrater.  

 

Zink og immunforsvaret
Thymuskirtlen er immunsystemets overordnede kirtel, hvis funktion er afhængig af zink. Det er almindeligt, at thymuskirtlen allerede ved 40 års alderen er skrumpet helt ind, hvilket betyder, at immunsystemet er svækket og vores evne til at modstå infektioner gradvist aftager. Men sådan behøver det ikke at være, thymuskirtlens forfald kan stoppes og vendes, selv sent i livet. Selv hos gamle mennesker vil et zinktilskud på bare 20 miligram (mg) dagligt i 2 måneder forbedre thymulinaktiviteten (thymulin et et hormon, som har stor betydning for dannelse af T-lymfocytter) med 50 %. Forfaldet af thymuskirtlen skyldes altså ikke alder men zinkmangel. Ved tilførsel af zink regenereres thymuskirtlen og immunsystemet styrkes betragteligt. Både det hormonelle og det cellebundne immunforsvar behøver zink. Cellemembranerne stabiliseres af zink. Ved allergi og nedsat modstandskraft ses ofte zinkmangel.   Mænd over 50-60 år har ofte brug for zinktilskud, hvis de vil forhindre/udsætte den hormonelt betingede prostataforstørrelse. Prostata (blærehalskirtlen) er afhængig af zink. Dårlig sædkvalitet, sterilitet og importens samt hormonelle problemer og menstruationsgener kan skyldes zinkmangel. Uanset alder mister mænd 2 mg zink pr. sædudtømning.   Zink har stor betydning for vores mentale velvære og psykiske balance. Mangel på zink kan give problemer fra irritabilitet og lav stresstærskel til depression og anoreksi, men også hos bulimikere og andre med spiseforstyrrelser (og gentagne slankekure) ses zinkmangel. Ved zinkmangel forringes eller mistes smags- og lugtesansen, hvilket i sig selv kan give nedsat lyst til mad.   Zink er også essentielt for blodkredsløbet. Zinkmangel forårsager åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Jernudnyttelsen er afhængig af zink, hvorfor mangel på zink indirekte kan forårsage blodmangel. Zink indgår i vigtige fordøjelsesenzymer. Fordøjelsesbesvær kan således være forårsaget af zinkmangel. Hos unge mennesker med tarmlidelserne Morbus Chron og blødende tyktarmsbetændelse ses endvidere mangel på zink. Andre mangelsymptomer er træthed, nedsat muskelstyrke og udholdenhed, hårtab, skældannelse, diarré, hvide pletter i neglene og nedsat nattesyn. Zinkmangel er en faktor ved udviklingen af visse nyre-, lever- og gigtlidelser samt ved osteoporose, epilepsi, kræft og demens.  

 

Medicinsk anvendelse
Zinktilskud anvendes hovedsageligt til folk med nedsat immunforsvar, hudlidelser og dårlig sårheling (såvel indvortes som udvortes), samt ved alle ovennævnte mangelsymptomer. Aldersbetinget hørenedsættelse kan behandles med store doser zink, dog altid under lægekontrol. Zink anvendes i behandlingen af kræft og allergi samt som tilskud til gravide og ammende. Zinktilskud er anbefalelsesværdigt efter operationer. Kroppens evne til at optage tetracykliner nedsættes ved indtagelse af zinktabletter.  

 

Bivirkninger
Ved doseringen over 100 mg ses bivirkninger som kvalme og diarré (dog sjældent når zink gives i brusetabletform). Store doseringer gennem længere tid kan fortrænge kobber og forårsage kobbermangel. Kronisk zinkoverskud kan forårsage problemer med muskelkoordination, give nyresvigt og blodmangel.  

 

Hvor findes det?
Zink findes i hvedekim, sesamfrø og andre frø og nødder, i kød, indmad og fisk, i korn, brune ris og bønner, desuden i ost og mælk samt i en lang række grøntsager, frugt og bær. Brune ris indeholder fem gange så meget zink som polerede ris. 100 gram sesamfrø indeholder 8 mg zink. 100 gram havregryn indehold 3 mg zink. 100 gram leverpostej indehold er 2,3 mg zink og 100 gram kalkun indeholder 2,6 mg zink.  

 

Hvor meget har man brug for?
Spædbørn og børn op til 3 år: 5-7 mg Børn op til 12 år: 7–11 mg Børn fra 12 – 14 år: 12–15 mg Voksne: 15 mg Gravide og ammende: 20–25 mg Sportsudøvere: 20–30 mg  

 

Medicinsk dosering
20–200 mg Zinkglukonat og zinkcitrat optages langt bedre end for eksempel zinksulfat og zinkoxid. Husk at balancere zink med kobber i forholdet 8:1 En almindelig blodprøve viser ikke, om man mangler zink. Der kræves en bestemmelse af de hvide blodlegemers indhold af zink, hvilket let kan undersøges på et lægelaboratorie.    

 

Fakta

Kilde: “Lev Sundt med Vitaminer og Mineraler” af Henrik Dilling.

Links

Læs mere om Henriks arbejde på www.houseofawareness.dk

Skriv en offentlig kommentar...

3 kommentarer til "Zink"

Giv mig besked om:
Sorter efter::   Nyeste | Ældste | Mest liked
Artiklen anfører: “Hvor findes det? Zink findes i hvedekim, sesamfrø og andre frø og nødder…., i korn, brune ris og bønner, ….. .” Kommentar: Artiklen burde imidlertid anføre at zink i de anførte planteprodukter er bundet til fytin, sådan at zinken er uoptagelig for mennesker. Zinken er også uoptagelig for vore husdyr, bortset fra drøvtyggerne. De nævnte planteprodukter er derfor værdiløse som zinkkilde for mennesker og zinktilskuddet herfra bør sættes til 0 (nul) mg. De nævnte planteprodukter har alene en ernæringsmæssig værdi vedrørende kalorier og vitaminer, ved de sædvanlige mad-tilberedningsmetoder i Danmark. Den manglende optagelighed kan dog afhjælpes helt eller… Læs mere

Og hvis man tager over 50 mg. i ½ år, 75 mg. i 4 mdr., og 100 mg. i 1 mdr., og ens zink kun stiger fra 7 til 11, MEN falder til 10 når man stiger til 100!?!

Hvad gør man så??

Og hvor skal zink helt ligge? (ref. 10-19)

Vedr. Kent Antonsens indlæg. Det er korrekt, at zink (og nogle andre mineraler) er bundet til fytin i korn, men hvis man bager med surdej eller langtidshævning aktiveres fytasen, som nedbryder fytinen. Derfor børn man, efter min mening og erfaring, undgå fuldkornsbrød der ikke er bagt med enten surdej eller langtidshævning.

wpDiscuz