Hvis kærligheden skranter, så træk et kort …

 

Mon ikke kærligheden i parforholdet har haft sine små og store udfordringer i disse C-tider, hvor mange har været mere eller mindre frivilligt sammen i alle døgnets 24 timer?

 

Af Marianne Palm

 

Det kunne være indledningen til at prøve de finurlige kort, skabt af Peter Hansen, som i mange år har gumlet på mulighederne: Hvad kan vi gøre for at skabe mere kvalitet i vores parforhold? Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på vores partners – og egne – behov?
Hvad fortæller vi hinanden – hvad siger vi ikke?

 

Prøv kortsættet, der er delt op i helt ufarlige spørgsmål og så nogle med ”kant”

 

Tænd et politisk ukorrekt stearinlys – eller ti – skab en god stemning, og inviter din partner til en snak, som måske bliver til en dyb, dyb samtale om alle de emner, I måske ikke når at få sagt til hinanden i en fortravlet hverdag. Kortene kan bruges som døråbner til måske helt nye tanker om din partner og om dig selv.

Kortene kan bruges af jer, der har været mange år i jeres parforhold, eller i det helt nye ægteskab, hvor I får talt om alt det, der ligger jer på sinde.

 

Træk også et kort, hvis kærligheden bare skal være endnu mere blomstrende …

Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed. Det lyder måske som en religiøs hymne, men det kan også bare være helt nede på jorden: Hvordan skaber du et parforhold, hvor du giver plads til din partner, uden at du skal lukke ned for dine egen behov? Hvornår har du sidst været nysgerrig om det liv, I lever? Er det blevet til dagligdagens trædemølle, eller træder du ud og skaber noget nyt til jer begge?

Prøv det! Det virker. Og hvis ikke lige din partner er parat, så kan de jo bare ligge dér, helt tilfældigt på bordet, så man nærmest snubler ind i en ny tanke. Og hvem ved, det kunne være, at din nye bevidsthed om dit parforhold ændrer jeres samvær, uden at I har vendt et eneste kort sammen …

 

Køb kortene på www.kærestespil.dk.

 

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x