Celler

Zink

Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.

Mangan

Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitochondrierne.

Krom

Krom er et livsnødvendigt spormineral, som vi har 2-6 mg af i kroppen. Bundet i GTF-form (Glucose Tolerance Factor) findes krom i leveren og lagres i milt og knoglemarv. Krom-ioner findes i alle cellekerner og på celleoverflader, hvor de udgør en vigtig del af cellernes evne til at optage insulin. Optagelsen af krom hæmmes af jern, mangan, kalk, zink og titan. I den danske kost er kromindholdet under halvdelen af de anbefalede 50 mcg. Insulin aktiveres af krom og skal sammen med B3-vitamin og tre aminosyrer sørge for at regulere vores evne til at tolerere sukker.

Kobber

Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler.

Fosfor

Fosfor er hovedsagligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 % af de ca. 700 gram fosfor, som findes i kroppen. Fosfor optages i tarmen og udskilles med urinen. Fosfor og kalk optræder næsten altid sammen, og de arbejder tæt sammen. D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor, der findes i overdreven mængde i sodavand, især cola, pølser, ost, mælkedesserter, brød og færdigretter. Fosfor binder sig til kalk og kan øge risikoen for knogleafkalkning.

Q10

Co-enzym Q10 findes i cellernes mitokondrier, hvor det aktiverer enzymer, som styrer energiproduktionen. Mitokondrierne er cellernes kraftstation, som sørger for at nedbryde de forskellige næringsstoffer, så der skabes energi til cellen via molekylet ATP, der kan sammenlignes med et brændstof, og som derfor er nødvendigt for alle kroppens funktioner. Kroppen danner selv Q10, men ikke i tilstrækkelige mængder, og en del tilføres gennem kosten.

C-vitamin

En stærk antioxidant som forebygger aldring og kræft. Stærkt livsforlængende. Holder bindevævet sammen. Forebygger problemer med tandkød, slimhinder, hud, og øjne. Styrker immunforsvaret kraftigt. Optimerer hjernen og nervernes funktion. Har stor betydning for hjertet og blodkredsløbet. Er med til at sikre den psykiske balance.

B9-vitamin

B9, folinsyre forebygger rygmarvsbrok og læbe-ganespalte hos fostre. Meget vigtig for celle- og fostervækst. Nedsætter effektivt den skadelige aminosyre homocystein i blodet. Medvirker ved dannelsen af ”lykkehormonet” serotonin og har dermed betydning for det gode humør, samt for god appetit. Indgår i produktion af hvide og røde blodlegemer. Sammen med andre B-vitaminer har folinsyre betydning for mavesyre-produktion og for mave-/tarmfunktion. Styrker hårets vækst og hudens balance.

B6-vitamin

B6 er afgørende for energiproduktion og vitalitet samt stressforebyggelse, sammen med blandt andet B5. Vitaminet er immunstyrkende, celleopbyggende og cellebeskyttende, da B6 er en meget aktiv antioxidant. Beskytter også cellerne mod stråling. Sikrer en sund og stærk hud. Vigtig for omsætning af proteiner og fedtstoffer.